Nyt fra Aldringscentret

Gifte mænd lever længere

Mon, 29 Apr 2013 00:00:00 GMT

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at gifte mænd lever over syv år længere end enlige.

Ifølge postdoc Mia Madsen fra Dansk Center for Aldringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning i Odense, er der nogle generelle årsager til, at mænd bliver ældre og ældre. Der er tale om en såkaldt koneeffekt, hvor konen sørger for at få manden til læge, serverer sundere mad og giver ham følelsesmæssig støtte på hjemmefronten.

Den anden teori bygger på, at det er en særlig type mænd, som bliver gift. Det er de mest virile og attraktive mænd, som siger ja i kirken eller måske nærmere: Som har en kvinde, som vil sige ja til dem.

Læs mere her:

DR P4 Fyn: Gifte mænd lever længere
DR P4 Radioavisen: Gifte mænd lever længere end enlige
Mandag d. 29. april 2013, kl. 8.00 - Indslaget forekommer ca. 4 min. inde i udsendelsen.

Foredrag i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Fri, 19 Apr 2013 00:00:00 GMT

Kaare Christensen: Hvad skal der til for at blive 100 år?

Aldring er langt mere påvirkelig end tidligere antaget, og selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. Men hvad karakteriserer egentlig mennesker, som lever meget længe? Og er det sandsynligt, at levealderen vil fortsætte med at stige? Hvis ja, vil fremtidens ældre så ikke blot leve længere men også med et bedre helbred? Og er det uundgåeligt, at mænd vil leve væsentligt kortere end kvinder?

Dato: 22. April 2013, 19:30

Sted: Videnskabernes Selskab
H.C. Andersens Boulevard 35
København C

Vigtigt: Husk at tilmelde dig på Videnskabernes Selskabs hjemmeside

Pris: Gratis

Videnskabernes Selskabs hjemmeside: www.royalacademy.dk

Læs mere her: Hvad skal der til for at blive 100 år?

Hvad skal der til for at blive 100 år?

Mon, 18 Mar 2013 11:31:25 GMT

Levealderen er i de sidste 100 år steget med 30 år og stiger fortsat støt. Aldring er langt mere påvirkelig end tidligere antaget, og de fleste undersøgelser tyder på, at det er gode år, der lægges til. Men hvad skal der til for at blive 100 år?

Kom og hør professor Kaare Christensen fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet komme med et bud på dette spørgsmål. Kaare Christensen har tidligere modtaget Syddansk Universitets formidlingspris, der gives til forskere for levende og kreativ kommunikation af deres faglige felt

Foredraget foregår i Festsalen på Odense Rådhus torsdag d. 2. maj 2013 kl. 16.00-16.30. Der vil herefter blive serveret kaffe og te samt være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

Deltagelse er gratis.

Yderligere information

Der vil være flere foredrag denne dag, og du kan se beskrivelse af foredragene her: Foredrag på Odense Rådhus

Eller på Odense Universitetshospitals hjemmeside: OUH forskning deltager i Forskningens Døgn

SDU-forsker er med til at vurdere amerikanernes sundhedstilstand

Mon, 14 Jan 2013 09:58:09 GMT

Et panel på 11 forskere har for nylig offentliggjort en undersøgelse, hvis resultat både har overrasket forskerne og skabt en betydelig mediebevågenhed og debat i USA. Undersøgelsen viser, at amerikanerne dør tidligere og er mere syge end indbyggerne i andre rige lande, eksempelvis Australien, Canada, Japan, Tyskland og Storbritannien. Forkert kost og for lidt motion er blandt andet skyld i hjerte-kar-sygdomme, ligesom uforholdsmæssigt mange børn i USA er ramt af sundhedsproblemer. For eksempel er dødeligheden blandt spædbørn markant højere end i andre rige lande.

Undersøgelsen er blevet lavet i et samarbejde mellem USA’s Nationale Forskningsråd og det amerikanske medicinske Institut. Med på holdet har været to europæiske forskere, heriblandt aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet. Han er leder af Dansk Center for Aldringsforskning, som huser et af verdens ældste tvillingeregistre. Som et led i aldringsforskningen bidrager registret blandt andet med vigtig viden om, hvilke genetiske og miljømæssige faktorer, der har indflydelse på med menneskelige aldringsproces.

Læs undersøgelsen af den amerikanske sundhedstilstand på engelsk (Åbner som PDF)

Læs mere om Dansk Center for Aldringsforskning

NATURE: Store forventninger

Fri, 14 Dec 2012 13:28:49 GMT

I det seneste nummer af det internationale tidsskrift Nature fortæller forskere fra hele verden om, hvad aldringsforskningen har opnået, og hvor den er på vej hen.

Nature skriver, at en stor del af det banebrydende arbejde med at forstå det genetiske bidrag til sund aldring i befolkningen som helhed er blevet gjort i Skandinavien, hvor politisk fred og en stærk samfundsmæssig infrastruktur har minimeret de kræfter, der andre steder ofte kan forkorte livet dramatisk. Professor Kaare Christensen ved Dansk Center for Aldringsforskning interviewes, og han fortæller, at man ved hjælp af undersøgelser af to-æggede og énæggede tvillinger har beregnet, at omkring 25% af levetiden skyldes arvelig faktorer.

"Før 60-årsalderen er de genetiske faktorer ikke så vigtige i de fødselsårgange, som vi har studeret," siger Christensen, "men efter 60 år stiger deres indvirkning, og de synes at få stærkest betydning ved de allerhøjeste aldre." Med andre ord er en sund livsstil og et godt miljø af størst betydning for, om de fleste mennesker bliver 70 år; men efter den tid er det i stigende grad op til deres gener.

Læs mere om forskningen (på engelsk):

Centenarians: Great expectations
Nature - Special Outlook on aging; 492, s6-s8, december 2012. Læs hele artiklen her...

The heritability of human longevity: A population-based study of 2872 Danish twin pairs born 1870-1900.
Herskind AM et al. Hum Genet. 1996;97(3): 319-323. Pubmed abstract...

Vi lever længere, men har vi det godt?

Tue, 04 Dec 2012 14:30:50 GMT

Dansk Center for Aldringsforskning – også kaldet DARC – har netop modtaget 25 millioner kr. fra VELUX FONDEN.

