Nyt fra Aldringscentrethttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARCSeneste nyt.Copyright 2014 SDU.Kvikke 90+ årige danskere på forsiden af New Scientisthttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/NewScientist_01-14Wed, 12 Feb 2014 10:53:00 GMTSidste sommer skabte et dansk studie overskrifter verden over med nyheden om, at 90+ årige er kvikkere end tidligere årgange. Nu er emnet blevet taget op igen, da andre forskere nu ser det samme mønster.<p><b></b></p> <p><b></b></p> <p><b></b></p> <p><b></b></p> <p>Det danske studie unders&oslash;gte helbredet hos to &aring;rgange af 93-95 &aring;rige danskere, der var&nbsp;f&oslash;dt med ti &aring;rs&nbsp;mellemrum i henholdsvis 1905 og 1915. De halvfems&aring;rige blev bedt om at gennemf&oslash;re en serie af fysiske tests og en IQ test. Det viste sig, at&nbsp;de to grupper havde&nbsp;det samme fysisk helbred, men&nbsp;at 1915 gruppen markant overgik gruppen fra 1905 i&nbsp;de intellektuelle tests.</p> <p>&rdquo;De var ikke st&aelig;rkere, men de var kvikkere,&rdquo; siger Kaare Christensen, som stod i spidsen for forskningen p&aring; Syddansk Universitet i Odense. &rdquo;Jeg tror, at dette danner basis for en forsigtig optimisme, og der ser ud til at v&aelig;re mulighed for yderligere fremskridt &ndash; vi har potentialet.&rdquo;</p> <p>Det store sp&oslash;rgsm&aring;l er naturligvis, hvorfor tingene har &aelig;ndret sig. Studiet var ikke designet til at afd&aelig;kke &aring;rsagen til denne tendens, men vi kan give&nbsp;kvalificeret bud, bl.a.&nbsp;er udviklingen med voksende velstand, h&oslash;jere uddannelse og bedre helbred - alle faktorer som er&nbsp;gode for hjernen.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Original artikel:</strong></p> <ul> <li><strong>Defusing dementia: Why is risk of Alzheimer's falling?</strong> <br /> Cover story by Liam Drew<br /> <em>New Scientist</em>, 09 january 2014, page: 32-35. <a href="http://www.newscientist.com/article/mg22129510.700-defusing-dementia-why-is-risk-of-alzheimers-falling.html" title="New Scientist: Down with dementia" target="_blank">New Scientist<br /> &nbsp;<br /> </a></li> <li><strong>Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: a comparison of two Danish cohorts born 10 years apart.</strong><br /> Kaare Christensen K, Mikael Thinggaard, Anna Oksuzyan, Troels Steenstrup, Karen Andersen-Ranberg, Bernard Jeune, Matt McGue, James W Vaupel.<br /> <em>Lancet.</em> 2013 Nov;382(9903):1507-13. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23849796" title="Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: a comparison of two Danish cohorts born 10 years apart." target="_blank">Pubmed abstract</a> </li> </ul>Giver mænds sundere levevis i Utah et længere liv?http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/UTAHTue, 28 Jan 2014 13:51:00 GMTSammenligninger af levetidstabeller fra Utah, Danmark og Sverige for perioden 1850-1910.<p>I alle lande lever kvinder i gennemsnit l&aelig;ngere end m&aelig;nd; men i Utah i USA adskiller m&aelig;nds og kvinders livsstil sig fra de kendte m&oslash;nstre pga. statens mange mormoner (Syvende Dags Adventister). M&aelig;ndene lever sundere, ryger mindre og drikker mindre alkohol. Omvendt kunne det forventes at kvinderne, is&aelig;r i det 19. og begyndelsen af det 20. &aring;rhundrede, havde en h&oslash;jere d&oslash;delighed, fordi de f&oslash;dte et stort antal b&oslash;rn. </p> <p>Men betyder det&nbsp;at m&aelig;nd og kvinder i Utah kun har en lille forskel i d&oslash;deligheden &ndash; eller m&aring;ske endda, at m&aelig;ndene lever l&aelig;ngere end kvinderne? </p> <p>Vi har set p&aring; levetidstabeller for perioden 1850-1910 og sammenlignet levetiden i Utah med Danmark og Sverige. I Utah viste det sig mod forventning, at kvinderne levede v&aelig;sentligt l&aelig;ngere end m&aelig;ndene. I begyndelsen af perioden var der godt nok ingen forskel, men i slutningen var der i Utah en forskel i kvindernes fav&oslash;r p&aring; ca. 6 &aring;r, faktisk en st&oslash;rre forskel end den vi kender det fra Norden. </p> <p>Dog kan mormonske m&aelig;nd i Utah tr&oslash;ste sig med, at de havde lavere d&oslash;delighed end m&aelig;nd, der ikke var mormoner.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Videnskabelig artikel:</strong></p> <ul> <li><strong>The male-female health-survival paradox and sex differences in cohort life expectancy in Utah, Denmark, and Sweden 1850-1910.<br /> </strong><a href="http://www.sdu.dk/ansat/rjacobsen" title="Lektor Rune Lindahl-Jacobsen" target="_blank">Rune Lindahl-Jacobsen</a>,&nbsp;<a href="http://www.sdu.dk/ansat/aoksuzyan" title="Anna Oksuzyan" target="_blank">Anna Oksuzyan</a>,&nbsp;<a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen </a>et al.<br /> <em>Annals of Epidemiology, </em>23 (2013), s. 161-6. </li> </ul>Ph.d.-forsvar: Christian Garm d. 9. december 2013http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/Phd_Garm_091213Thu, 28 Nov 2013 13:52:00 GMTDNA damage and repair in human peripheral blood mononuclear cells and regulation of Werner syndrome protein by SUMOylation. <h1 style="text-align: center;">Offentlig forsvarshandling</h1> <p style="text-align: center;"><b>i forbindelse med</b> </p> <p style="text-align: center;"><b>erhvervelse af ph.d.-graden</b> </p> <p style="text-align: center;">Cand.scient. <a href="http://pure.au.dk/portal/da/persons/christian-hasselbalch-garm(49eaf881-a632-4400-82b4-be9ac3e297c5).html" title="Ph.d. studerende Christian H Garm" target="_blank"><strong>Christian H. Garm</strong></a></p> <p style="text-align: center;"><b>Emne:</b> <strong>DNA damage and repair in human peripheral blood mononuclear cells <br> and regulation of Werner syndrome protein by SUMOylation.</strong></p> <p style="text-align: left;"><b>Tid:</b> Mandag, den 9. december 2013 kl. 14.00</p> <p><strong>Sted:</strong> Auditoriet, J.B. Winsløws Vej 15, 1., 5000 Odense C</p> <p><strong>Bedømmelsesudvalg:</strong> </p> <ul> <li> <p>Professor <em>Lisbeth E Knudsen</em>, Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.</p> </li> <li> <p>Lektor <em>Michael Lisby,</em> Biologisk Institut, Functional genomics, Københavns Universitet.</p> </li> <li> <p>Professor <em>Steen Kølvraa,</em> Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (Formand).</p> </li> </ul> <p><b>Vejledere:</b> </p> <ul> <li> <p>Professor, dr.med. <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank"><strong>Kaare Christensen</strong></a>, EBB - Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, Syddansk Universitet. </p> </li> <li> <p>Lektor <a href="http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(dcc8089e-abdf-4ae8-93c5-b43f99e4ddb1).html" title="Lektor Tinna V. Stevnsner" target="_blank"><strong>Tinna V. Stevnsner</strong></a>, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Genomekspression, stabilitet og teknologi, Århus Universitet.</p> </li> </ul> <p><strong></strong></p> <p><strong>Projektbeskrivelse: </strong> <strong><a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/PhD_Projekter/Phd_Garm.aspx" title="Om projektet: Sammenhæng mellem human DNA reparationsaktivitet og normal aldring samt reguleringen af RecQ helikasernes DNA reparationsaktiviteter " shape="rect"><strong>Sammenhæng mellem human DNA reparationsaktivitet og normal aldring samt reguleringen af RecQ helikasernes DNA reparationsaktiviteter</strong></a><a href="~/link.aspx?_id=4F86559133B340EB9F111323C2E1FC76&amp;_z=z"><strong> <br> </strong>.</a></strong></p>Gode liv langt op i årenehttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/GodeLivThu, 07 Nov 2013 11:21:00 GMTDer er opbrud i billedet af de svage gamle. Er vi blot blevet bedre til at holde de svageste i live? Eller ankommer vi mere "fit for fight" til vores alderdom?<p>F&aelig;rre bliver demente, og vi trives langt bedre end forventet b&aring;de fysisk og intellektuelt n&aring;r vi bliver meget gamle. Det viser de seneste forskningsresultater fra professor Kaare Christensen og hans forskerhold p&aring; Syddansk Universitet.</p> <p>Hen over sommeren har dette&nbsp;ogs&aring;&nbsp;aff&oslash;dt overskrifter i internationale aviser og tidsskrifter som&nbsp;fx i The New York Times, for det er nemlig en positiv nyhed, at f&aelig;rre bliver demente, og at vi trives langt bedre end forventet b&aring;de fysisk og intellektuelt, selv om vi bliver meget gamle. </p> <p>- For hvert tiende &aring;r, er der 30 procent flere, der n&aring;r op i 90-&aring;rs alderen. Det kan selvf&oslash;lgelig medf&oslash;re en vis frygt for, om det skyldes at vi bliver bedre til at holde de svageste i live, og med store personlige og samfundsm&aelig;ssige omkostninger til f&oslash;lge, forklarer Kaare Christensen.</p> <p>- Vores studie tager udgangspunkt i muligheden for, at vi simpelt hen ankommer til vores alderdom i bedre form end tidligere. Og resultaterne bekr&aelig;fter, at det er tilf&aelig;ldet.</p> <p>L&aelig;s hele artiklen:</p> <ul> <li><a href="http://www.ouh.dk/wm432396" title="Sund Forskning: Gode liv til langt op i &aring;rene" target="_blank"><strong>Gode liv til langt op i &aring;rene</strong> </a><br /> <em>Sund Forskning</em>, Odense Universitetshopsital, oktober 2013.</li> </ul>Apolipoprotein E genet er vigtigt for sund aldringhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/Apolipoprotein_EThu, 03 Oct 2013 09:05:00 GMTUndersøgelse af 2118 søskendepar på mere end 90 år viser, at apolipoprotein E genet er vigtigt for sund aldring.<p>Meget tyder p&aring;, at genetiske faktorer spiller en v&aelig;sentlig rolle for at opn&aring; lang levetid. Der forskes derfor meget for at finde disse arveanl&aelig;g, s&aring;ledes ogs&aring; i aldringsforskningsprojektet Genetics of Healthy Aging (GeHA), som omfatter 11 europ&aelig;iske lande. Denne unders&oslash;gelse omfatter den hidtil st&oslash;rste genom-scanning p&aring; biologisk materiale fra &aelig;ldre s&oslash;skende, der er blevet gennemf&oslash;rt. Det drejer sig om&nbsp;2.188 s&oslash;skendepar - alle 90 &aring;r eller &aelig;ldre - og de 450 af parrene var fra Danmark.</p> <p>I f&oslash;rste del af analysearbejdet blev der identificeret fire omr&aring;der i arvematerialet, der viste sammenh&aelig;ng til lang levetid. I de udvidede analyser blev genetiske variationer i netop disse regioner sammenlignet mellem en gruppe &aelig;ldre og en gruppe yngrekontrolpersoner.</p> <p>Resultaterne viser, at der er en sikker sammenh&aelig;ng mellem lang levetid og to forholdsvis hyppige variationer i apolipoprotein E genet, nemlig &epsilon;2 og &epsilon;4 varianterne, og det bekr&aelig;ftes hermed i endnu en unders&oslash;gelse, at dette gen spiller en sikker, men beskeden rolle for levetiden. Unders&oslash;gelsen tyder endvidere p&aring; at sj&aelig;ldne genetiske variationer, som hver is&aelig;r kun optr&aelig;der i enkelte familier, kan v&aelig;re betydningsfulde for levetiden.<br /> &nbsp;</p> <p><strong>Om projektet: </strong></p> <ul> <li><strong><a href="~/link.aspx?