Mads Clausen Instituttet tilbyder state-of-the-art viden og adgang til direkte samarbejde med studerende, ph.-d.'er og forskere.
Mads Clausen Instituttet fokuserer overordnet på mekatronik og har stærke miljøer indenfor nanoteknologi, innovation & business og brugerorienteret design. Dets forskningsaktiviteter foregår i tæt samarbejde med industrivirksomheder og deres klyngeorganisationer i Syddanmark og dækker hele værdikæden fra grundforskning over anvendt forskning og produktudvikling til forskellige erhvervsorienterede samarbejder.
Som direkte kontaktsted for virksomheder og forskningsinstitutioner giver MCI TECHNET adgang til instituttets faciliteter og udstyr og er behjælpelig med at finde den rigtige kontaktperson ved henvendelse i forbindelse med projekter, rådgivning mm.
Mads Clausen Instituttet har til huse på Alsion i Sønderborg – en opsigtsvækkende, arkitektonisk ramme for instituttets forskning, som er delt op i de fire forskningsenheder Mekatronik, Nano- og mikroteknologi, Innovation & Business og Design & Innovation.