DARC har eksisteret siden 2008, hvor samme fond bevilgede penge til etablering og fem års forskning.
De næste fem års forskning skal være med til at klarlægge, om de år, der føjes til livet, er gode år. Udgangspunktet er, at en stigende andel af befolkningen overlever til en meget høj alder, og dødeligheden blandt de 80 - og 90-årige er halveret i de seneste 50 år.
Men spørgsmålet er, om de kommende ældre vil være fysisk og intellektuelt svækkede.

Professor Kaare Christensen, Syddansk Universitet, er centerleder for DARC, som består af tre gerontologiske enheder i Odense, Aarhus og København: Center for Aldringsforskning på SDU, Afdelingen for Social Medicin på Københavns Universitet og Dansk Center for Molekylær Gerontologi på Aarhus Universitet.

Læs mere om forskningen i DARC på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside

Stor bevilling fra Det Frie Forskningsråd

Wed, 28 Nov 2012 12:25:34 GMT

Ved novemberuddeling 2012 fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS) bevilges postdoc Mette Sørensen ved Forskningsenheden for Epidemiologi og Dansk Center for Aldringsforskning et stipendie til gennemførelse af projektet: Genetic and molecular determinants of human aging and longevity.

Projektbeskrivelse:

I det sidste halve århundrede er dødeligheden blandt ældre faldet markant resulterende i en stigning i antallet af meget gamle mennesker. Set fra et sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt øger dette vigtigheden af en bedre forståelse af de genetiske og biologiske processer med betydning for aldring og lang levetid. Gener med betydning for aldring menes at tage del i en bred vifte af biologiske processer inkl. insulinmetabolisme, oxidativ stress og DNA reparation.

Vi ønsker i dette projekt at identificere genvariationer i disse tre processer med betydning for aldring (kognitiv og funktionel kapacitet, samt helbredstilstand) og forekomsten af aldersrelaterede sygdomme (f.eks. cancer). Vi vil især bruge kohortedata og DNA fra længelevende individer fra den danske 1905 kohorte (danskere født i år 1905) og fra kohorten af midaldrende danske tvillinger (årgangene 1943-52 undersøgt ved Det Danske Tvillingregister). Da individerne er undersøgt flere gange, kan vi desuden undersøge ændringen i aldring over tid (op til 14 år). Endeligt vil vi undersøge den biologiske konsekvens af de fundne genvariationer. Dette vil blive udført via molekylærbiologiske forsøg.

Projektet ventes at bidrage til at belyse den genetiske variations betydning for aldring og aldersrelaterede sygdomme. En øget viden er vigtig, ikke så meget for at stoppe aldringsprocessen, men for at kunne forebygge, genkende og behandle aldersrelaterede sygdomme og herved sikre en bedre livskvalitet i den tredje alder.

Det bevilgede beløb er på: kr 2.380.320.

Projektet er en videreførelse af Mette Sørensens ph.d.-projekt: Genetiske og molekylærbiologiske faktorer af betydning for aldring og lang levetid hos mennesket.

Fatigue - an early indicator of morbidity?

Tue, 23 Oct 2012 14:00:00 GMT

Ph.d.-forsvar: Anette Ekmann d. 2. november 2012.

Offentlig forsvarshandling

i forbindelse med

erhvervelse af ph.d.-graden

Cand.scient.san.publ. Anette Ekmann

Emne: Fatigue - an early indicator of morbidity?
The case of ischemic heart disease.

Tid: Fredag, den 2. november 2012 kl. 13.00

Sted: Auditorium 1, Biblioteket på Sundhedsvidenskab, Gothersgade 140, 1123 København K

Bedømmelsesudvalg:

Professor Taina Rantanen, Gerontology Research Centre, University of Jyväskyla, Finland.
Professor Bjørn Holstein, National Institute of Public Health, University of Southern Denmark.
Professor Henrik Brønnum-Hansen, Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet (Formand).

Vejledere:

Professor, dr.med. Kirsten Avlund, Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet.
Associate professor Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet.
Professor Merete Osler, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Glostrup Universitetshospital.
Professor, dr.med. Kaare Christensen, Epidemiologi, De Danske Tvillingregister, Syddansk Universitet.

Projektbeskrivelse: Træthed - en tidlig indikator på aldring.

Aldring er (stadig) en videnskabelig gåde

Tue, 18 Sep 2012 00:00:00 GMT

En ting er sikker: Vi ældes, kroppen går i forfald, og til sidst dør vi. Men videnskaben ved ikke hvorfor. AU-forskere undersøger én af teorierne: Frie radikaler skader vores dna og forhindrer cellerne i at forny sig.

Sol, forurening, stress og usund mad fremskynder kroppens forfald. Men selv hvis du lever et sundt og fredfyldt liv - vil du alligevel ældes. Det sker nemlig hver gang, du trækker vejret. Når ilten kommer ind i kroppen, vil en del af ilten blive omdannet til frie radikaler, der kobler sig fast på vores arvemateriale. Samtidig er vi dog udstyret med nogle mekanismer i cellerne, som kan reparere de skader der opstår.

Tinna V. Stevnsner og hendes kolleger er meget optaget af at beskrive og forstå disse mekanismer i forsøget på, at få dem til at virke bedre. "Aldring er en meget kompleks udviklingsproces, så jeg tror at det varer længe inden forskningen har et endeligt svar på, hvorfor vi ældes," siger Tinna V. Stevnsner. I stedet er forskerne mere optagede af, hvordan aldringsprocesserne er involveret i aldersrelaterede sygdomme som fx kræft, Alzheimers sygdom og knogleskørhed.

- For mange inklusive mig selv, er det lidt svært at se formålet med at leve evigt. Men jeg kan godt se formålet med at være fri for at have en række belastende sygdomme i alderdommen. Målet med den molekylære aldringsforskning er at øge livskvaliteten i den tredje alder.

Læs hele artiklen på nettet:

Aldring er (stadig) en videnskabelig gåde
Augustus - Alumnemagasin fra Aarhus Universitet.
Alder: Vælger vi selv? Nr. 2 september 2012.

Evigt liv!

Wed, 05 Sep 2012 00:00:00 GMT

Vi lever længere end nogensinde før. I løbet af de sidste to århundreder er vores middellevetid næsten fordoblet. Hvor stopper det? Er der en naturlig grænse for, hvor gamle mennesker kan blive, eller ligger muligheden for evigt liv i fremtiden? Det vil to eksperter i aldringsforskning diskutere i aften.

Statens Naturhistoriske Museum åbner døren til vidt forskellige aspekter af videnskabens verden med 6 foredrag under titlen 'Vin & Videnskab'. Her vil prominente personligheder og eksperter i stemningsfyldte rammer på Geologisk Museum fortælle om deres forskning eller inviterer dig med på særrundvisninger bag kulisserne. I pausen serveres et godt glas vin.