_id=6522027C49C64952833723768D672D77&amp;_z=z"><strong>Genetics of Healthy Aging (GeHA)</strong></a>&nbsp;<br /> &nbsp;<br /> &nbsp;</strong> </li> </ul> <p><strong>Videnskabelige&nbsp;artikler:</strong></p> <p><strong>Genome-wide linkage analysis for human longevity: Genetics of Healthy Aging Study.<br /> </strong>Marian Beekman,&nbsp;<a href="http://www.sdu.dk/ansat/lchristiansen" title="Lektor Lene Christiansen" target="_blank">Lene Christiansen</a> et al.<br /> <em>Aging Cell.</em> 2013 Apr; 12(2):184-93. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23286790" title="Genome-wide linkage analysis for human longevity: Genetics of Healthy Aging Study." shape="rect" target="_blank">Pubmed abstract</a></p> <p><strong>Effects of the APOE &epsilon;2 allele on mortality and cognitive function in the oldest old.<br /> </strong><a href="http://www.sdu.dk/ansat/rjacobsen" title="Lektor Rune Lindahl-Jacobsen" target="_blank">Rune Lindahl-Jacobsen</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/qtan" title="Lektor Qihua Tan" target="_blank">Qihua Tan</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/jmengel-from" title="Adjunkt Jonas Mengel-From" target="_blank">Jonas Mengel-From</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a>, Almut Nebel, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/lchristiansen" title="Lektor Lene Christiansen" target="_blank">Lene Christiansen</a>.<br /> <em>J Gerontol A Biol Sci Med Sci.</em> 2013 Apr;68(4):389-94. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23051975" title="Effects of the APOE {varepsilon}2 Allele on Mortality and Cognitive Function in the Oldest Old." shape="rect" target="_blank">Pubmed abstract</a></p> <p><strong>Analyzing age-specific genetic effects on human extreme age survival in cohort-based longitudinal studies.<br /> </strong><a href="http://www.sdu.dk/ansat/qtan" title="Lektor Qihua Tan" target="_blank">Qihua Tan</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/rjacobsen" title="Lektor Rune Lindahl-Jacobsen" target="_blank">Rune Lindahl-Jacobsen</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/msoerensen" title="Akademisk medarbejder Mette S&oslash;rensen" target="_blank">Mette S&oslash;rensen</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/lchristiansen" title="Lektor Lene Christiansen" target="_blank">Lene Christiansen</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/tkruse" title="Professor Torben A Kruse" target="_blank">Torben A Kruse</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a>.<br /> <em>Eur J Hum Genet.</em> 2013 Apr; 21(4):451-4. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22892531" title="Analyzing age-specific genetic effects on human extreme age survival in cohort-based longitudinal studies." shape="rect" target="_blank">Pubmed abstract</a></p> <p><strong>Apolipoprotein E and familial longevity.<br /> </strong>Schupf N, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a> et al.<br /> <em>Neurobiol Aging.</em> 2013 Apr;34(4):1287-91. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23040522" title="Apolipoprotein E and familial longevity." shape="rect" target="_blank">Pubmed abstract</a></p>Mindeord for Kirsten Avlundhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/AvlundWed, 11 Sep 2013 11:38:00 GMTDet var med stor sorg, at vi den 1. september erfarede, at vores mangeårige kollega og medlem af DARC’s styregruppe, Kirsten Avlund, døde af den kræft, som hun i to omgange tidligere bravt havde bekæmpet.<p>Selvom det var ventet, da hun i de sidste par m&aring;neder havde gennemlevet en tydelig forv&aelig;rring, skete det alligevel uventet hurtigt. Nogle af os havde m&aring;ske ogs&aring; h&aring;bet igen at v&aelig;re vidne til, at hun med sin st&aelig;rke vilje og sit gode hum&oslash;r nok skulle trodse sk&aelig;bnen endnu engang. For hendes latter virkede ud&oslash;delig og vil da ogs&aring; altid h&oslash;res, n&aring;r man t&aelig;nker p&aring; hende - som om hun stadig var lige i n&aelig;rheden.</p> <p>Kirsten Avlund var den f&oslash;rste professor i gerontologi ved K&oslash;benhavns Universitet og den f&oslash;rste ergoterapeut, som er blevet professor i Danmark. Hun var ogs&aring; den f&oslash;rste ergoterapeut i Danmark, der blev ph.d. og dr.med. Hun blev uddannet ergoterapeut i 1979 fra Ergoterapeutskolen i K&oslash;benhavn. I perioden 1980-84 var hun ansat ved reumatologisk afdeling, Roskilde amtssygehus. Fra 1985-98 var hun ansat ved Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, K&oslash;benhavns Universitet, f&oslash;rst som videnskabelig assistent og ph.d.-studerende, senere som adjunkt og fra 1998 som lektor. I 1991 modtog hun K&oslash;benhavn Universitets Guldmedalje for sin prisopgave. Hun fik tildelt ph.d.-graden i sundhedsvidenskab i 1995, og forsvarede sin doktordisputats ved K&oslash;benhavns Universitet i 2004. I 2008 tiltr&aring;dte hun et professorat med s&aelig;rlige opgaver i gerontologi ved Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, K&oslash;benhavns Universitet. I 2010 modtog hun Andrus Viidik-prisen i gerontologi p&aring; den Nordiske Kongres i Gerontologi.</p> <p>Kirsten Avlunds livslange engagement i udforskningen af &aelig;ldres funktionsevne er beundringsv&aelig;rdigt og internationalt anerkendt. Hendes forskning d&aelig;kker en bred vifte af gerontologiske emner, men hendes prim&aelig;re interesse har altid v&aelig;ret &aelig;ldres mobilitet og funktionsevne med et i de senere &aring;r s&aelig;rligt fokus p&aring; betydningen af tr&aelig;thed for funktionsevnen. Hun udviklede to m&aring;l for henholdsvis mobilitet (the Mobility-Help Scale) og tr&aelig;thed (The Mobility-Tiredness Scale), som har vundet stor udbredelse. Hun opdagede, at tr&aelig;thed i daglige g&oslash;rem&aring;l er en vigtig indikator p&aring; senere funktionsevnetab, &oslash;get brug af social- og sundhedsydelser samt &oslash;get d&oslash;delighed. Hendes hypotese var, at tr&aelig;thed kunne v&aelig;re tegn p&aring; underliggende fysiologiske &aelig;ndringer og dermed et tidligt tegn p&aring; aldring.<i> </i>Tr&aelig;thed kunne ses som et subjektivt tegn p&aring; skr&oslash;belighed, som i sig selv p&aring;virkes af s&aring;vel fysiologiske forandringer i kroppen som af mentale og sociale p&aring;virkninger gennem hele livet. Tr&aelig;thed fandtes ogs&aring; relateret til senere indl&aelig;ggelse p&aring; hospital og brug af hjemmehj&aelig;lp, og &aelig;ldres klager over tr&aelig;thed burde derfor efter hendes opfattelse tages seri&oslash;st og fors&oslash;ges forebygget.</p> <p>I de seneste &aring;r var hun i DARC-regi involveret i sp&aelig;ndende tv&aelig;rvidenskabelige studier af, om den subjektive opfattelse af tr&aelig;thed hos &aelig;ldre har sammenh&aelig;ng med s&aring; basale biologiske funktioner som mitokondriefunktion og l&aelig;ngden af telomererne. Men hun slap aldrig interessen for de sociale faktorers betydning for &aelig;ldres funktionsevne. Sammen med sine forskningskollegaer fandt hun, at b&aring;de fattigdom og svage sociale relationer var risikofaktorer for funktionsevnetab blandt &aelig;ldre og havde forskellig indflydelse hos kvinder og m&aelig;nd. Ogs&aring; interessen for forebyggelse udviklede hun sammen med andre i et stort interventionsstudie om forebyggende hjemmebes&oslash;g. Interventionen bestod i uddannelse af personalet i hjemmeplejen i halvdelen af de deltagende kommuner. Sammenlignet med kontrolkommunerne fandtes i interventionskommunerne blandt 80-&aring;rige &aelig;ldre borgere positive effekter p&aring; de &aelig;ldres funktionsevne samt nedsat indflytning p&aring; plejehjem.</p> <p>Endelig interesserede hun sig sammen med andre kollegaer for betydningen af &aelig;ldres tandsundhed. D&aring;rlig tandsundhed blandt &aelig;ldre fandtes relateret til b&aring;de d&aring;rlig intellektuel funktion og til d&aring;rlig fysisk funktionsevne blandt &aelig;ldre samt til d&oslash;delighed. Desuden fandtes tab af t&aelig;nder blandt &aelig;ldre ogs&aring; at v&aelig;re relateret til udvikling af tr&aelig;thed. Hun mente derfor, at tandtab ogs&aring; kunne v&aelig;re et tidligt tegn p&aring; skr&oslash;belighed. Det var is&aelig;r denne interesse for tidlige tegn p&aring; skr&oslash;belighed og funktionsevnetab, som pr&aelig;gede hendes senere &aring;rs forskning.</p> <p>Med henblik herp&aring; engagerede Kirsten Avlund sig st&aelig;rkt i oparbejdningen af Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB), som er en stor biobank best&aring;ende af tre kohorter, der ogs&aring; inkluderer en stor sp&oslash;rgeskemaunders&oslash;gelse. Biobanken indeholder enest&aring;ende viden om personer midt i livet, hvoraf mange har v&aelig;ret fulgt siden barndommen. Der er derfor muligheder for at unders&oslash;ge betydningen af sociale, mentale og helbredsm&aelig;ssige faktorer i barndommen for tidlig aldring. Og tillige at se p&aring; hvilken indflydelse biologiske og sociale faktorer midt i livet har p&aring; aldringen senere i livet. Desuden giver biobanken s&aelig;rlig mulighed for at studere kroniske inflammationstilstande som et tegn p&aring; tidlig aldring. Biobanken giver endelig rig mulighed for tv&aelig;rfaglige projekter indenfor aldringsforskningens mange omr&aring;der. Kirsten Avlund var leder af Copenhagen Aging and Midlife Biobank fra det blev oprettet&nbsp;i 2007.</p> <p>Hun var i sine sidste &aring;r &ndash; trods de langvarige behandlinger af sin kr&aelig;ftsygdom - s&aelig;rdeles aktiv i forskellige styregrupper for store tv&aelig;rvidenskabelige aldringsforskningscentre. S&aring;ledes var hun medlem af styregruppen for det store Center for Sund Aldring (2008-) ved K&oslash;benhavns Universitet og medlem af styregruppen for Dansk Center for Aldringsforskning (2007-), DARC, som omfatter tre forskningsgrupper ved henholdsvis Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og K&oslash;benhavns Universitet. Hun var ogs&aring; medlem af styregruppen for K&oslash;benhavns Universitet i International Alliance of Research Universities (2006-), da dette ogs&aring; indeb&aelig;rer et internationalt samarbejde om aldringsforskning. Endelig var hun medlem af styregruppen for 'Det aldrende Samfund 2030', som var nedsat af Det Strategiske Forskningsr&aring;d (2004-2006) med henblik p&aring; aldringsforskning, som kunne forberede os p&aring; fremtiden i et aldrende samfund.</p> <p>Kirsten Avlund var en kompetent underviser og foredragsholder i universitetssammenh&aelig;nge og p&aring; videnskabelige kongresser i det meste af verden. Hun holdt ogs&aring; mange foredrag i Folkeuniversitetets regi og p&aring; &AElig;ldrer&aring;denes og &aelig;ldresektorens mange arrangementer. Hun var altid meget optaget af at formidle sin forskning til den brede offentlighed, og hun var optaget af, at resultaterne skulle kunne anvendes i praksis, is&aelig;r ude i kommunerne. Kirsten Avlund var yderst vellidt som kollega og samarbejdspartner, b&aring;de i Danmark og udlandet. Hun havde mange betydningsfulde internationale kontakter, og form&aring;ede at tiltr&aelig;kke mange g&aelig;steforskere til sin forskergruppe, ligesom hendes kontakter gav de studerende mulighed for l&aelig;rerige studieophold ude i verden.