Skip to main content
Dyreliv

Hvor kommer alle de vandmænd fra?

Ny forskning viser, at mange af vores vandmænd begynder deres liv i beskyttede områder og herfra rejser ud i åbent farvand.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
 
Har du også prøvet at stå og kigge ned i et havnebassin, der er propfyldt med vandmænd? Og har du spekuleret over, hvor de alle sammen dog kommer fra?
Ny dansk forskning viser, at mange af vores vandmænd (øregopler) begynder deres liv i beskyttede områder og herfra rejser ud i åbent farvand. Så den vandmand, du står og falder i staver over ved Nyborgs havnebassin, er måske kommet til verden et helt andet sted.
 
Biolog og gopleekspert Josephine Goldstein fra SDU har undersøgt vandmænd i Kertinge Nor og Kerteminde Fjord. Her kan man tidligt på året finde et ekstremt stort antal unge vandmænd - mere end 300 pr. kubikmeter vand. Kun en lille del af dem bliver i det beskyttede miljø – flertallet bliver skyllet ud på åbent hav og begynder dermed en rejse, som kan føre dem vidt omkring.

 

300 millioner vandmænd

- I Kertinge Nor opfostres der op til 300 mio. vandmænd om året, og vi vurderer, at ca. 80 procent af dem bliver skyllet ud i Storebælt og videre rundt i danske farvande. Dermed kan Kertinge Nor teoretisk set levere 250 mio. vandmænd om året, siger Josephine Goldstein.
 
Fordi vandmændene i Kertinge Nor i løbet af foråret bliver så talrige, at de hurtigt æder al tilgængelig føde, vokser de sig ikke ret store; kun omkring 3-5 cm i diameter. Det, der først var en beskyttet og føderig fjord, bliver i løbet af sommeren til et rungende tomt spisekammer, hvor vandmændene vil lide sultedøden, hvis de ikke kommer ud af fjorden. 

Men eftersom vandmænd ikke selv er i stand til at bevæge sig mod strømmen, er de afhængige af det såkaldte densitets-drevne vandskifte for at slippe ud af fjorden.

Hvor Østersøen og Nordsøen mødes

Forskernes studier viser, at der foregår betragtelige transporter af vandmænd fra Kertinge Nor ud på åbent hav, hvor de måske kan finde mere føde.
Kertinge Nor ligger i en region, hvor der foregår en helt særlig form for udveksling af vand mellem Østersøen og Nordsøen, som giver hyppige ændringer i saltholdigheden i Storebælt; derved skabes det densitets-drevne vandskifte, som skyller de sultende vandmænd ud af Kertinge Nor.

Goldstein og hendes kolleger, Hans Ulrik Riisgaard, Ulrich Steiner og Carsten Jürgensen, formoder, at samme fænomen kan være på spil andre steder, og at densitets-drevne processer også dér fragter vandmænd rundt fra beskyttede fjorde ud i åbent hav.

Læs artiklen i tidsskriftet Marine Ecology Progress Series. 

 
 

 

 
Mød forskeren

Josephine Goldstein er videnskabelig assistent på Biologisk Institut, hvor hun beskæftiger sig med marin økologi.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 27.06.2018