Onsdag den 12. september kl. 19.00 vil aldringsforskerne Kaare Christensen og Surech Rattan fortælle om 'Evigt liv!'

Professor og overlæge KAARE CHRISTENSEN er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet. Her har de bl.a. lavet et studie af 100-årige for at finde ud af hemmeligheden bag det at blive rigtig gammel samt undersøgt det centrale spørgsmål, hvordan helbredet bliver for fremtidens ældre.

Æresdoktor SURESH RATTAN er leder af en forskningsgruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, der undersøger, hvad der sker, når celler ældes. Han har i mange år beskæftiget sig med aldringsforskning og interesseret sig for biologiske såvel som psykologiske, sociale og spirituelle aspekter af emnet.

Bemærk: Suresh Rattans foredrag foregår på engelsk.

'Vin & Videnskab' på Statens Naturhistoriske Museum: Læs mere her...

Vil løse gåden om slidgigt

Tue, 14 Aug 2012 00:00:00 GMT

I Vejle forskes i telomerernes længde, som kan spille en afgørende rolle for, om man udvikler slidgigt. En viden, der på sigt kan føre til, at vi måske en dag kan forebygge lidelsen.

Ph.d. studerende Maria Harbo ved Sygehus Lillebælt i Vejle ønsker med sit projekt at afdække, om det er arv eller miljø, der afgør, hvorfor nogle mennesker udvikler slidgigt og andre ikke. "Vi har påvist en mulig sammenhæng mellem længden af telomererne og udviklingen af slidgigt."

"Vi har som de første nogensinde målt telomerlængderne direkte i brusken fra slidgigtramte knæ indsamlet fra patienter, der har fået indsat et nyt knæled. Vi fandt, at den gennemsnitlige telomerlængde var kortest, der hvor brusken var hårdest ramt af slidgigt og i områder tættest på slidzonen."

Aldring og stress

Når vi bliver ældre, afkortes længden af telomererne. Hvis en eller flere telomerer i en celle bliver for korte, dør cellen. Afkortningen af telomererne sker gradvist med alderen, men der kan også opstå pludselig og drastisk afkortning af telomererne, hvis cellerne udsættes for stress fra fx betændelsestilstande i leddene.

Det vurderes, at der i dag lever en halv million danskere med slidgigt, og dermed lægger den sig i top fire blandt de sygdomme, der koster samfundet mest.

Økonomi

Maria Harbo har bl.a. modtaget økonomisk støtte fra Dansk Center for Aldringsforskning til sin forskning.

Læs mere her:

Tæt på at knække slidgigt-gåden
Personalemagasinet PULS; Region Syddanmark - Vis mig din forskning; 06, juni 2012, side 4-5.

Revolution: 25 timers arbejdsuge?

Wed, 08 Aug 2012 14:06:38 GMT

"Der findes ingen gode grunde til at være pessimistisk over, at vi lever i længere tid, er sundere og raskere i flere år, og at videnskaben fortsætter med at lære os om at leve godt. Arbejdsmarkedet skal sådan set bare omfordeles og tilpasses gennem politik. Så undgår vi økonomiske problemer." siger professor James W Vaupel.

Flere i arbejde er lig med mere fritid og lavere skatter. For jo flere mennesker, der arbejder i flere år, desto mindre arbejde er den enkelte nødt til at lave om ugen, desto mere ferie og fritid får han. Og fordi flere på den måde vil kunne forsørge sig selv uden statens hjælp, vil skatterne kunne blive reduceret - uden at forringe velfærden.

Revolutionen starter i Danmark

Foreløbig står Europa i en krise, men hvis vi kan sprede nutidens bedste løsningsmodeller og gode eksempler til resten af Europa, kan Danmark blive et foregangsland. "Danmark er en verdensleder på demografiområdet, hvor for eksempel de tyske og italienske systemer er helt skøre, fordi man skal arbejde ekstremt hårdt og samtidig være heldig for i det hele taget at kunne få råd til et enkelt barn."

Europas demografiske udfordring er ikke et økonomisk problem. Tværtimod en mulighed. For hvordan kan det nogensinde være skidt, at vi lever sundere og dør senere?

Læs mere:

Revolution: 25 timers arbejdsuge?
Jyllands-Posten - Det barnløse Europa; 3. august 2012.

Europæisk pris til SDU-forsker
James Vaupel får europæisk udmærkelse for sin forskning inden for demografi.
Læs mere her ...

Kontakt:
Gæsteprofessor James W Vaupel, Epidemiologi, Syddansk Universitet.

Når enden er god

Thu, 31 May 2012 00:00:00 GMT

Kan man stoppe aldring ved at få stimuleret sine telomerer?

Har De hørt om telomerer? Hvis ikke, kommer De uden tvivl til det. Disse særlige små DNA-strukturer er nemlig forbundet med et voldsomt håb om at forstå vores aldringsprocesser og med drømmen om at kunne udskyde eller helt forhindre det forhadte fysiske forfald.

Historien om telomererne er fascinerende i sig selv, men endnu mere interessant er det måske, hvordan denne forførende biologi bliver solgt til en lydhør offentlighed alt for tidligt og af forskere med firmainteresser. Post.doc. Laila Bendix fra Dansk Center for Aldringsforskning, der er en af landets meget få telomerforskere, siger: "Jeg er så træt af omtalen af telomerer som et vidundermiddel, der kan redde verden. Jeg tror virkelig på, at telomerer er vigtige for aldring, men de undersøgelser man laver, viser ikke hvordan. Samtidig går man ud med nogle tvivlsomme tests, som risikerer at give et dårligt omdømme til hele feltet."

Læs hele artiklen i Weekendavisen, 25. maj 2012 - Ideer s. 1-3.

Udvalgte publikationer

Bendix L, Gade MM, Staun PW, Kimura M, Jeune B, Hjelmborg JV, Aviv A, Christensen K.
Leukocyte telomere length and physical ability among Danish Twins age 70+.
Mech Age Dev. 2011 Nov;132(11-12):568-72. Pubmed abstract

Bendix L, Horn PB, Jensen UB, Rubelj I, Kolvraa S.
The load of short telomeres, estimated by a new method, Universal STELA, correlates with number of senescent cells.
Aging Cell. 2010 Jun;9(3):383-97. Pubmed abstract

Bendix L, Kølvraa S.
Telomerers rolle ved aldringsbetingede sygdomme.
Ugeskrift for Læger. 2010 Okt 4;172(40):2752-5. Ugeskriftet...