</p> <p>Kirsten Avlund havde et socialt gen ud over det s&aelig;dvanlige. Hun var altid fuld af hum&oslash;r og latter, uanset travlheden, og selvf&oslash;lgelig s&aelig;rdeles udadvendt. Men hun var&nbsp;utroligt flittig, omhyggelig og grundig i sit arbejde. Hun b&oslash;d sig selv meget, og hun kunne&nbsp;v&aelig;re st&aelig;dig p&aring; den gode m&aring;de. Men uden denne st&aelig;dige vilje ville hun ikke have opn&aring;et de resultater, som hun gjorde. </p> <p>Det siger sig selv, at et s&aring; engageret menneske i lang tid fremover vil v&aelig;re st&aelig;rkt savnet, ikke kun for det hun selv pr&aelig;sterede, men is&aelig;r for alt det hun satte i gang med og for os andre. Og ikke mindst vil hun v&aelig;re st&aelig;rkt savnet som det vidunderlige, lattermilde menneske, hun var. Hun var et menneske, som mange kollegaer ogs&aring; blev ven eller veninde med. &nbsp;Vi er mange, som skylder hende stor tak.</p> <p>Hun n&aring;ede p&aring; det sidste&nbsp;at f&aring; et par gode udenlandsrejser og ferier med sin mand. Hun opn&aring;ede heldigvis at f&aring; nogle gode &aring;r med sit barnebarn, og hun kunne gl&aelig;de sig over, at et andet barnebarn var p&aring; vej.</p> <p>Vores tanker g&aring;r til hendes mand, hendes to s&oslash;nner, svigerdatter, barnebarn og kommende barnebarn.</p> <p>Som afslutning p&aring; denne nekrolog tillader vi os&nbsp;at bringe denne karakteristik af hende&nbsp;fra slutningen af Mikkel Vass'&nbsp;begravelsestale den 6. september:</p> <blockquote style="margin-right: 0px;" dir="ltr"> <p><em>Grundig, gener&oslash;s, givende<br /> Latteren, levende, ledende<br /> Social, samlende, sjov<br /> - Hvilken gl&aelig;de omkring dig</em></p> <p><em>Flittig, flot, farverig<br /> F&aelig;lles, favnende, forskende<br /> Skarp, spillende, syngende<br /> - Hvor musisk omkring dig</em></p> <p style="text-align: justify;"><em>Energisk, enkelt, elskende<br /> Dygtig, dansende, dansk <br /> Kompetent, kyndig, kr&aelig;vende<br /> - Mest af dig selv</em></p> <p style="text-align: justify;"><em>Us&aring;rlig &ndash; og s&aring; alligevel s&aring;rbar<br /> Robust &ndash; og s&aring; skr&oslash;belig<br /> Utr&aelig;ttelig &ndash; og s&aring; til sidst tr&aelig;t<br /> - Men altid til stede iblandt os</em></p> </blockquote> <p>&nbsp;</p> <p>For DARC<br /> Kaare Christensen og Bernard Jeune</p>Sammenhængen mellem telomerernes længde og aldringhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/LeukocyteTelomereDynamicsTue, 10 Sep 2013 11:02:00 GMTGåden om telomerforlængelse - måleusikkerhed eller biologi?<p>Telomerer udg&oslash;r endestykkerne af cellernes kromosomer og de bliver kortere hver gang cellerne deler sig. Nogle data tyder p&aring;, at &aelig;ldre mennesker har korte telomerer, medens andre studier derimod har fundet en aldersbetinget forl&aelig;ngelse af telomererne. </p> <p>I den store danske tvillingunders&oslash;gelse LSADT, <a href="~/link.aspx?_id=38C335F326B7441194FDBC33A3445CF8&amp;_z=z">Longitudinal Study of Aging in Danish Twins</a>, har vi m&aring;lt telomerl&aelig;ngden og fulgt udviklingen over tid. Vi fandt generelt l&aelig;ngere telomerer hos kvinder end hos m&aelig;nd -&nbsp;og vi observerede &aelig;ndringer med alderen i retning af kortere telomerer.</p> <h2>G&aring;den om telomerforl&aelig;ngelse &ndash; m&aring;leusikkerhed eller biologi?</h2> <p>Telomererne p&aring; kromosomernes ender bliver kortere for hver celledeling, dvs. med alderen. Det kunne derfor tyde p&aring;, at telomererne spiller en rolle for organismens levetid. En r&aelig;kke studier har imidlertid vist, at nogle mennesker ikke oplever denne telomernedslidning, men derimod en forl&aelig;ngelse. Ofte bliver den fundne telomerl&aelig;ngde taget for p&aring;lydende, og forskere har spekuleret p&aring;, hvad den biologiske &aring;rsagssammenh&aelig;ng er af dette fund. </p> <p>Baseret p&aring; indsamlede data og teoretiske overvejelser, viser vore&nbsp;unders&oslash;gelser imidlertid, at uanset hvilken metode der anvendes til m&aring;ling af telomerl&aelig;ngden, er det typisk upr&aelig;cise m&aring;lemetoder og korte tidsrum mellem m&aring;lingerne, der forklarer den observerede forl&aelig;ngelse af telomererne. Vi har fundet, at forl&aelig;ngelse af telomererne er langt mindre hyppig i studier med lang opf&oslash;lgningsperiode og lav m&aring;leusikkerhed.</p> <p>Konklusionen er at&nbsp;telomerforl&aelig;ngelse overvejende er et resultat af m&aring;lefejl (hvis ikke helt), som bliver forv&aelig;rret med korte intervaller mellem m&aring;lingerne.</p> <h2>Referencer:</h2> <p>Troels Steenstrup, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/jhjelmborg" title="Jacob v B Hjelmborg" target="_blank">Jacob v B Hjelmborg</a>, Laust H Mortensen, Masayuki Kimura, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a>, Abraham Aviv.<br /> <strong>Leukocyte telomere dynamics in the elderly.<br /> </strong><em>Eur J Epidemiol.</em> 2013 Feb;28(2):181-7. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23430034" title="Leukocyte telomere dynamics in the elderly." target="_blank">Pubmed abstract</a></p> <p>Troels Steenstrup, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/jhjelmborg" title="Jacob v B Hjelmborg" target="_blank">Jacob v B Hjelmborg</a>, Jeremy D Kark, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a>, Abraham Aviv.<br /> <strong>The telomere lengthening conundrum - artifact or biology?<br /> </strong><em>Nucleic Acids Res.</em> 2013 Jul;41(13):e131. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23671336" title="The telomere lengthening conundrum--artifact or biology?" target="_blank">Pubmed abstract</a></p>De nye generationer af 85-99 årige modtager en mere aktiv sygehusbehandling end tidligerehttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/HospitalisationWed, 21 Aug 2013 00:00:00 GMTEn ny undersøgelse fra Dansk Center for Aldringsforskning tyder på, at aldersdiskriminering er aftagende i det danske sundhedsvæsen.<p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Unders&oslash;gelsen sammenligner alle danskere f&oslash;dt i 1905 med alle danskere f&oslash;dt i 1895 med hensyn til hospitalsbehandling og d&oslash;delighed som f&oslash;lge af operation i alderen mellem&nbsp;85 og 99 &aring;r. Sammenligningen&nbsp;viser, at flere fra 1905-&aring;rgangen blev indlagt, flere blev operativt behandlet og at de blev hurtigere udskrevet (ogs&aring; til eget hjem) i forhold til&nbsp;1895-&aring;rgangen - fx fik flere i 1905 generationen en hofteoperation (alloplastik). </p> <table> <tbody> <tr> <td style="text-align: left; vertical-align: top;" rowspan="2"> <p>Det er bem&aelig;rkelsesv&aelig;rdigt, at ingen i 1895-&aring;rgangen fik en hoftealloplastik da de var mellem 85 og 89 &aring;r (de var &rdquo;for gamle&rdquo;); men da de kom op i 90-94-&aring;rsalderen var de blandt dem, der blev opereret - selv efter at de var fyldt 95 &aring;r. Faktisk fik 3% en hoftealloplastik i alderen 95-99 &aring;r.</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">P&aring; trods af det &oslash;gede antal indl&aelig;ggelser og operationer var der ingen stigning i d&oslash;deligheden efter operationen.</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Unders&oslash;gelsen viser, at de senere generationer af den danske &aelig;ldrebefolkning underg&aring;r en mere aktiv sygehusbehandling end tidligere generationer, hvilket kunne tyde p&aring; en aftagende aldersdiskriminering i det danske sundhedsv&aelig;sen. </p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">At der ikke ses en stigning i d&oslash;deligheden efter operation tyder samtidig p&aring;, at tilbuddet om kirurgisk behandling til &aelig;ldre snarere er baseret p&aring; den enkeltes helbredsstatus og sikkerheden af den kirurgiske procedure end p&aring; alder.</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td>&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=243644778BEA4DDE8F439BB7C2851789&amp;_z=z"><img alt="Figur: Hofteoperation blandt m&aelig;nd" src="~/media/6E1D98B4379448859260A3C3E55E19EB.jpg" /></a></td> </tr> <tr> <td>&nbsp; <p style="text-align: right; margin: 0cm 0cm 10pt;"><a href="~/link.aspx?_id=0D01F6B1ECDA4D65BA52CAE87B3F5836&amp;_z=z"><img alt="Figur: Hofteoperation blandt kvinder" src="~/media/5071DFD40CB24217A974ACA619A40A45.jpg" /></a></p> </td> </tr> </tbody> </table> <p style="text-align: right; margin: 0cm 0cm 10pt;">&nbsp;</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt; background: white;"><strong>L&aelig;s mere her:</strong></p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Anna Oksuzyan, Bernard Jeune, Kaare Christensen. <br /> <a href="http://britishgeriatricssociety.wordpress.com/2013/05/12/are-the-oldest-old-treated-more-actively-in-hospital-than-previously-and-do-they-benefit-from-it/" title="British Geriatrics Society: Are the oldest old treated more actively in hospital" target="_blank"><strong>Are the oldest old treated more actively in hospital than previously and do they benefit from it?</strong><br /> </a><em>Ageing Journal - British Geriatrics Society</em>; 2013 Maj.</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Anna Oksuzyan, Bernard Jeune, Kaare Christensen et al.<br /> <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23531440" title="Change in hospitalisation and surgical procedures among the oldest-old " target="_blank"><strong>Changes in hospitalisation and surgical procedures among the oldest-old: a follow-up study of the entire Danish 1895 and 1905 cohorts from ages 85 to 99 years.</strong></a><br /> <em>Age Ageing.</em> 2013 Jul; 42 (4): 476-81. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23531440" title="Changes in hospitalisation and surgical procedures" target="_blank">Pubmed abstract</a></p>The Lancet: 90-årige klarer sig måske bedre mentalt i dag end tidligerehttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/Lancet_CognitiveStatusFri, 05 Jul 2013 14:01:38 GMT<p>90-&aring;rige i dag har en bedre mental status end personer p&aring; samme alder havde for et &aring;rti siden, dette er konklusionen p&aring; et dansk studie, der netop er blevet publiceret i <em><strong>The Lancet.</strong></em>&nbsp;&nbsp;</p> <p>En gruppe forskere under ledelse af professor Kaare Christensen ved SDU har unders&oslash;gt, hvordan to f&oslash;dsels&aring;rgange (1905&nbsp;og 1915) klarede sig, da de&nbsp;var blevet over 90 &aring;r gamle. Studiet viser,&nbsp;at personer f&oslash;dt i 1915 b&aring;de havde&nbsp;en tredjedel st&oslash;rre chance for at blive&nbsp;95 &aring;r gamle - og at de klarede sig betydeligt bedre i adskillige tests.