Skip to main content
DA / EN

Experts in Team Innovation

Ingeniørfagligheder på tværs af studieretninger

Ikke al læring på ingeniøruddannelsen er dybt fagligt fokuseret, der er også kurser hvor egenskaber som samarbejdsevner og inddragelse af nødvendig fagligheder i et udviklingsprojekt trænes, fx. i kurset Experts in Team Innovation.  Alle Ingeniørstuderende, der ikke er på ophold i udlandet på 5. semester, deltager i dette kursus, hvor de studerende prøver kræfter med real-life innovation samt at arbejde i tværfaglige innovationsgrupper.

Projekterne har ofte udgangspunkt i et konkret udviklingsønske i en virksomhed. Således stammer ca. 60% af projekterne direkte fra virksomheder, ca. 20% fra forretningsideer hos studerende med drømmen om egen virksomhed og ca. 20% er innovationsprojekter tilknyttet eksisterende forskningsprojekter på SDU.

Virksomhedernes udbytte ved at deltage:

• Udvikling og afprøvning af potentielle forretningsideer
• Nye vinkler på din virksomheds innovationsproces
• Tværfagligt samarbejde med studerende og forskere fra Det Tekniske Fakultet på SDU
• Tæt kontakt til studie- og forskningsmiljøer på SDU
• Skabe fundament for flere samarbejder med ingeniørstuderende

Typisk indsats for virksomheder gennem kurset:

• Udarbejdelse af rammeprojekt i samarbejde med universitet inden sommerferien
• Præsentation af virksomhed og projektidé for studerende i den første uge af september
• Face-to-face med studerende (hvor er vi? Og hvor skal vi hen?) 1-2 gange i forløbet
• Adgang for de studerende til forskellige relevante fagligheder i virksomheden
• Virksomheden er med til en slut-event, hvor projekterne præsenteres

Virksomheden deltager ikke ved eksamen.

 

Fakta om Experts in Teams Innovation i Odense

• Omkring 450 ingeniørstuderende fra alle ingeniørstudieretninger i Odense deltager
• 14 temaer med seks grupper i hvert tema
• 5-6 studerende i hver gruppe fordelt på mindst tre studieretninger
• Én virksomhed pr. tema

 

Kontakt

Har du spørgsmål til ovenstående, kontakt gerne:

Experts in Team Innovation koordinator
Steffen Kjær Johansen
skjo@iti.sdu.dk 
T   6550 7519

Sidst opdateret: 12.12.2023