Bendix L, Kølvraa S.
Telomerers rolle i cancer.
Ugeskrift for Læger. 2010 Okt 4;172(40):2748-51. Ugeskriftet...

Bendix L, Kølvraa S.
Telomerer og telomerase.
Ugeskrift for Læger. 2010 Okt4;172(40):2745-8. Ugeskriftet...

Flere gode år, tak!

Mon, 30 Apr 2012 15:30:36 GMT

De fleste danskere lever både længere og bedre end før. Men billedet kan hurtigt krakelere: Skal de ekstra år fastholdes som gode år, kræver det, at forebyggelse og rehabilitering fortsat prioriteres - også i en krisetid.

Der bliver ikke bare flere gamle. De gamle bliver også ældre og ældre, og det kan også sætte grå hår i hovedet på både politikere og embedsmænd. For frygten er, at balancen tipper, og der om føje tid er for få yngre og raske til at forsørge og hjælpe de ældre.

"Fremskrivninger viser, at vi i 2030 ikke bare vil have mange flere ældre end i dag, men også dobbelt så mange - 400.000 - over 80 år," siger socialmedicineren Bernard Jeune. Han er lektor i epidemiologi på Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, og fortæller i en artikel i Social Fokus, om ældre har en bedre alderdom i dag end for en generation eller to siden.

Han siger: "Hvis pensionsalderen skal følge levealderen, så skal den være højere for de højtuddannede end for de lavtuddannede. Og højere for kvinder end for mænd."

Læs artiklen hele artiklen i Socialstyrelsens blad: Social Fokus, april 2012, side 20-21. Læs på nettet...

EU-folk til Syddansk Universitet

Wed, 18 Apr 2012 11:07:06 GMT

I tre dage vil biler og busser køre i pendulfart til Syddansk Universitet med nogle af Europas skarpeste hjerner. Anledningen er en tre dages konference om forskning og samfund og om, hvordan de to parter kan få mere glæde af hinanden. Konferencen, der hedder ”Science in Dialogue”, begynder på mandag den 23. april og slutter onsdag.

På forhånd er der lagt op til, at de mange tilrejsende forskere og politikere kan få lidt at tænke over.

Blandt andet vil Søren Harnow Klausen, der er filosof og professor ved Syddansk Universitet, komme med et oplæg, der går ud på, at hr. og fru Jensen i højere grad skal være med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med på landets universiteter.

- Selv om mange forskere rundt om i landene traditionelt er imod tanken, tror jeg, at vi bliver nødt til at acceptere en øget form for kontrol. Politikerne skal være med til at bestemme, hvad vi skal forske i, og almindelige borgere har en demokratisk ret til at vide, hvad vi laver, siger Søren Harnow Klausen.

Dialog med borgere skal udbygges

Han påpeger, at flere europæiske undersøgelser indikerer, at befolkningerne har en dalende tillid til forskere. Og selv om årsagerne kan være forskellige fra land til land, er det en udvikling, forskerne og universiteterne bør tage alvorligt, mener han.

Søren Harnow Klausen sidder i et internationalt udvalg, der ser på, hvordan de forskellige lande arbejder med forskningsformidling, og han bliver en af mange oplægsholdere på EU-konferencen.

- Det er vigtigt at være i dialog med borgerne. De repræsenterer det samfund, vi gerne vil forske i, og i nogle sammenhænge kunne de måske fungere som rådgivende organer – eksempelvis i forbindelse med forskning i velfærd, klima og gener, påpeger Søren Harnow Klausen.

SDU-professor taler om aldring

En anden forsker fra Syddansk Universitet, Kaare Christensen, der er professor i aldring, skal tale om nogle af de etiske dilemmaer, der venter på at blive diskuteret i forhold til vores stigende levetid. Hvad er et godt liv? Hvornår skal vi operere? Og hvad med mændene, som fortsat dør tidligere end kvinder?

Videnskabskonferencen åbnes mandag klokken 13.30 af uddannelsesminister Morten Østergaard samt rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet.

Den er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i samarbejde med tænketanken DEA og Syddansk Universitet. EU-Kommissionen yder økonomisk støtte. Læs mere på www.scienceindialogue.dk

Genetic variation and human longevity.

Mon, 22 Nov 2010 15:49:09 GMT

Offentlig forsvarshandling

i forbindelse med

erhvervelse af ph.d.-graden

Cand.scient. Mette Sørensen

Emne: Genetic variation and human longevity. Association studies of DNA repair, GH/IGF-1/insulin signaling, oxidative stress and classical candidate genes.

Tid: Torsdag, den 29. marts 2012 kl. 14.45

Sted: Auditoriet, J.B. Winsløws Vej 25, st., 5000 Odense C

Bedømmelsesudvalg:

Hélène Blanché-Koch, PhD, Centre de Ressources Biologiques, Foundation Jean Dausset - CEPH, Paris.
Seniorforsker Mette Nyegaard, Hæmatologisk Afdeling, Forskningens Hus, Aalborg.
Professor Steen Kølvraa, Klinisk Genetisk Afdeling, Institut for Regional Sundhedsforskning, Vejle Sygehus (formand).

Hovedansvarlig vejleder:

Lektor Lene Christiansen, Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU

Projektbeskrivelse: Genetiske og molekylærbiologiske faktorer af betydning for aldring og lang levetid hos mennesket.

Europæisk pris til SDU-forsker

Thu, 24 Nov 2011 09:41:53 GMT

Professor James Vaupel har netop modtaget årets europæiske forskerpris fra European Science Foundation.

Prisen, som er på 100.000 schweizerfranc (cirka 600.000 kroner), er skænket af den Geneve-baserede Latsis Fond og gives til den enkeltperson eller forskningsgruppe, som vurderes at have bidraget mest til et bestemt forskningsområde i Europa.

James Vaupel får prisen for sin skelsættende forskning inden for demografi.

James Vaupel er tilknyttet Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Han er desuden stiftende direktør for Max Planck Institute of Demographic Research i Rostock i Tyskland. Læs mere

Social inequalities in health - a discordant twin pair design.

Mon, 22 Nov 2010 15:49:09 GMT

Offentlig forsvarshandling

i forbindelse med

erhvervelse af ph.d.-graden

Cand.scient.san.publ. Mia Madsen

Emne: Social inequalities in health – A discordant twin pair design.