&nbsp;&nbsp; </p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Selv n&aring;r der justeres for &aelig;ndringer i uddannelsesniveau imellem &aring;rgangene, klarer 1915 &aring;rgangen sig stadig bedre med hensyn til de&nbsp;kognitive m&aring;l. Dette&nbsp;tyder p&aring; at &aelig;ndringer i andre faktorer s&aring; som ern&aelig;ring, infektionssygdomme, arbejdsmilj&oslash;, intellektuel stimulation og generelle levevilk&aring;r ogs&aring; spiller en v&aelig;sentlig rolle mht. forbedret kognitiv form&aring;en.<br /> &nbsp;</p> <h2>Original artikel</h2> <p><strong>The growing population of oldest-old: No evidence of a failure of success.<br /> </strong><a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/mthinggaard" title="PhD Student Mikael Thinggaard" target="_blank">Mikael Thinggaard</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/aoksuzyan" title="Postdoc Anna Oksuzyan" target="_blank">Anna Oksuzyan</a>, Troels Steenstrup, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/karanberg" title="Associate Professor Karen Andersen-Ranberg" target="_blank">Karen Andersen-Ranberg</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/bjeune" title="Associate Professor Bernard Jeune" target="_blank">Bernard Jeune</a>, <a href="http://www.psych.umn.edu/people/facultyprofile.php?UID=mcgue001" title="Visiting Professor Matt McGue" target="_blank">Matt McGue</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/jvaupel" title="Professor James W Vaupel" target="_blank">James W Vaupel</a>.<br /> <i>Lancet.</i> 2013 Juli.</p>Ny undersøgelse støtter at en række gener har betydning for lang levetid http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Centre/DTR/Nyt_DTR/Gener_og_lang_levetidFri, 05 Jul 2013 10:46:54 GMT<p>I dette studie har vi unders&oslash;gt variationen i 16 gener, som menes at spille en rolle i forhold til livsl&aelig;ngde. Variationen blev unders&oslash;gt i en gruppe af &aelig;ldre danskere (ca. 92 &aring;r) og i en gruppe midaldrende kontrolpersoner. </p> <p>Derudover unders&oslash;gte vi, om genvariationerne h&aelig;nger sammen med overlevelsen i l&oslash;bet af alderdommen. Dvs. at vi unders&oslash;gte, om de personer, der lever fra de er 92 &aring;r til eksempelvis 100 &aring;r har s&aelig;rlige genvarianter i forhold til dem, der lever fra 92 &aring;r til eksempelvis 93-&aring;rsalderen. Mange&nbsp;falder&nbsp;bort i alderen fra&nbsp;92&nbsp;til 100 &aring;r. </p> <p>Vi fandt, at en variant i ApoE-genet&nbsp;var v&aelig;sentligt nedsat hos de &aelig;ldste, medens en variant i CETP-genet var &oslash;get, dvs. det tyder p&aring;, at ApoE-varianten er en ulempe i forhold til at blive gammel, mens CETP-varianten er en fordel. Det samme s&aring; vi i en gruppe af tyske &aelig;ldre og en gruppe tyske midaldrende, dvs. effekten ser ud til at findes i flere befolkninger. Desuden fandt vi tegn p&aring; en vis positiv indflydelse af en variant i HSPA14-genet. Endeligt fandt vi, at en variant i IL6-genet havde en positiv effekt p&aring; overlevelsen i l&oslash;bet af alderdommen. Dette fandt vi&nbsp;b&aring;de i de danske &aelig;ldre, men ogs&aring; i en gruppe hollandske l&aelig;ngelevere. </p> <p>Samlet set forklarer generne en fjerdedel af forskellene i, hvor l&aelig;nge vi lever og dette studie er med til at udpege nogle af disse. Der er dog stadig mange ukendte gener, som formentlig varierer fra familie til familie &ndash; s&aring;kaldte &rdquo;private mutationer&rdquo; af betydning.</p> <h2>Original publikation:</h2> <p><strong>Evidence from case-control and longitudinal studies supports associations of genetic variation in APOE, CETP, and IL6 with human longevity.<br /> </strong><a href="http://www.sdu.dk/ansat/msoerensen" title="Postdoc Mette Soerensen" target="_blank">Mette Soerensen</a>, <a href="~/link.aspx?_id=904EA0F2520B4F9F938597DF7FB48AEF&amp;_z=z">Serena Dato</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/qtan" title="Associate professor Qihua Tan" target="_blank">Qihua Tan</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/mthinggaard" title="PhD Student Mikael Thinggaard" target="_blank">Mikael Thinggaard</a>, Rabea Kleindorp, Marian Beekman, H Eka D Suchiman, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/rjacobsen" title="Associate Professor Rune Lindahl-Jacobsen" target="_blank">Rune Jacobsen</a>, <a href="http://www.psych.umn.edu/people/facultyprofile.php?UID=mcgue001" title="G&aelig;steprofessor Matt McGue" target="_blank">Matt McGue</a>, Tinna Stevnsner, Vilhelm A Bohr, Anton JM de Craen, Rudi G Westendorp, Stefan Schreiber, P Eline Slagboom, Almut Nebel, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/jvaupel" title="Professor James W Vaupel" target="_blank">James W Vaupel</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank">Kaare Christensen</a>, <a href="http://www.sdu.dk/ansat/lchristiansen" title="Associate Professor Lene Christiansen" target="_blank">Lene Christiansen</a>.<em><br /> Age</em> (Dordr). Apr;35(2):487-500. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22234866" title="Evidence from case-control and longitudinal studies supports associations of genetic variation in APOE, CETP, and IL6 with human longevity." shape="rect" target="_blank">Pubmed abstract</a></p> <h2>L&aelig;s mere her:</h2> <p><strong><a href="http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2013/07/11/122657.htm" title="DR P4 Fyn: Gener er vigtige for hvor gammel du bliver" target="_blank">Gener vigtige for hvor gammel du bliver</a><br /> </strong>Mette S&oslash;rensen: <em>P4 Fyn - Nyheder</em>; 11. juli 2013.</p>Gifte mænd lever længerehttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/GifteMaendMon, 29 Apr 2013 00:00:00 GMTEn ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at gifte mænd lever over syv år længere end enlige.<p>If&oslash;lge postdoc <a href="http://www.sdu.dk/ansat/mimadsen" title="Postdoc Mia Madsen" target="_blank"><strong>Mia Madsen</strong> </a>fra Dansk Center for Aldringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning i Odense, er der nogle generelle &aring;rsager til, at m&aelig;nd bliver &aelig;ldre og &aelig;ldre. Der er tale om en s&aring;kaldt koneeffekt, hvor konen s&oslash;rger for at f&aring; manden til l&aelig;ge, serverer sundere mad og giver ham f&oslash;lelsesm&aelig;ssig st&oslash;tte p&aring; hjemmefronten.</p> <p>Den anden teori bygger p&aring;, at det er en s&aelig;rlig type m&aelig;nd, som bliver gift. Det er de mest virile og attraktive m&aelig;nd, som siger ja i kirken eller m&aring;ske n&aelig;rmere: Som har en kvinde, som vil sige ja til dem.</p> <p><strong>L&aelig;s mere her:</strong></p> <ul> <li>DR P4 Fyn: <a href="http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2013/04/29/063456.htm" title="DR P4 Fyn: Gifte m&aelig;nd lever l&aelig;ngere" target="_blank">Gifte m&aelig;nd lever l&aelig;ngere</a> </li> <li>DR P4 Radioavisen: <a href="http://www.dr.dk/p4/fyn" title="Radioavisen: Gifte m&aelig;nd lever l&aelig;ngere end enlige" target="_blank">Gifte m&aelig;nd lever l&aelig;ngere end enlige</a><br /> Mandag d. 29. april 2013, kl. 8.00 - Indslaget forekommer ca. 4 min. inde i udsendelsen. </li> </ul>Foredrag i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/VidenskabernesSelskabFri, 19 Apr 2013 00:00:00 GMTKaare Christensen: Hvad skal der til for at blive 100 år? <p>Aldring er langt mere p&aring;virkelig end tidligere antaget, og selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at &aelig;ldrebefolkningen i de kommende &aring;r vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. Men hvad karakteriserer egentlig mennesker, som lever meget l&aelig;nge? Og er det sandsynligt, at levealderen vil forts&aelig;tte med at stige? Hvis ja, vil fremtidens &aelig;ldre s&aring; ikke blot leve l&aelig;ngere men ogs&aring; med et bedre helbred? Og er det uundg&aring;eligt, at m&aelig;nd vil leve v&aelig;sentligt kortere end kvinder? </p> <p><strong>Dato:</strong> 22. April 2013, 19:30</p> <p><strong>Sted: </strong>Videnskabernes Selskab<br /> H.C. Andersens Boulevard 35 <br /> K&oslash;benhavn C</p> <p><strong>Vigtigt:</strong> Husk at tilmelde dig p&aring; Videnskabernes Selskabs hjemmeside</p> <p><strong>Pris:</strong> Gratis</p> <p><strong>Videnskabernes Selskabs hjemmeside:</strong> <a href="http://www.royalacademy.dk" title="Videnskabernes Selskabs hjemmeside" target="_blank">www.royalacademy.dk</a></p> <p><strong>L&aelig;s mere her:</strong> <a href="http://www.royalacademy.dk/Offentlige-foredrag.aspx?ID=7&amp;&amp;CalendarEventID=87" title="Videnskabernes Selskab" target="_blank"><strong>Hvad skal der til for at blive 100 &aring;r?</strong></a></p>Hvad skal der til for at blive 100 år?http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/ForskningensDoegn_2013Mon, 18 Mar 2013 11:31:25 GMT<p>Levealderen er i de sidste 100 &aring;r steget med 30 &aring;r og stiger fortsat st&oslash;t. Aldring er langt mere p&aring;virkelig end tidligere antaget, og de fleste unders&oslash;gelser tyder p&aring;, at det er gode &aring;r, der l&aelig;gges til. Men hvad skal der til for at blive 100 &aring;r?</p> <p>Kom og h&oslash;r professor Kaare Christensen fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet komme med et bud p&aring; dette sp&oslash;rgsm&aring;l. Kaare Christensen har tidligere modtaget Syddansk Universitets formidlingspris, der gives til forskere for levende og kreativ kommunikation af deres faglige felt</p> <p>Foredraget foreg&aring;r i Festsalen p&aring; Odense R&aring;dhus <strong>torsdag d. 2. maj 2013 kl. 16.00-16</strong>.<b>30</b>. Der vil herefter blive serveret kaffe og te samt v&aelig;re mulighed for at stille sp&oslash;rgsm&aring;l til foredragsholderen.</p> <p style="text-align: center;"><strong>Deltagelse er gratis.</strong> </p> <p><strong>Yderligere information</strong></p> Der vil v&aelig;re flere foredrag denne dag, og du kan se beskrivelse af foredragene her:&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=5D793550C92F45019FAB721E51EBF83A&amp;_z=z" title="L&aelig;s mere om foredrag p&aring; Odense R&aring;dhus d. 2. maj 2013"><strong>Foredrag p&aring; Odense R&aring;dhus</strong></a> <p>Eller p&aring; Odense Universitetshospitals hjemmeside: <a href="http://www.ouh.dk/wm417220&amp;OpointData=1a8df855497c3d9cf10fbc6a49970b70JmlkX3NpdGU9NjQyOSZpZF9hcnRpY2xlPTM1OCZpZF91c2VyPTI4NDAmaWRfYXBwbGljYXRpb249MTAwMDM1OSZsYW5nPWVu" title="OUH forskning deltager i Forskningens D&oslash;gn" target="_blank"><strong>OUH forskning deltager i Forskningens D&oslash;gn</strong></a></p>SDU-forsker er med til at vurdere amerikanernes sundhedstilstand http://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Navne/navne+13/Januar+13/Kaare+i+amerikansk+undersogelseMon, 14 Jan 2013 09:58:09 GMTEt panel p&aring; 11 forskere har for nylig offentliggjort en unders&oslash;gelse, hvis resultat b&aring;de har overrasket forskerne og skabt en betydelig mediebev&aring;genhed og debat i USA. Unders&oslash;gelsen viser, at amerikanerne d&oslash;r tidligere og er mere syge end indbyggerne i andre rige lande, eksempelvis Australien, Canada, Japan, Tyskland og Storbritannien. Forkert kost og for lidt motion er blandt andet skyld i hjerte-kar-sygdomme, ligesom uforholdsm&aelig;ssigt mange b&oslash;rn i USA er ramt af sundhedsproblemer. For eksempel er d&oslash;deligheden blandt sp&aelig;db&oslash;rn markant h&oslash;jere end i andre rige lande.