Skip to main content
DA / EN

I Odense venter verdens førende cobot hub på, at du giver den hele robotarmen

Drømmer du om en karriere, hvor du er med til at forme og designe fremtidens robotter? Så er en uddannelse som civilingeniør i robotteknologi noget for dig.

Tag et kvantespring – bliv civilingeniør i robotteknologi på SDU

Med den automatiseringsbølge, der skyller ind over industrien, bliver du stærkt efterspurgt som robotingeniør. Og med en civilingeniøruddannelse fra SDU dimitterer du fra et af verdens førende hotspots for robot- og droneteknologi med enestående muligheder for tæt samarbejde med virksomheder som Universal Robots, MIR m.fl.

Som civilingeniør i robotteknologi får du kompetencer til at løse komplekse tekniske udviklingsopgaver og til at stå i spidsen for robotteknologiske produkter i en global virksomhed.

Derfor skal du læse robotteknologi

  • Du lærer at udvikle fremtidens robot- og droneteknologi
  • På SDU studerer du i hele Danmarks robotcentrum
  • Internationalt anerkendt uddannelse med høj jobsikkerhed og god startløn

Hvad lærer jeg?

Som studerende på civilingeniøruddannelsen i robotteknologi får du kendskab til alle aspekter indenfor moderne informationsteknologi.

  • Du arbejder med kompleks matematik, programmering og udvikling af elektroniske kredsløb til robotbaserede systemer.
  • Du lærer om robotbaserede produktionssystemer, mobile robotter og autonome droner.
  • Du lærer, hvordan en computer virker, og hvordan computerteknologi kan integreres med forskellige højteknologiske apparater.
  • Med baggrund i grundfag som matematik, fysik, datalogi, elektronik og datateknik får du en dyb viden om den hardware og software, som indgår i robotter og droner.
  • Du lærer, hvordan du kan udnytte din viden i nye sammenhænge – ikke mindst inden for integration af computere i et væld af produkter og systemer.

Hvordan er studiet bygget op?

Bacheloruddannelsen til civilingeniør i robotteknologi består af en kombination af teorikurser og praktisk projektarbejde. Hvert semester er baseret på et hovedtema, som bliver udgangspunktet for semestrets teori- og projektarbejde. Undervejs supplerer du med valgfrie studier.

  • På 1. semester lærer du om grundlæggende styring af robotter
  • På 2. semester lærer du om autonome robotter
  • På 3. semester lærer du om mobile robotsystemer

     

    På 4. semester lærer du om regulering og kontrol af robotsystemer
  • På 5. semester får du en introduktion til robotter og kunstig intelligens
  • På 6. semester skriver du bachelorprojekt, der kan knyttes til en robot- eller dronevirksomhed i den fynske robotklynge.

Læs mere om uddannelsens opbygning, fag og studieordning her.

Har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens robotter? Så skal du læse til civilingeniør i robotteknologi, og du kan trygt regne med, der bliver brug for dig i robotindustrien, når du er færdiguddannet. Udviklingen går nemlig stærkt, og robotteknologi spiller en stor rolle på det danske arbejdsmarked, både i forhold til at automatisere farlige og repetitive arbejdsopgaver og til at fastholde vores konkurrenceevne så vores arbejdspladser ikke rykker til udlandet.
Som studerende i robotteknologi kommer du til at arbejde med kompleks matematik, programmering og udvikling af elektroniske kredsløb til robotbaserede systemer. Du vil komme til at lære både om robotbaserede produktionssystemer, mobile robotter, og autonome droner. Du vil også lære hvordan en computer virker, og hvordan computerteknologi kan integreres med forskellige højteknologiske apparater.

Læs mere om karrieremuligheder her.

Kandidatuddannelse

Bacheloruddannelsen varer tre år, hvorefter du tager den toårige kandidatuddannelse for at blive civilingeniør. Her vælger du at specialisere dig i enten avanceret robotteknologi eller droner og autonome systemer. Kandidatuddannelsen i droner og autonome systemer er i et tæt samarbejde med HCA Airport, og en del af undervisningen finder sted i lufthavnen.

Læs mere om kandidatuddannelsen i robotteknologi.

Hvad kan jeg blive?

Robotteknologiuddannelsen giver dig mange karrieremuligheder på hånden – både i Danmark og i udlandet. Verden har brug for højt kvalificerede ingeniører, som kan udvikle robotter, der kan udføre farlige inspektionsopgaver, assistere kirurger under medicinske operationer, flyve blodprøver over land og vand, samarbejde med mennesker ved et samlebånd, booste den grønne omstilling og meget mere. Du vil kunne få job som udviklingsingeniør, projektchef, udviklingschef, konsulent, forsker eller iværksætter. Du kan også forsætte med en 3-årig forskeruddannelse, som fører frem til en ph.d.- grad.

Læs mere om karrieremuligheder her.

Bliv robotingeniør på Syddansk Universitet

Studerende på robotteknologi bygger en robothånd