Tid: Torsdag, den 24. november 2011 kl. 14.00

Sted: Auditoriet, Winsløwparken 15, 5000 Odense C

Bedømmelsesudvalg:

Professor Paul Lichtenstein, Department of Medical Epidemiology and Biostatistics, Swedish Twin Registry, Karolinska Institute, Stockholm.
Overlæge Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.
Professor Jørgen Lauridsen, Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet (formand).

Hovedansvarlig vejleder:

Professor, dr.med. Kaare Christensen, Epidemiologi, IST

Projektbeskrivelse: Kausalitet og selektions-mekanismer i forholdet mellem socioøkonomisk position og helbred - en tvillinganalyse.

Danskerne klarer sig bedst i Europa

Mon, 29 Aug 2011 12:46:04 GMT

I Danmark har vi den bedste velfærd i Europa. Det kommer måske ikke bag på os, men nu er det også påvist videnskabeligt i en stor undersøgelse, som i universitetssprog hedder SHARE-undersøgelsen, og hvis formål er at finde ud af, hvorfor folk i de forskellige europæiske lande ældes forskelligt. 35.000 folk over 50 år i 15 europæiske lande har alle svaret på de samme spørgsmål - tilbage i 2004 og med to års mellemrum siden og et af del-resultaterne fra de tre første spørgerunder - i 2004, 2006 og 2008 viser nu, at det kan godt være, vi går og klager herhjemme, men i virkeligheden er vi dem, der har det allerbedst.

- Det viser sig, at Danmark, sammen med Sverige, er de lande i undersøgelsen, som har den laveste andel af husstande, som siger, at de har problemer med at få pengene til at slå til. Fortæller tovholderen på den danske del af undersøgelsen, lektor og ph.d. Karen Andersen-Ranberg fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

- Men vi kan stadig se, at der er forskel på dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der er uden for arbejdsmarkedet. Dem, der er på arbejdsmarkedet, har nemmere ved at få pengene til at slå til, end dem, der ikke er på arbejdsmarkedet, siger Karen Andersen-Ranberg.

Bedre uddannelse og mere selvhjulpne

Undersøgelsen viser også, at vi har et højere uddannelsesniveau herhjemme end sydpå og østpå, og der er flere i Danmark med en længerevarende uddannelse.

Undersøgelsen viser desuden, at ældre herhjemme er mere selvhjulpne end ældre i de andre europæiske lande.

- Der er færre herhjemme med fysiske funktionstab end i de andre lande. Man har f. eks. målt på evnen til at gå 100 meter, til at rejse sig fra en stol, til at gå på toilettet, og evnen til selv at gå til købmanden, fortæller Karen Andersen-Ranberg fra SDU.

DR P4-Fyn: Danskerne har det bedst i Europa

Det alderbedste samfund

Fri, 29 Oct 2010 11:34:00 GMT

"Ældrebyrden" kan blive en samfundsøkonomisk gevinst. Hidtil er den stigende levealder hovedsagelig blevet set som en trussel mod samfundsøkonomien; men de stadigt flere funktionsduelige ældre er også en kolossal ressource. I lyset af de seneste års forskning må man konstatere, at de 70-årige ikke er, hvad de har været. En dansk undersøgelse fra 2008 viser, at de seneste 15 års levetidsforlængelse ikke alene har lagt flere år til livet, men også givet mere liv til årene. Det viser sig oven i købet, at de aktive leveår – uden funktionsnedsættelse – stiger endnu hurtigere end levetiden.

Ifølge lektor Bernard Jeune, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, der er en af bagmændene bag undersøgelsen, bør det hverken undre eller skabe bekymring:

“Forklaringen er, at vi er blevet stadig dygtigere til at diagnosticere og behandle f.eks. kroniske sygdomme som diabetes. Det betyder på den ene side, at flere har sygdommen, når de bliver 65, men på den anden side kan de leve med den i flere år end tidligere, uden at det går ud over deres funktionsevne. Og det sidste er det afgørende i forhold til f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet eller afhængighed af hjælp.”

Vil man absolut tænke i kronologiske aldersgrupper, mener Jeune, at man burde ændre definitionen af ældrekvoten, så det kun var de over 80-årige, der blev talt med.

Men selv blandt de ældste ældre er der en positiv udvikling at spore. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center for Aldringsforskning, der fulgte en gruppe 92-årige i en længere årrække, viste det sig, at de få tilbageblevne 100-årige var lige så funktionsdygtige som de 92-årige, man var startet med.

Læs mere her: Mandag Morgen 01-10-2010: "Ældrebyrden" kan blive en samfundsøkonomisk gevinst.

Stor undersøgelse af de ældste

Tue, 07 Sep 2010 11:21:45 GMT

Undersøgelsen bliver gennemført med over 100 interviewere fordelt over hele landet, og resultatet skal sammenholdes med forskernes tidligere indsamlede viden om årgang 1895 og 1905.

– Bare på ti år så vi, at 50% flere blev 100 år. Og selv om der blev flere meget gamle, så havde de det ikke dårligere. Nu vil vi gerne vide, om vi kan se det samme mønster hos årgang 1910 og 1915, siger professor Kaare Christensen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Alle disse mange undersøgelser skal belyse et helt centralt problem for vores aldrende samfund, nemlig den store vækst i gruppen af allerældste. Er det et resultat af, at mange meget svage mennesker hjælpes igennem til en høj alder? Eller er det fordi, de ældre bliver sundere og sundere, jo senere de er født, også i de allerhøjeste aldre?

Læs mere om undersøgelsen af fødselsårgangene 1910 og 1915.

- NY VIDEN: Stor undersøgelse af de ældste - september 2010 - nr. 9.
- Nyt fra SDU: Fokus på landets ældste

Manden er fortsat bagud

Fri, 06 Aug 2010 11:53:04 GMT

I dag er middellevealderen for en dansk kvinde i gennemsnit cirka 81 år og for hendes mand 76. Men fokuserer man kun på de år, hvor parterne har et godt helbred, er billedet mere jævnbyrdigt.

Undersøgelser viser således, at flere kvinder har langvarige sygdomme, der hæmmer dem i deres daglige gøremål, end mænd. Det mønster gælder inden for alle aldersgrupper.

Kvinder er således sårbare over for knogleskørhed og andre langstrakte sygdomme, som man ikke dør af.

Det fortæller Anna Oksuzyan. Hun er videnskabelig assistent på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og har netop forsvaret en ph.d.-afhandling, der handler om forskelle i kvinder og mænds helbred og levetid.