<br /> <br /> Unders&oslash;gelsen er blevet lavet i et samarbejde mellem USA&rsquo;s Nationale Forskningsr&aring;d og det amerikanske medicinske Institut. Med p&aring; holdet har v&aelig;ret to europ&aelig;iske forskere, heriblandt aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet.&nbsp; Han er leder af Dansk Center for Aldringsforskning, som huser et af verdens &aelig;ldste tvillingeregistre. Som et led i aldringsforskningen bidrager registret blandt andet med vigtig viden om, hvilke genetiske og milj&oslash;m&aelig;ssige faktorer, der har indflydelse p&aring; med menneskelige aldringsproces. <br /> <br /> L&aelig;s&nbsp;<a href="~/media/B5B61C5027D84E71AA728BE595C27B90.pdf" target="_blank">unders&oslash;gelsen af den amerikanske sundhedstilstand</a> p&aring; engelsk (&Aring;bner som PDF)<br /> <br /> L&aelig;s mere om <a href="~/link.aspx?_id=19A93CC9624A4579B23EFD794C6654C4&amp;_z=z" target="_blank">Dansk Center for Aldringsforskning<br /> </a>NATURE: Store forventningerhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/NatureFri, 14 Dec 2012 13:28:49 GMT<p>I det seneste nummer af det internationale tidsskrift Nature fort&aelig;ller forskere fra hele verden om, hvad aldringsforskningen har opn&aring;et, og hvor den er p&aring; vej hen.</p> <p>Nature skriver, at&nbsp;en stor del af det banebrydende arbejde med at forst&aring; det genetiske bidrag til sund aldring i befolkningen som helhed er blevet gjort i Skandinavien, hvor&nbsp;politisk fred og en st&aelig;rk samfundsm&aelig;ssig infrastruktur har minimeret de&nbsp;kr&aelig;fter, der andre steder ofte kan&nbsp;forkorte livet dramatisk. Professor Kaare Christensen ved <a href="~/link.aspx?_id=19A93CC9624A4579B23EFD794C6654C4&amp;_z=z"><strong>Dansk Center for Aldringsforskning</strong></a> interviewes, og han fort&aelig;ller,&nbsp;at man ved hj&aelig;lp af unders&oslash;gelser af to-&aelig;ggede og &eacute;n&aelig;ggede tvillinger har&nbsp;beregnet, at omkring 25% af levetiden skyldes arvelig faktorer. </p> <p>"F&oslash;r 60-&aring;rsalderen&nbsp;er de genetiske faktorer ikke s&aring; vigtige i de f&oslash;dsels&aring;rgange, som vi har studeret," siger Christensen, "men efter 60 &aring;r stiger deres indvirkning,&nbsp;og de synes at f&aring; st&aelig;rkest betydning ved de allerh&oslash;jeste aldre." Med andre ord er&nbsp;en sund&nbsp;livsstil og et godt milj&oslash;&nbsp;af st&oslash;rst betydning for,&nbsp;om de fleste mennesker bliver 70 &aring;r; men efter den tid er det i stigende grad op til deres gener.</p> <p>L&aelig;s mere om forskningen (p&aring; engelsk):</p> <p><a href="http://www.nature.com/nature/journal/v492/n7427_supp/full/492S6a.html" title="Nature: Great expectations" target="_blank"><strong>Centenarians: Great expectations<br /> </strong></a>Nature - Special Outlook on aging; 492, s6-s8, december 2012. <a href="http://www.nature.com/nature/journal/v492/n7427_supp/full/492S6a.html" title="Nature: Great expectations" target="_blank">L&aelig;s hele artiklen her...</a></p> <p><strong>The heritability of human longevity:&nbsp;A population-based study of 2872 Danish twin pairs born 1870-1900.<br /> </strong><em>Herskind AM&nbsp;</em>et al. Hum Genet. 1996;97(3): 319-323. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8786073" title="The heretability of human longevity" target="_blank">Pubmed abstract...</a></p>Vi lever længere, men har vi det godt?http://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Navne/navne+12/December+12/Vi+lever+laengere+med+lever+vi+godtTue, 04 Dec 2012 14:30:50 GMT<p><img alt="" style="float: right;" src="~/media/ADE9F93F521049DFB36ABEB0602C4AB3.jpg" />Dansk Center for Aldringsforskning &ndash; ogs&aring; kaldet DARC &ndash; har netop modtaget 25 millioner kr. fra VELUX FONDEN. </p> <p>DARC har eksisteret siden 2008, hvor samme fond bevilgede penge til etablering og fem &aring;rs forskning. <br /> De n&aelig;ste fem &aring;rs forskning skal v&aelig;re med til at klarl&aelig;gge, om de &aring;r, der f&oslash;jes til livet, er gode &aring;r. Udgangspunktet er, at en stigende andel af befolkningen overlever til en meget h&oslash;j alder, og d&oslash;deligheden blandt de 80 - og 90-&aring;rige er halveret i de seneste 50 &aring;r.<br /> Men sp&oslash;rgsm&aring;let er, om de kommende &aelig;ldre vil v&aelig;re fysisk og intellektuelt sv&aelig;kkede. </p> <p>Professor Kaare Christensen, Syddansk Universitet, er centerleder for DARC, som best&aring;r af tre gerontologiske enheder i Odense, Aarhus og K&oslash;benhavn: Center for Aldringsforskning p&aring; SDU, Afdelingen for Social Medicin p&aring; K&oslash;benhavns Universitet og Dansk Center for Molekyl&aelig;r Gerontologi p&aring; Aarhus Universitet.</p> <p>L&aelig;s mere om forskningen i DARC p&aring; Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets <a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/harvidetgodt">hjemmeside</a></p>Stor bevilling fra Det Frie Forskningsrådhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/FSS_bevillingWed, 28 Nov 2012 12:25:34 GMT<p>Ved novemberuddeling 2012 fra Det Frie Forskningsr&aring;d | Sundhed og Sygdom (FSS) bevilges postdoc&nbsp;Mette S&oslash;rensen ved Forskningsenheden for Epidemiologi og Dansk Center for Aldringsforskning et stipendie til gennemf&oslash;relse af projektet:&nbsp;Genetic and molecular determinants of human aging and longevity. </p> <h2>Projektbeskrivelse:</h2> <p>I det sidste halve &aring;rhundrede er d&oslash;deligheden blandt &aelig;ldre faldet markant resulterende i en stigning i antallet af meget gamle mennesker. Set fra et sundhedsm&aelig;ssigt og samfunds&oslash;konomisk synspunkt &oslash;ger dette vigtigheden af en bedre forst&aring;else af de genetiske og biologiske processer med betydning for aldring og lang levetid. Gener med betydning for aldring menes at tage del i en bred vifte af biologiske processer inkl. insulinmetabolisme, oxidativ stress og DNA reparation. </p> <p>Vi &oslash;nsker i dette projekt at identificere genvariationer i disse tre processer med betydning for aldring (kognitiv og funktionel kapacitet, samt helbredstilstand) og forekomsten af aldersrelaterede sygdomme (f.eks. cancer). Vi vil is&aelig;r bruge kohortedata og DNA fra l&aelig;ngelevende individer fra den danske 1905 kohorte (danskere f&oslash;dt i &aring;r 1905) og fra kohorten af midaldrende danske tvillinger (&aring;rgangene 1943-52 unders&oslash;gt ved Det Danske Tvillingregister). Da individerne er unders&oslash;gt flere gange, kan vi desuden unders&oslash;ge &aelig;ndringen i aldring over tid (op til 14 &aring;r). Endeligt vil vi unders&oslash;ge den biologiske konsekvens af de fundne genvariationer. Dette vil blive udf&oslash;rt via molekyl&aelig;rbiologiske fors&oslash;g. </p> <p>Projektet ventes at bidrage til at belyse den genetiske variations betydning for aldring og aldersrelaterede sygdomme. En &oslash;get viden er vigtig, ikke s&aring; meget for at stoppe aldringsprocessen, men for at kunne forebygge, genkende og behandle aldersrelaterede sygdomme og herved sikre en bedre livskvalitet i den tredje alder. </p> <p>Det bevilgede bel&oslash;b er p&aring;: kr 2.380.320.</p> <p>Projektet er en videref&oslash;relse af Mette S&oslash;rensens ph.d.-projekt: <a href="~/link.aspx?_id=281BF5B38BB14E92A1270D6AF4E6F990&amp;_z=z"><strong>Genetiske og molekyl&aelig;rbiologiske faktorer af betydning for aldring og lang levetid hos mennesket.</strong></a></p>Fatigue - an early indicator of morbidity?http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/Phd_Ekmann_021112Tue, 23 Oct 2012 14:00:00 GMTPh.d.-forsvar: Anette Ekmann d. 2. november 2012.<h1 style="text-align: center;">Offentlig forsvarshandling</h1> <p style="text-align: center;"><b>i forbindelse med</b> </p> <p style="text-align: center;"><b>erhvervelse af ph.d.-graden</b> </p> <p style="text-align: center;">Cand.scient.san.publ. <a href="http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=206673" title="Anette Ekmann" target="_blank"><strong>Anette Ekmann</strong></a></p> <p style="text-align: center;"><b>Emne:</b> <strong>Fatigue - an early indicator of morbidity? <br /> The case of ischemic heart disease.</strong></p> <p style="text-align: left;"><b>Tid:</b> Fredag, den 2. november 2012 kl. 13.00</p> <p><strong>Sted:</strong>&nbsp;Auditorium 1, Biblioteket p&aring; Sundhedsvidenskab, Gothersgade 140, 1123 K&oslash;benhavn K</p> <p><strong>Bed&oslash;mmelsesudvalg:</strong> </p> <ul> <li> <p>Professor <em>Taina Rantanen</em>, Gerontology Research Centre, University of Jyv&auml;skyla, Finland.</p> </li> <li> <p>Professor <em>Bj&oslash;rn Holstein, </em>National Institute of Public Health, University of Southern Denmark.</p> </li> <li> <p>Professor <em>Henrik Br&oslash;nnum-Hansen,</em> Afdeling for Social Medicin, K&oslash;benhavns Universitet (Formand).</p> </li> </ul> <p><b>Vejledere:</b> </p> <ul> <li> <p>Professor, dr.med. <a href="http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=1704" title="Professor Kirsten Avlund" target="_blank"><strong>Kirsten Avlund</strong></a>, Afdeling for Social Medicin, K&oslash;benhavns Universitet.</p> </li> <li> <p>Associate professor <a href="http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=155127" title="Lektor Rikke Lund" target="_blank"><strong>Rikke Lund</strong></a>, Afdeling for Social Medicin, K&oslash;benhavns Universitet.</p> </li> <li> <p>Professor <a href="http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=71113" title="Klinisk professor Merete Osler" target="_blank"><strong>Merete Osler</strong></a>, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Glostrup Universitetshospital.</p> </li> <li> <p>Professor, dr.med. <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen" title="Professor Kaare Christensen" target="_blank"><strong>Kaare Christensen</strong></a>, Epidemiologi, De Danske Tvillingregister, Syddansk Universitet. </p> </li> </ul> <p><strong></strong></p> <p><strong>Projektbeskrivelse:&nbsp;</strong>&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=D4329E81E4444977B39D49BCECA924DF&amp;_z=z"><strong>Tr&aelig;thed - en tidlig indikator p&aring; aldring.</strong></a></p>Aldring er (stadig) en videnskabelig gådehttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/AugustusTue, 18 Sep 2012 00:00:00 GMTEn ting er sikker: Vi ældes, kroppen går i forfald, og til sidst dør vi. Men videnskaben ved ikke hvorfor. AU-forskere undersøger én af teorierne: Frie radikaler skader vores dna og forhindrer cellerne i at forny sig.