Mænd vil fortsat leve kortere

Forskellen i levealder kulminerede i 1980'erne, hvor mandens middellevetid kun var 71 år, mens kvindens var 77.

Og selv om manden altså er begyndt at indhente noget af efterslæbet, er der eksempelvis mere end fem gange så mange kvinder som mænd, der kan fejre 100 års fødselsdag.

Hvornår det forhold vil ændre sig, er Anna Oksuzyan forsigtig med at svare på.

- Ganske vist kan mændene ændre livsstil, så de ryger og drikker mindre og lever mindre risikofyldt. Men noget tyder på, at der også er en biologisk forskel, som spiller ind, fortæller hun.

Hun tilføjer, at det ikke kun er i Danmark, at kvinderne lever længst.

I USA og Japan er der et lignende mønster. Og går man uden for Vesten og ser på eksempelvis Bangladesh, lever kvinderne også længst der. Læs hele artiklen i Ny Viden

Se også: Forskningsprojekt om mænd og kvinders sundhed giver Anna Oksuzyan The 2010 American College of Epidemiology Annals of Epidemiology Award

Hvorfor bliver vi gråhårede?

Mon, 30 Nov 2009 10:58:05 GMT

Det nytter ikke at påstå, at det er dine børn, som sætter grå hår i hovedet på dig. Ny forskning dokumenterer nemlig, at det i stedet er dine forældre.

Eller sagt på en anden måde viser det sig, at stress, rygning, chock og andre ydre faktorer sjældent har nogen væsentlig indflydelse på, om du bliver gråhåret. I stedet er det i omkring 90 procent af tilfældene dine gener, som afgør det.

Det viser en undersøgelse, som professor og aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet har foretaget sammen med den verdensomspændende virksomhed Unilever, der blandt andet udvikler produkter inden for hud- og hårpleje.

Resultaterne udkommer i dag i det amerikanske fagtidsskrift PloS ONE og er et led i et større forskningsprojekt om ældre, som professor Kaare Christensen er i gang med.

Hundrede sæt tvillingekvinder deltager
Han og hans kolleger har studeret hårfarven på 200 kvinder mellem 60 og 80 år. Forskerne har benyttet Dansk Tvillingregister, så alle kvinderne er tvillinger. Nogle af dem er enæggede med identiske gener, mens andre er tveæggede, hvilket betyder, at de kun deler halvdelen af deres gener med deres søster – i lighed med andre søskende.

- For mig er det ikke nødvendigvis den store overraskelse at konstatere at forklaringen på, at man bliver gråhåret, skal findes i generne. Men videnskab handler også om at bevise det, som man tror, man ved, siger Kaare Christensen og tilføjer:

- Omvendt har nogle ment, at man udvikler gråt hår på grund af sin livsstil. Vi bruger også en talemåde som ”du giver mig grå hår”, der jo indirekte er udtryk for, at gråt hår skyldes ydre faktorer. Og i folkemunde har det ligefrem heddet sig, at nogle kan få gråt hår på en nat.

Kaare Christensen understreger, at der fortsat er omkring ti procent af tilfældene, hvor de grå hår skyldes andre faktorer end genetiske. Mænd har ikke deltaget i undersøgelsen.

Ph.D. Mitochondrial Summer School 2010

Thu, 15 Apr 2010 15:32:30 GMT

The dates for the Mitochondrial Summer School 2010 are now fixed.

It has been decided, that the conference ‘Mitochondrial Summer School’ will take place from Monday the 28th of June until Thursday the 1st of July in Søauditoriet at Aarhus University.

”We are in contact with some of the leading scientists in this area of research, so I suggest that master students and PhDs with an interest within this field should mark their calendars now.”

Peter Bross and his co-organisers therefore also invite students to submit proposals on whom they would like to give speeches. This year will be the second time the Mitochondrial Summer School is held, and the organisers hope that patients with mitochondrial diseases will attend.

“It is essential for scientists to keep in mind that research in mitochondria is so important, because dysfunctional mitochondria are the cause of many different diseases,” says Peter Bross.

Since last year a new research group concentration on mitochondrial diseases has been established. The group is part of the new Centre for Healthy Aging, which is located at the University of Copenhagen. The centre director, Lene Juel Rasmussen says: ”We bring mitochondrial research more into focus now, and the next couple of years I expect to see many exiting results,” she says.

Both Danish and international researchers will give speeches on the latest research in the field of mitochondrial diseases. The programme is yet to be established, but associate professor and co-organiser Peter Bross promises, that there will be some really interesting key note speakers. ”We are in contact with some of the leading scientists in this area of research, so I suggest that master students and PhDs with an interest within this field should mark their calendars now.” Peter Bross and his co-organisers therefore also invite students to submit proposals on whom they would like to give speeches. This year will be the second time the Mitochondrial Summer School is held, and the organisers hope that patients with mitochondrial diseases will attend. “It is essential for scientists to keep in mind that research in mitochondria is so important, because dysfunctional mitochondria are the cause of many different diseases,” says Peter Bross. Since last year a new research group concentration on mitochondrial diseases has been established. The group is part of the new Centre for Healthy Aging, which is located at the University of Copenhagen. The centre director, Lene Juel Rasmussen says: ”We bring mitochondrial research more into focus now, and the next couple of years I expect to see many exiting results,” she says.

Længe Leve - et Familiestudie (LLFS)

Fri, 12 Feb 2010 11:24:15 GMT

TIME Magazine bringer i februar en serie af artikler, der handler om den nyeste forskning indenfor aldring. Her omtales bl.a. studiet Længe Leve - et Familiestudie (LLFS), som også 75 danske familier deltager i.

Studiet omfatter familier, hvor to eller flere søskende er blevet meget gamle. Ideen er at disse familier, der rummer mange der er blevet både 80, 90 og 100 år gamle, kan vise hvilke genetiske, miljømæssige og adfærdsmæssige faktorer, der kan føre til et langt liv. Formål med studiet er bl.a. at finde ud af, hvorfor nogle menneskers biologiske ur tilsyneladende går langsommere end andres.

"Vi tror på, at hundredårige kan vise sig, at have nogle særligt stærke variationer eller kombinationer af gener, som har betydning for om man kan blive meget gammel."

Læs mere her (på engelsk):

Stor medieinteresse for 'det lange liv'

Thu, 12 Nov 2009 11:05:00 GMT

Artikel i Lancet har fået over 1000 omtaler i mere end 70 lande.