<p>Sol, forurening, stress og usund mad fremskynder kroppens forfald. Men selv hvis du lever et sundt og fredfyldt liv - vil du alligevel &aelig;ldes. Det sker nemlig hver gang, du tr&aelig;kker vejret. N&aring;r ilten kommer ind i kroppen, vil en del af ilten blive omdannet til frie radikaler, der&nbsp;kobler sig fast p&aring; vores arvemateriale. Samtidig er vi dog udstyret med nogle mekanismer i cellerne, som kan reparere de skader der opst&aring;r.</p> <p>Tinna V. Stevnsner og hendes kolleger er meget optaget af at beskrive og forst&aring; disse mekanismer i fors&oslash;get p&aring;, at f&aring; dem til at virke bedre. "Aldring er en meget kompleks udviklingsproces, s&aring; jeg tror at&nbsp;det varer l&aelig;nge inden forskningen har et endeligt svar p&aring;, hvorfor vi &aelig;ldes,"&nbsp;siger Tinna V. Stevnsner. I stedet er forskerne mere optagede af, hvordan aldringsprocesserne er involveret i aldersrelaterede sygdomme som fx kr&aelig;ft, Alzheimers sygdom og knoglesk&oslash;rhed.</p> <p>- For mange inklusive mig selv, er det lidt sv&aelig;rt at se form&aring;let med at leve evigt. Men jeg kan godt se form&aring;let med at v&aelig;re fri for at have en r&aelig;kke belastende sygdomme i alderdommen. M&aring;let med den molekyl&aelig;re aldringsforskning er at &oslash;ge livskvaliteten i den tredje alder.</p> <p>L&aelig;s hele artiklen p&aring; nettet: </p> <ul> <li><a href="http://www.au.dk/augustus/vis/artikel/aldring-er-stadig-en-videnskabelig-gaade/" title="Aldring er stadig en videnskabelig g&aring;de" target="_blank"><strong>Aldring er (stadig) en videnskabelig g&aring;de<br /> </strong></a>Augustus - Alumnemagasin fra Aarhus Universitet. <br /> Alder: V&aelig;lger vi selv? Nr. 2 september 2012.</li> </ul>Evigt liv!http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/Evigt_livWed, 05 Sep 2012 00:00:00 GMTVi lever længere end nogensinde før. I løbet af de sidste to århundreder er vores middellevetid næsten fordoblet. Hvor stopper det? Er der en naturlig grænse for, hvor gamle mennesker kan blive, eller ligger muligheden for evigt liv i fremtiden? Det vil to eksperter i aldringsforskning diskutere i aften.<p>Statens Naturhistoriske Museum &aring;bner d&oslash;ren til vidt forskellige aspekter af videnskabens verden med 6 foredrag under titlen 'Vin &amp; Videnskab'. Her vil prominente personligheder og eksperter i stemningsfyldte rammer p&aring; Geologisk Museum fort&aelig;lle om deres forskning eller inviterer dig med p&aring; s&aelig;rrundvisninger bag kulisserne. I pausen serveres et godt glas vin.</p> <p><strong>Onsdag den 12. september kl. 19.00 vil aldringsforskerne Kaare Christensen og Surech Rattan fort&aelig;lle om 'Evigt liv!'</strong></p> <p>Professor og overl&aelig;ge <strong>KAARE CHRISTENSEN</strong> er leder af Dansk Center for Aldringsforskning p&aring; Syddansk Universitet. Her har de bl.a. lavet et studie af 100-&aring;rige for at finde ud af hemmeligheden bag det at blive rigtig gammel samt unders&oslash;gt det centrale sp&oslash;rgsm&aring;l, hvordan helbredet bliver for fremtidens &aelig;ldre.</p> <p>&AElig;resdoktor <strong>SURESH RATTAN</strong> er leder af en forskningsgruppe ved Institut for Molekyl&aelig;rbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, der unders&oslash;ger, hvad der sker, n&aring;r celler &aelig;ldes. Han har i mange &aring;r besk&aelig;ftiget sig med aldringsforskning og interesseret sig for biologiske s&aring;vel som psykologiske, sociale og spirituelle aspekter af emnet.</p> <p><strong>Bem&aelig;rk:</strong> Suresh Rattans foredrag foreg&aring;r p&aring; engelsk.</p> <p>'Vin &amp; Videnskab' p&aring; Statens Naturhistoriske Museum: <a href="http://snm.ku.dk/aktiviteter/vinogvid/" title="Vin &amp; Videnskab p&aring; Statens Naturhistoriske Museum" target="_blank">L&aelig;s mere her...</a></p>Vil løse gåden om slidgigthttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/HarboTue, 14 Aug 2012 00:00:00 GMTI Vejle forskes i telomerernes længde, som kan spille en afgørende rolle for, om man udvikler slidgigt. En viden, der på sigt kan føre til, at vi måske en dag kan forebygge lidelsen.<p>Ph.d. studerende Maria Harbo ved&nbsp;Sygehus Lilleb&aelig;lt i Vejle &oslash;nsker med sit projekt&nbsp;at&nbsp;afd&aelig;kke, om det er arv eller milj&oslash;, der afg&oslash;r, hvorfor nogle mennesker udvikler slidgigt og andre ikke. "Vi har p&aring;vist en mulig sammenh&aelig;ng mellem l&aelig;ngden af telomererne og udviklingen af slidgigt." </p> <p>"Vi har som de f&oslash;rste nogensinde m&aring;lt telomerl&aelig;ngderne direkte i brusken fra slidgigtramte kn&aelig; indsamlet fra patienter, der har f&aring;et indsat et nyt kn&aelig;led. Vi fandt, at den gennemsnitlige telomerl&aelig;ngde var kortest, der hvor brusken var h&aring;rdest ramt af slidgigt og i omr&aring;der t&aelig;ttest p&aring; slidzonen."</p> <h2>Aldring og stress</h2> <p>N&aring;r vi bliver &aelig;ldre, afkortes l&aelig;ngden af telomererne. Hvis en eller flere telomerer i en celle bliver for korte, d&oslash;r cellen. Afkortningen af telomererne sker gradvist med alderen, men der kan ogs&aring; opst&aring; pludselig og drastisk afkortning af telomererne, hvis cellerne uds&aelig;ttes for stress fra fx bet&aelig;ndelsestilstande i leddene.</p> <p>Det vurderes, at der i dag lever en halv million danskere med slidgigt,&nbsp;og dermed l&aelig;gger den sig i top fire blandt de sygdomme, der koster samfundet mest. </p> <h2>&Oslash;konomi</h2> <p>Maria Harbo har bl.a. modtaget &oslash;konomisk st&oslash;tte fra&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=19A93CC9624A4579B23EFD794C6654C4&amp;_z=z">Dansk Center for Aldringsforskning</a> til sin forskning.</p> <p><strong>L&aelig;s mere her:</strong></p> <p><a href="http://www.regionsyddanmark.dk/wm292232" title="Personalebladet PULS - Maria Harbo vil l&oslash;se g&aring;den om slidgigt" target="_blank"><strong>T&aelig;t p&aring; at kn&aelig;kke slidgigt-g&aring;den<br /> </strong></a>Personalemagasinet PULS; Region Syddanmark - Vis mig din forskning; 06, juni 2012, side 4-5.</p>Revolution: 25 timers arbejdsuge?http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/25_Timers_ArbejdsugeWed, 08 Aug 2012 14:06:38 GMT<p>"Der findes ingen gode grunde til at v&aelig;re pessimistisk over, at vi lever i l&aelig;ngere tid, er sundere og raskere i flere &aring;r, og at videnskaben forts&aelig;tter med at l&aelig;re os om at leve godt. Arbejdsmarkedet skal s&aring;dan set bare omfordeles og tilpasses gennem politik. S&aring; undg&aring;r vi &oslash;konomiske problemer." siger professor James W Vaupel.</p> <p>Flere i arbejde er lig med mere fritid og lavere skatter. For jo flere mennesker, der arbejder i flere &aring;r, desto mindre arbejde er den enkelte n&oslash;dt til at lave om ugen, desto mere ferie og fritid f&aring;r han. Og fordi flere p&aring; den m&aring;de vil kunne fors&oslash;rge sig selv uden statens hj&aelig;lp, vil skatterne kunne blive reduceret - uden at forringe velf&aelig;rden.</p> <p><strong>Revolutionen starter i Danmark</strong></p> <p>Forel&oslash;big st&aring;r Europa i en krise, men hvis vi kan sprede nutidens bedste l&oslash;sningsmodeller og gode eksempler til resten af Europa, kan Danmark blive et foregangsland. "Danmark er en verdensleder p&aring; demografiomr&aring;det, hvor&nbsp;for eksempel de tyske og italienske systemer er helt sk&oslash;re, fordi man skal arbejde ekstremt h&aring;rdt og samtidig v&aelig;re heldig for i det hele taget at kunne f&aring; r&aring;d til et enkelt barn."</p> <p>Europas demografiske udfordring er ikke et &oslash;konomisk problem. Tv&aelig;rtimod en mulighed. For hvordan kan det nogensinde v&aelig;re skidt, at vi lever sundere og d&oslash;r senere?</p> <p><strong>L&aelig;s mere:</strong></p> <p><strong>Revolution: 25 timers arbejdsuge?<br /> </strong>Jyllands-Posten - Det barnl&oslash;se Europa; 3. august 2012.</p> <p><strong>Europ&aelig;isk pris til SDU-forsker<br /> </strong>James Vaupel f&aring;r europ&aelig;isk udm&aelig;rkelse for sin forskning inden for demografi. <br /> <a href="~/link.aspx?_id=67CB2136D3B1463480645F70F5405814&amp;_z=z">L&aelig;s mere her ...<br /> </a></p> <p><strong>Kontakt:<br /> </strong><a href="http://www.sdu.dk/ansat/jvaupel" title="Professor James W Vaupel" target="_blank">Professor James W Vaupel</a>, Epidemiologi,&nbsp;Syddansk Universitet.</p>Når enden er godhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/TelomererThu, 31 May 2012 00:00:00 GMTKan man stoppe aldring ved at få stimuleret sine telomerer?<p>Har De h&oslash;rt om telomerer? Hvis ikke, kommer De uden tvivl til det. Disse s&aelig;rlige sm&aring; DNA-strukturer er nemlig forbundet med et voldsomt h&aring;b om at forst&aring; vores aldringsprocesser og med dr&oslash;mmen om at kunne udskyde eller helt forhindre det forhadte fysiske forfald.</p> <p>Historien om telomererne er fascinerende i sig selv, men endnu mere interessant er det m&aring;ske, hvordan denne forf&oslash;rende biologi bliver solgt til en lydh&oslash;r offentlighed alt for tidligt og af forskere med firmainteresser. Post.doc.&nbsp;Laila Bendix fra <a href="~/link.aspx?_id=19A93CC9624A4579B23EFD794C6654C4&amp;_z=z">Dansk Center for Aldringsforskning</a>, der er en af landets meget f&aring; telomerforskere, siger: "Jeg er s&aring; tr&aelig;t af omtalen af telomerer som et vidundermiddel, der kan redde verden. Jeg tror virkelig p&aring;, at telomerer er vigtige for aldring, men de unders&oslash;gelser man laver, viser ikke hvordan. Samtidig g&aring;r man ud med nogle tvivlsomme tests, som risikerer at give et d&aring;rligt omd&oslash;mme til hele feltet."</p> <p>L&aelig;s hele artiklen i <a href="http://www.weekendavisen.dk" title="Weekendavisen" target="_blank">Weekendavisen</a>, 25. maj 2012 -&nbsp;Ideer&nbsp;s. 1-3.</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Udvalgte&nbsp;publikationer</h2> <p>Bendix L, Gade MM, Staun PW, Kimura M, Jeune B, Hjelmborg JV, Aviv A, Christensen K.<br /> <strong>Leukocyte telomere length and physical ability among Danish Twins age 70+. <br /> </strong><i>Mech Age Dev.</i> 2011 Nov;132(11-12):568-72. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22019938" target="_blank">Pubmed abstract</a></p> <p>Bendix L, Horn PB, Jensen UB, Rubelj I, Kolvraa S.<br /> <strong>The load of short telomeres, estimated by a new method, Universal STELA, correlates with number of senescent cells.</strong><br /> <em>Aging Cell.</em> 2010 Jun;9(3):383-97. <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20331440" title="The load of short telomeres, estimated by a new method, Universal STELA." target="_blank">Pubmed abstract</a><br /> <br /> Bendix L, K&oslash;lvraa S.<em> </em><br /> <strong>Telomerers rolle ved aldringsbetingede sygdomme. </strong><br /> <em>Ugeskrift for L&aelig;ger.</em> 2010 Okt 4;172(40):2752-5.&nbsp;<a href="http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2010/40/pdf/VP11090526.pdf" title="Telomerers rolle ved aldersbetingede sygdomme" target="_blank"><br /> </a><br /> Bendix L, K&oslash;lvraa S. <br /> <strong>Telomerers rolle i&nbsp;cancer.