Da det ansete britiske tidsskrift Lancet den 2. oktober 2009 bragte artiklen: "Ageing populations: the challenges ahead", vakte det interesse i hele verden. Et hold forskere fra Dansk Center for Aldringsforskning og Max Planck Instituttet i Rostock har beregnet, at hver anden nyfødte i de vestlige lande nu kan forvente at blive mindst 100 år gammel.

Samme dag blev artiklen omtalt i Syddansk Universitets eget blad Ny Viden under titlen: Hver anden bliver 100 år - og herefter blev budskabet hurtigt spredt til både Danmark og resten af verden. I løbet af måneden blev nyheden omtalt mere end 1000 gange - primært i USA og Storbritannien; men også i Mexico, Spanien og Australien var interessen stor.

Interviews med en af artiklens forfattere, professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, blev bragt i bl.a. BBC National Radio, BBC World Radio, BBC Wales, ABC News Australia, Radio New Zealand og en række andre internationale radiokanaler samt DR1. Og artiklen blev omtalt i landsdækkende nyheder i mange lande kloden rundt.

I Danmark blev nyheden omtalt i de skrevne medier med udgangspunkt i overskriften: Halvdelen af børnene på gul stue bliver 100 år (DR1, Berlingske Tidende, Videnskab.dk m.fl.) og med en næsten tilsvarende titel: Half of babies 'will live to 100', nåede den også ud til en række internationale nyhedskanaler (The Guardian, ABC News, Red Orbit Knowledge Network m.fl.).

Et resume af artiklen kan læses på The Lancet's hjemmeside:

Ageing populations: the challenge ahead
Kaare Christensen, Gabrielle Doblhammer, Roland Rau & James W Vaupel.
LANCET; Oktober 2009; Vol. 374, Nr. 9696; s.1196-1208.

Hver anden bliver 100

Fri, 02 Oct 2009 10:21:27 GMT

Mere end hver anden nyfødte dansker kan nu forvente at blive mindst 100 år.

Det viser et opsigtsvækkende forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, som i dag offentliggøres i det ansete britiske tidsskrift Lancet.

- Selv om danskerne fortsat halter efter lande som Japan, Sverige og Spanien, har vi alligevel forbedret vores levemiddelalder. Og siden 1990’erne er udviklingen for alvor gået i den rigtige retning, fortæller professor Kaare Christensen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Levetiden forlænges hvert år

Sammen med gæsteprofessor James Vaupel fra Max Planck Instituttet har han analyseret den gennemsnitlige levealder for en lang række lande. De har sammenlignet tallene for de seneste 150 år, og de viser en klar tendens.

- Vi kan se, at rekorden i middel-levetid hvert år er blevet forlænget med cirka tre måneder. Siden 1850 er der tale om en meget stabil udvikling, og selv om det har varieret, hvilke lande der har haft den højeste gennemsnitlige levealder, er der alligevel tale om et homogent forløb, siger Kaare Christensen.

Og ifølge professor Kaare Christensen skyldes den udvikling først og fremmest, at de ældre lever længere og har fået bedre adgang til behandlinger - hvorimod børnedødeligheden allerede i en del år har været så lav, at den ikke trækker gennemsnittet ned.

Lægerne dygtigere til at opdage sygdomme i tide

Desuden er lægerne blevet dygtigere til at diagnosticere folkesygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og andre lidelser i tide, så disse sygdomme ikke nødvendigvis er livstruende.

Kaare Christensen og kollegernes resultater vil også blive fremlagt på den store konference om sundhed, World Health Summit, der afholdes midt i oktober i Berlin, og som den tyske forbundskansler Angela Merkel samt den franske præsident Nicolas Sarkozy er initiativtagere til.

Et af de overordnede emner bliver aldring i Europa, og her vil artiklen fra Lancet og resultaterne fra Syddansk Universitet og Max Planck Instituttet blive præsenteret.

Læs mere i Ny Viden

Livet begynder ved 100 – de hundredåriges hemmelighed

Wed, 23 Sep 2009 10:01:18 GMT

Det står klart, at mennesker som overskrider 90-plus barrieren repræsenterer en fysisk elite, der er markant anderledes end de ældre som dør tidligere.

I 1998 benyttede Kaare Christensen fra Syddansk Universitet i Odense sig af Danmarks enestående registre, da han kontaktede de 3600 personer, der var født i 1905 og som stadig var i live. Ved at følge deres helbred i det efterfølgende årti fandt han ud af, at andelen af de mennesker, som bevarede deres uafhængighed igennem hele perioden, udgjorde en tredjedel af totalen. Hvert individ risikerede at blive svagere - men de svageste gik bort i en tidlig alder og lod de stærkeste tilbage. I 2005, da der kun var 166 personer tilbage fra Kaare Christensens undersøgelse, viste det sig at en tredjedel af disse stadig var fuldt ud selvhjulpne (Proceedings of the National Academy of Sciences, vol 105, p 13274). Dette er gode nyheder både ud fra et personligt og samfundsmæssigt perspektiv, for det betyder, at en exceptionelt høj levealder ikke nødvendigvis medfører stærkt nedsat funktionsevne.

Kaare Christensens optimistiske resultater bliver inddraget i undersøgelser verden over. I USA viser undersøgelsen: New England Centenarian Study (NECS) som blev påbegyndte i 1994, at næsten alle af de mere end 700 deltagere havde levet et fuldt ud selvhjulpent liv indtil de blev 90 år, og 40 procent af de hundred+ årige var stadig fuldt ud selvhjulpne. I England, har Carol Brayne fra Cambridge Universitet undersøgt 958 mennesker, der indtil de blev 90 år havde levet fuldt ud selvhjulpent. Hun fandt, at kun 25 procent af disse boede på institutioner eller alderdomshjem. Ligeledes viser forskning fra Kina, at hundredårige og 90+ årige har færre sengedage pga. sygdom end gruppen af ”yngre” ældre - men til gengæld kommer afslutningen hurtigt, når det så sker.

Læs artiklen på denne hjemmeside: www.NewScientist.com - udgivet d. 7. september 2009.

Gerontologi - Livet som ældre i det moderne samfund

Tue, 09 Jun 2009 16:14:00 GMT

Ny bog sætter fokus på hvordan sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter møder ældre mennesker.

En række forfattere bidrager med deres særlige viden inden for ældreområdet, og bogen giver derfor flere bud på, hvordan vi kan forstå og forklare aldring, ældre mennesker og den livssituation, det enkelte ældre menneske befinder sig i.