</strong> <br /> <em>Ugeskrift for L&aelig;ger.</em> 2010 Okt 4;172(40):2748-51.&nbsp;<a href="http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Artikelvisning?pUrl=/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2010/UFL_2010_40/UFL_2010_172_40_2748" title="Telomerers rolle i cancer." target="_blank"><br /> </a><br /> Bendix L, K&oslash;lvraa S.<em> </em><br /> <strong>Telomerer og&nbsp;telomerase.</strong> <br /> <em>Ugeskrift for L&aelig;ger.</em> 2010 Okt4;172(40):2745-8. </p>Flere gode år, tak!http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/Gode_aar_takMon, 30 Apr 2012 15:30:36 GMT<p>De fleste danskere lever b&aring;de l&aelig;ngere og bedre end f&oslash;r. Men billedet kan hurtigt krakelere: Skal de ekstra &aring;r fastholdes som gode &aring;r, kr&aelig;ver det, at forebyggelse og rehabilitering fortsat prioriteres - ogs&aring; i en krisetid.</p> <p>Der bliver ikke bare flere gamle. De gamle bliver ogs&aring; &aelig;ldre og &aelig;ldre, og det kan ogs&aring; s&aelig;tte gr&aring; h&aring;r i hovedet p&aring; b&aring;de politikere og embedsm&aelig;nd. For frygten er, at balancen tipper, og der om f&oslash;je tid er for f&aring; yngre og raske til at fors&oslash;rge og hj&aelig;lpe de &aelig;ldre.</p> <p>"Fremskrivninger viser, at vi i 2030 ikke bare vil have mange flere &aelig;ldre end i dag, men ogs&aring; dobbelt s&aring; mange - 400.000 - over 80 &aring;r," siger socialmedicineren Bernard Jeune. Han er lektor i epidemiologi p&aring; Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, og fort&aelig;ller i en artikel i Social Fokus, om &aelig;ldre har en bedre alderdom i dag end for en generation eller to siden.</p> <p>Han siger: "Hvis pensionsalderen skal f&oslash;lge levealderen, s&aring; skal den v&aelig;re h&oslash;jere for de h&oslash;jtuddannede end for de lavtuddannede. Og h&oslash;jere for kvinder end for m&aelig;nd."</p> <p>L&aelig;s artiklen hele artiklen i Socialstyrelsens blad: Social Fokus, april 2012, side 20-21. <a href="http://shop.servicestyrelsen.dk/collections/social-fokus/products/social-fokus-aeldre-april-2012" title="L&aelig;s hele artiklen i Socialstyrrelsens blad: Social Fokus, april 2012, side 20-21." target="_blank">L&aelig;s p&aring; nettet...</a></p>EU-folk til Syddansk Universitethttp://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder/Arkiv_2012/April+12/EU-folk+til+Syddansk+UniversitetWed, 18 Apr 2012 11:07:06 GMT<p>I tre dage vil biler og busser k&oslash;re i pendulfart til Syddansk Universitet med nogle af Europas skarpeste hjerner. Anledningen er en tre dages konference om forskning og samfund og om, hvordan de to parter kan f&aring; mere gl&aelig;de af hinanden.&nbsp;&nbsp; Konferencen, der hedder &rdquo;Science in Dialogue&rdquo;, begynder p&aring; mandag den 23. april og slutter onsdag.</p> <p>P&aring; forh&aring;nd er der lagt op til, at de mange tilrejsende forskere og politikere kan f&aring; lidt at t&aelig;nke over.</p> <p>Blandt andet vil S&oslash;ren Harnow Klausen, der er filosof og professor ved Syddansk Universitet, komme med et opl&aelig;g, der g&aring;r ud p&aring;, at hr. og fru Jensen i h&oslash;jere grad skal v&aelig;re med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med p&aring; landets universiteter. </p> <p>- Selv om mange forskere rundt om i landene traditionelt er imod tanken, tror jeg, at vi bliver n&oslash;dt til at acceptere en &oslash;get form for kontrol. Politikerne skal v&aelig;re med til at bestemme, hvad vi skal forske i, og almindelige borgere har en demokratisk ret til at vide, hvad vi laver, siger S&oslash;ren Harnow Klausen.</p> <h3>Dialog med borgere skal udbygges</h3> <p>Han p&aring;peger, at flere europ&aelig;iske unders&oslash;gelser indikerer, at befolkningerne har en dalende tillid til forskere.&nbsp; Og selv om &aring;rsagerne kan v&aelig;re forskellige fra land til land, er det en udvikling, forskerne og universiteterne b&oslash;r tage alvorligt, mener han.</p> <p>S&oslash;ren Harnow Klausen sidder i et internationalt udvalg, der ser p&aring;, hvordan de forskellige lande arbejder med forskningsformidling, og han bliver en af mange opl&aelig;gsholdere p&aring; EU-konferencen.</p> <p>- Det er vigtigt at v&aelig;re i&nbsp;dialog med borgerne. De repr&aelig;senterer det samfund, vi gerne vil forske i, og i nogle sammenh&aelig;nge kunne de m&aring;ske fungere som r&aring;dgivende organer &ndash; eksempelvis i forbindelse med forskning i velf&aelig;rd, klima og gener, p&aring;peger S&oslash;ren Harnow Klausen.</p> <h3>SDU-professor taler om aldring</h3> <p>En anden forsker fra Syddansk Universitet, Kaare Christensen, der er professor i aldring, skal tale om nogle af de etiske dilemmaer, der venter p&aring; at blive diskuteret i forhold til vores stigende levetid.&nbsp; Hvad er et godt liv? Hvorn&aring;r skal vi operere? Og hvad med m&aelig;ndene, som fortsat d&oslash;r tidligere end kvinder?</p> <p>Videnskabskonferencen &aring;bnes mandag klokken 13.30&nbsp; af uddannelsesminister Morten &Oslash;stergaard&nbsp; samt rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet.</p> <p>Den er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videreg&aring;ende Uddannelser i samarbejde med t&aelig;nketanken DEA og Syddansk Universitet. EU-Kommissionen yder &oslash;konomisk st&oslash;tte. L&aelig;s mere p&aring; <a href="http://www.scienceindialogue.dk/">www.scienceindialogue.dk</a></p>Genetic variation and human longevity.http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/Phd_Sorensen_290312Mon, 22 Nov 2010 15:49:09 GMT<h1 style="text-align: center;">Offentlig forsvarshandling</h1> <p style="text-align: center;"><b>i forbindelse med</b> </p> <p style="text-align: center;"><b>erhvervelse af ph.d.-graden</b> </p> <p style="text-align: center;">Cand.scient. <a href="http://www.sdu.dk/ansat/msoerensen.aspx" title="Ph.d. studerende Mette S&oslash;rensen"><strong><em>Mette S&oslash;rensen</em></strong></a></p> <p><b>Emne:</b> <a href="http://kalender.sdu.dk/kevent.php?id=8079" title="Se SDU kalender">Genetic variation and human longevity. Association studies of DNA repair, GH/IGF-1/insulin signaling, oxidative stress and classical candidate genes.</a></p> <p><b>Tid:</b> Torsdag, den 29. marts 2012 kl. 14.45</p> <p><strong>Sted:&nbsp;</strong>Auditoriet, J.B. Winsl&oslash;ws Vej&nbsp;25, st.,&nbsp;5000 Odense C</p> <p><strong>Bed&oslash;mmelsesudvalg:</strong> </p> <ul> <li> <p><i>H&eacute;l&egrave;ne Blanch&eacute;-Koch</i>, PhD, Centre de Ressources Biologiques, Foundation Jean Dausset - CEPH, Paris.</p> </li> <li> <p>Seniorforsker <i>Mette Nyegaard</i>, H&aelig;matologisk Afdeling, Forskningens Hus, Aalborg.</p> </li> <li> <p>Professor <i>Steen K&oslash;lvraa</i>, Klinisk Genetisk Afdeling, Institut for Regional Sundhedsforskning, Vejle Sygehus (formand).</p> </li> </ul> <p><b>Hovedansvarlig vejleder:</b> </p> <ul> <li>Lektor <a href="http://www.sdu.dk/ansat/lchristiansen.aspx">Lene Christiansen</a>, Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU </li> </ul> <p><strong>Projektbeskrivelse:&nbsp;</strong><a href="~/link.aspx?_id=281BF5B38BB14E92A1270D6AF4E6F990&amp;_z=z">Genetiske og molekyl&aelig;rbiologiske faktorer af betydning for aldring og lang levetid hos mennesket.</a></p>Europæisk pris til SDU-forskerhttp://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Navne/navne+11/November/Europæisk+pris+til+SDU-forskerThu, 24 Nov 2011 09:41:53 GMT<p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Professor James Vaupel har netop modtaget &aring;rets europ&aelig;iske forskerpris fra European Science Foundation.</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">Prisen, som er p&aring; 100.000 schweizerfranc (cirka 600.000 kroner), er sk&aelig;nket af den Geneve-baserede Latsis Fond og gives til den enkeltperson eller forskningsgruppe, som vurderes at have bidraget mest til et bestemt forskningsomr&aring;de i Europa.</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">James Vaupel f&aring;r prisen for sin skels&aelig;ttende forskning inden for demografi.</p> <p style="margin: 0cm 0cm 10pt;">James Vaupel er tilknyttet Institut for Sundhedstjenesteforskning p&aring; Syddansk Universitet. Han er desuden stiftende direkt&oslash;r for Max Planck Institute of Demographic Research i Rostock i Tyskland. <a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/latsis_prize">L&aelig;s mere</a></p>Social inequalities in health - a discordant twin pair design.http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/Phd_Madsen_241111Mon, 22 Nov 2010 15:49:09 GMT<h1 style="text-align: center;">Offentlig forsvarshandling</h1> <p style="text-align: center;"><b>i forbindelse med</b> </p> <p style="text-align: center;"><b>erhvervelse af ph.d.-graden</b> </p> <p style="text-align: center;">Cand.scient.san.publ. <a href="http://www.sdu.dk/ansat/mimadsen.aspx" title="Ph.d. studerende Mia Madsen"><strong><em>Mia Madsen</em></strong></a></p> <p><b>Emne:</b> <a href="http://kalender.sdu.dk/kevent.php?id=7905" title="Kalender">Social inequalities in health &ndash; A discordant twin pair design.</a></p> <p><b>Tid:</b> Torsdag, den 24. november 2011 kl. 14.00</p> <p><strong>Sted:&nbsp;</strong>Auditoriet, Winsl&oslash;wparken 15,&nbsp;5000 Odense C</p> <p><strong>Bed&oslash;mmelsesudvalg:</strong> </p> <ul> <li> <p>Professor <i>Paul Lichtenstein</i>, Department of Medical Epidemiology and Biostatistics, Swedish Twin Registry, Karolinska Institute, Stockholm.</p> </li> <li> <p>Overl&aelig;ge <i>Mette N&oslash;rgaard</i>, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, &Aring;rhus Universitetshospital.</p> </li> <li> <p>Professor <i>J&oslash;rgen Lauridsen</i>, Sundheds&oslash;konomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet (formand).</p> </li> </ul> <p><b>Hovedansvarlig vejleder:</b> </p> <ul> <li>Professor, dr.med. <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen.aspx">Kaare Christensen</a>, Epidemiologi, IST </li> </ul> <p><strong>Projektbeskrivelse:&nbsp;</strong>&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=472D12F9FD4C4767A2F5134CBCAC3E79&amp;_z=z">Kausalitet og selektions-mekanismer i forholdet mellem socio&oslash;konomisk position og helbred - en tvillinganalyse.&nbsp;</a> </p>Danskerne klarer sig bedst i Europahttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Samarbejde/SHARE/SHARE-nyt/DR-Fyn_08_2011Mon, 29 Aug 2011 12:46:04 GMTI Danmark har vi den bedste velf&aelig;rd i Europa. Det kommer m&aring;ske ikke bag p&aring; os, men nu er det ogs&aring; p&aring;vist videnskabeligt i en stor unders&oslash;gelse, som i universitetssprog hedder SHARE-unders&oslash;gelsen, og hvis form&aring;l er at finde ud af, hvorfor folk i de forskellige europ&aelig;iske lande &aelig;ldes forskelligt. 35.000 folk over 50 &aring;r i 15 europ&aelig;iske lande har alle svaret p&aring; de samme sp&oslash;rgsm&aring;l - tilbage i 2004 og med to &aring;rs mellemrum siden og et af del-resultaterne fra de tre f&oslash;rste sp&oslash;rgerunder - i 2004, 2006 og 2008 viser nu, at det kan godt v&aelig;re, vi g&aring;r og klager herhjemme, men i virkeligheden er vi dem, der har det allerbedst.