Ønsket med bogen er at give læseren en baggrundsviden, som kan være med til at hjælpe sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter til at handle kompetent i mødet med det enkelte ældre menneske, hvad enten mødet foregår i den ældres eget hjem, på hospitalet, på plejehjemmet eller et andet sted.

Bidrag fra Dansk Center for Aldringsforskning:

Aldringsfysiologi.
Overlæge og forskningslektor, ph.d.: Karen Andersen-Ranberg
"Ingen, som lever længe nok, undgår aldring. Nogen kalder det for en kropslig modningsproces. Andre ser det som resultatet af akkumulation af skadelige effekter på cellerne."

Hvorfor ældes vi så forskelligt?
Professor, dr. med. Kaare Christensen
"Der er meget store forskelle i helbred og funktionsevne blandt ældre mennesker. Mange ældre mennesker er yderst velfungerende både fysisk og intellektuelt, men der er også mange, der ikke kan klare helt basale funktioner. Forskningen har vist, at både genetiske faktorer, miljømæssige faktorer og tilfældigheder er del af forklaringen."

En ny generation af meget gamle - det lange liv.
Lektor, cand.med. Bernard Jeune
"Blandt de ældste er hundredårige den gruppe, der vokser kraftigst. Det er historisk set en ny udvikling, hvor de allerældste udgør en helt ny generation. Studier har vist, at vi ikke blot lever længere, men også at vi får ekstra "gode leveår" uden funktionsbegrænsninger."

Bogen er udgivet af Dansk Sygeplejeråd på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

1st year DARC evaluation meeting

Mon, 18 May 2009 10:36:01 GMT

Den. 18.-19. maj 2009 holder Dansk Center for Aldringsforskning sit første årsmøde på Hotel Marienlyst i Helsingør.Mødet omhandler dels den aktuelle status for centrets mange aktiviteter, hvor hver enkelt af de 6 ph.d.-studerende fremlægger deres egne projekter. Dernæst følger et kik ind i fremtiden, hvor de 3 universiteters repræsentanter præsenterer deres bud på, hvad fremtiden vil bringe.

Programmet for mødet kan læses som pdf. her på hjemmesiden: Se dagsprogram.

Og de forskellige PowerPoint shows som oplægsholderne har fremvist kan også downloades: Liste over PowerPoint præsentationer.

Ny professor i aldringsforskning

Wed, 01 Oct 2008 00:00:00 GMT

Ergoterapeut, dr. med. Kirsten Avlund er tiltrådt et professorat i gerontologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Dr. med. Kirsten Avlund er tiltrådt et professorat MSO (med særlige opgaver) i gerontologi (aldersforskning) på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hun bliver dermed den første professor i gerontologi på Københavns Universitet.

Kirsten Avlund er oprindeligt uddannet som ergoterapeut, og har siden 1984 undersøgt, hvilke faktorer påvirker en god funktionsevne i alderdommen, især har hun studeret træthed som et tidligt tegn på aldring.

Fremtidig forskning

Kirsten Avlunds fremtidige forskning er støttet af to store bevillinger på i alt 19,5 mio. kr. fra Velux Fonden, og hun er nu i gang med at indsamle data til en ny, stor biobank "Copenhagen Aging and Midlife Biobank" (CAMB).

Biobanken skal indeholde oplysninger om midaldrende personer, som har været fulgt siden barndommen, og danne grundlaget for en række fremtidige gerontologiske projekter om, hvad sociale, mentale og helbredsmæssige faktorer i barndom og ungdom betyder for tidlig aldring – og hvilken rolle biologiske og sociale faktorer midt i livet spiller for aldringsprocessen hos gamle mennesker.

Kontakt: Professor Kirsten Avlund, KU

SDU hovedsæde for aldringsforskning

Mon, 21 Jan 2008 10:26:09 GMT

Danmark får nu sit første landsdækkende forskningscenter i aldring. Centret får hovedsæde ved Syddansk Universitet, og professor Kaare Christensen (se foto) bliver leder. Det består af tre forskergrupper fra henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, og det hele gøres muligt ved hjælp af en bevilling fra VELUX Fonden på 22,5 millioner kroner.

- Nu bliver vi i stand til at forske i menneskets aldringsprocesser ud fra mange flere vinkler, og det gør os naturligvis stærkere. I København er de blandt andet gode til at se på, hvordan de sociale forhold påvirker aldringen, og i Århus arbejder forskerne med molekylernes betydning – især for de mennesker, som ældes meget tidligt. Og i Odense forsker vi både i genetiske og miljømæssige faktorer, som kan være med til at øge muligheden for et godt og langt liv, fortæller Kaare Christensen og tilføjer:

- Nu kan vi altså kombinere aldersforskningen fra molekylært niveau, til den enkelte person, og til hele befolkningen.

Forskningcentret får også en række ph.d.-projekter tilknyttet. Et af dem kommer til at handle om, hvorvidt man kan lokalisere de reparations-gener, som har en positiv indvirkning på vores aldring. Et andet projekt fokuserer på, om der er en sammenhæng mellem træthed og aldring, mens et tredje skal forsøge at afdække, hvordan sociale forhold kan indvirke på tvillingers aldring.

I Danmark er den gennemsnitlige levealder for kvinder 80,2 år, mens den kun er 75,6 for mænd. Og selv om antallet af personer, der bliver over hundrede år, er øget markant over de seneste 50 år, er det næsten udelukkende kvinder, som står bag stigningen. Hvor der for få årtier siden var dobbelt så mange 100-årige kvinder som mænd, er der nu fem gange så mange.

- Ud over, at vi generelt interesserer os for, hvorfor mennesker ældes forskelligt, er der også et kønsmæssigt aspekt. Vi kender fortsat ikke den fulde forklaring på, hvorfor mænds levetid er kortere end kvinders. På sin vis er det et paradoks, for ældre mænd er stærkere og har på mange måder et bedre helbred end ældre kvinder, siger Kaare Christensen.

Den hidtil længstlevende kvinde i verden var fransk og blev 122 år. Den ældste mand var dansker men emigrerede som ung til USA. Han døde i 1998 som 115-årig.

Ud over professor, dr. med Kaare Christensen består centerledelsen af professor, dr. med. Merete Osler samt lektor, dr.med. Kirsten Avlund, Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet; forskningslektor, cand.scient., ph.d. Tinna V. Stevnsner, Dansk Center for Molekylær Gerontolog ved Aarhus Universitet og professor, dr.med. og specialechef Steen Kølvraa, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus/SDU.