<br /> <br /> - Det viser sig, at Danmark, sammen med Sverige, er de lande i unders&oslash;gelsen, som har den laveste andel af husstande, som siger, at de har problemer med at f&aring; pengene til at sl&aring; til. Fort&aelig;ller tovholderen p&aring; den danske del af unders&oslash;gelsen, lektor og ph.d. Karen Andersen-Ranberg fra Institut for Sundhedstjenesteforskning p&aring; SDU.<br /> <br /> - Men vi kan stadig se, at der er forskel p&aring; dem, der er p&aring; arbejdsmarkedet og dem, der er uden for arbejdsmarkedet. Dem, der er p&aring; arbejdsmarkedet, har nemmere ved at f&aring; pengene til at sl&aring; til, end dem, der ikke er p&aring; arbejdsmarkedet, siger Karen Andersen-Ranberg. <div></div> <h2 class="SYN_LNB">Bedre uddannelse og mere selvhjulpne</h2> <div class="SYN_LNB"><br /> Unders&oslash;gelsen viser ogs&aring;, at vi har et h&oslash;jere uddannelsesniveau herhjemme end sydp&aring; og &oslash;stp&aring;, og der er flere i Danmark med en l&aelig;ngerevarende uddannelse.<br /> <br /> Unders&oslash;gelsen viser desuden, at &aelig;ldre herhjemme er mere selvhjulpne end &aelig;ldre i de andre europ&aelig;iske lande.<br /> <br /> - Der er f&aelig;rre herhjemme med fysiske funktionstab end i de andre lande. Man har f. eks. m&aring;lt p&aring; evnen til at g&aring; 100 meter, til at rejse sig fra en stol, til at g&aring; p&aring; toilettet, og evnen til selv at g&aring; til k&oslash;bmanden, fort&aelig;ller Karen Andersen-Ranberg fra SDU.<br /> <br /> DR P4-Fyn: <a href="http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2011/08/28/155345.htm" title="DR P4-Fyn: Danskerne har det bedst i Europa" target="_blank">Danskerne har det bedst i Europa</a></div> <div></div>Det alderbedste samfundhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/MandagMorgen_01102010Fri, 29 Oct 2010 11:34:00 GMT"Ældrebyrden" kan blive en samfundsøkonomisk gevinst. Hidtil er den stigende levealder hovedsagelig blevet set som en trussel mod samfunds&oslash;konomien; men de stadigt flere funktionsduelige &aelig;ldre er ogs&aring; en kolossal ressource. I lyset af de seneste &aring;rs forskning m&aring; man konstatere, at de 70-&aring;rige ikke er, hvad de har v&aelig;ret. En dansk unders&oslash;gelse fra 2008 viser, at de seneste 15 &aring;rs levetidsforl&aelig;ngelse ikke alene har lagt flere &aring;r til livet, men ogs&aring; givet mere liv til&nbsp;&aring;rene. Det viser sig oven i k&oslash;bet, at de aktive leve&aring;r &ndash; uden funktionsneds&aelig;ttelse &ndash; stiger endnu hurtigere end levetiden.&nbsp;<br /> <br /> If&oslash;lge lektor <a href="http://www.sdu.dk/ansat/bjeune" title="Lektor Bernard Jeune" target="_blank">Bernard Jeune</a>, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, der er en af bagm&aelig;ndene bag unders&oslash;gelsen, b&oslash;r det hverken undre eller skabe&nbsp;bekymring:<br /> <br /> &ldquo;Forklaringen er, at vi er blevet stadig dygtigere til at diagnosticere og behandle f.eks. kroniske sygdomme som diabetes. Det betyder p&aring; den ene side, at flere har sygdommen, n&aring;r de bliver 65, men p&aring; den anden side kan de leve med den i flere &aring;r end tidligere, uden at det g&aring;r ud over deres funktionsevne. Og det sidste er det afg&oslash;rende i forhold til f.eks. deltagelse p&aring; arbejdsmarkedet eller afh&aelig;ngighed af&nbsp;hj&aelig;lp.&rdquo; <br /> <br /> Vil man absolut t&aelig;nke i kronologiske aldersgrupper, mener Jeune, at man burde &aelig;ndre definitionen af &aelig;ldrekvoten, s&aring; det kun var de over 80-&aring;rige, der blev talt med. <br /> <br /> Men selv blandt de &aelig;ldste &aelig;ldre er der en positiv udvikling at spore. If&oslash;lge en unders&oslash;gelse fra <a href="~/link.aspx?_id=40EE9E6EBBA1430A984E8E91A4610AC0&amp;_z=z">Dansk Center for Aldringsforskning</a>, der fulgte en gruppe 92-&aring;rige i en l&aelig;ngere &aring;rr&aelig;kke, viste det sig, at de f&aring; tilbageblevne 100-&aring;rige var lige s&aring; funktionsdygtige som de 92-&aring;rige, man var startet&nbsp;med.<br /> <br /> L&aelig;s mere her: <strong>Mandag Morgen</strong> 01-10-2010: <a href="https://www.mm.dk/&ldquo;&aelig;ldrebyrden&rdquo;-kan-blive-en-samfunds&oslash;konomisk-gevinst" title="MandagMorgen: &AElig;ldrebyrden kan blive en samfunds&oslash;konomisk gevinst" target="_blank">"&AElig;ldrebyrden" kan blive en samfunds&oslash;konomisk gevinst.</a>Stor undersøgelse af de ældstehttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/1910_1915_070910Tue, 07 Sep 2010 11:21:45 GMTUndersøgelsen bliver gennemført med over 100 interviewere fordelt over hele landet, og resultatet skal sammenholdes med forskernes tidligere indsamlede viden om årgang 1895 og 1905. <br /><br />– Bare på ti år så vi, at 50% flere blev 100 år. Og selv om der blev flere meget gamle, så havde de det ikke dårligere. Nu vil vi gerne vide, om vi kan se det samme mønster hos årgang 1910 og 1915, siger professor Kaare Christensen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. <br /><br />Alle disse mange undersøgelser skal belyse et helt centralt problem for vores aldrende samfund, nemlig den store vækst i gruppen af allerældste. Er det et resultat af, at mange meget svage mennesker hjælpes igennem til en høj alder? Eller er det fordi, de ældre bliver sundere og sundere, jo senere de er født, også i de allerhøjeste aldre?<br /><br />Læs mere om <a href="~/link.aspx?_id=0F962BC2347142A7921DF26B9AEF83B9&amp;_z=z">undersøgelsen af fødselsårgangene 1910 og 1915</a>.<br /><br /><br />- NY VIDEN: <a title="Læs om undersøgelse i Ny Viden på side 18" href="http://www1.sdu.dk/Adm/Nyheder/sdu-nyviden-09-2010vx.pdf" target="_blank">Stor undersøgelse af de ældste</a> - september 2010 - nr. 9.<br />- Nyt fra SDU: <a href="~/link.aspx?_id=E5C91D524C4B43CE828052575A0634F7&amp;_z=z">Fokus på landets ældste</a>Manden er fortsat bagudhttp://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder/Arkiv_2010/August+2010/Manden+er+fortsat+bagudFri, 06 Aug 2010 11:53:04 GMT<p>I dag er middellevealderen for en dansk kvinde i gennemsnit cirka 81 &aring;r og for hendes mand 76. Men fokuserer man kun p&aring; de &aring;r, hvor parterne har et godt helbred, er billedet mere j&aelig;vnbyrdigt. </p> <p>Unders&oslash;gelser viser s&aring;ledes, at flere kvinder har langvarige sygdomme, der h&aelig;mmer dem i deres daglige g&oslash;rem&aring;l, end m&aelig;nd. Det m&oslash;nster g&aelig;lder inden for alle aldersgrupper.</p> <p style="line-height: normal;">Kvinder er s&aring;ledes s&aring;rbare over for knoglesk&oslash;rhed og andre langstrakte sygdomme, som man ikke d&oslash;r af. </p> <p style="line-height: normal;">Det fort&aelig;ller Anna Oksuzyan. Hun er videnskabelig assistent p&aring; Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og har netop forsvaret en ph.d.-afhandling, der handler om forskelle i kvinder og m&aelig;nds helbred og levetid. </p> <p style="line-height: normal;"><b>M&aelig;nd vil fortsat leve kortere </b></p> <p style="line-height: normal;">Forskellen i levealder kulminerede i 1980'erne, hvor mandens middellevetid kun var 71 &aring;r, mens kvindens var 77. </p> <p style="line-height: normal;">Og selv om manden alts&aring; er begyndt at indhente noget af eftersl&aelig;bet, er der eksempelvis mere end fem gange s&aring; mange kvinder som m&aelig;nd, der kan fejre 100 &aring;rs f&oslash;dselsdag. </p> <p style="line-height: normal;">Hvorn&aring;r det forhold vil &aelig;ndre sig, er Anna Oksuzyan forsigtig med at svare p&aring;. </p> <p>- Ganske vist kan m&aelig;ndene &aelig;ndre livsstil, s&aring; de ryger og drikker mindre og lever mindre risikofyldt. Men noget tyder p&aring;, at der ogs&aring; er en biologisk forskel, som spiller ind, fort&aelig;ller hun. </p> <p style="line-height: normal;">Hun tilf&oslash;jer, at det ikke kun er i Danmark, at kvinderne lever l&aelig;ngst. </p> <p>I USA og Japan er der et lignende m&oslash;nster.&nbsp; Og g&aring;r man uden for Vesten og ser p&aring; eksempelvis Bangladesh, lever kvinderne ogs&aring; l&aelig;ngst der. <a href="http://www1.sdu.dk/Adm/Nyheder/sdu-nyviden-08-2010dc.pdf" shape="rect">L&aelig;s hele artiklen i Ny Viden</a> <br /> <br /> </p> <p>&nbsp;</p> <p style="text-align: left;"><a href="http://www1.sdu.dk/Adm/Nyheder/2009-AnnaOksuzyan.pdf">Se ogs&aring;:</a>&nbsp;Forskningsprojekt om m&aelig;nd og kvinders sundhed giver Anna Oksuzyan&nbsp;The 2010 American College of Epidemiology Annals of Epidemiology Award</p>Hvorfor bliver vi gråhårede?http://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder/Arkiv_2009/December+2009/naar+haaret+bliver+graatMon, 30 Nov 2009 10:58:05 GMT <p style="BACKGROUND: white">Det nytter ikke at påstå, at det er dine børn, som sætter grå hår i hovedet på dig. Ny forskning dokumenterer nemlig, at det i stedet er dine forældre.</p> <p style="BACKGROUND: white">Eller sagt på en anden måde viser det sig, at stress, rygning, chock og andre ydre faktorer sjældent har nogen væsentlig indflydelse på, om du bliver gråhåret. I stedet er det i omkring 90 procent af tilfældene dine gener, som afgør det.</p> <p style="BACKGROUND: white">Det viser en undersøgelse, som professor og aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet har foretaget sammen med den verdensomspændende virksomhed Unilever, der blandt andet udvikler produkter inden for hud- og hårpleje.</p> <p style="BACKGROUND: white">Resultaterne udkommer i dag i det amerikanske fagtidsskrift PloS ONE og er et led i et større forskningsprojekt om ældre, som professor Kaare Christensen er i gang med.</p> <p style="BACKGROUND: white"><b>Hundrede sæt tvillingekvinder deltager<br /></b>Han og hans kolleger har studeret hårfarven på 200 kvinder mellem 60 og 80 år. Forskerne har benyttet Dansk Tvillingregister, så alle kvinderne er tvillinger. Nogle af dem er enæggede med identiske gener, mens andre&nbsp;er tveæggede, hvilket betyder, at de kun deler halvdelen af deres gener med deres søster – i lighed med andre søskende.</p> <p style="BACKGROUND: white">- For mig er det ikke nødvendigvis den store overraskelse at konstatere at forklaringen på, at man bliver gråhåret, skal findes i generne. Men videnskab handler også om at bevise det, som man tror, man ved, siger Kaare Christensen og tilføjer:</p> <p style="BACKGROUND: white">- Omvendt har nogle ment, at man udvikler gråt hår på grund af sin livsstil. Vi bruger også en talemåde som ”du giver mig grå hår”, der jo indirekte er udtryk for, at gråt hår skyldes ydre faktorer. Og i folkemunde har det ligefrem heddet sig, at nogle kan få gråt hår på en nat. </p> <p style="BACKGROUND: white">Kaare Christensen understreger, at der fortsat er omkring ti procent af tilfældene, hvor de grå hår skyldes andre faktorer end genetiske. Mænd har ikke deltaget i undersøgelsen. </p> <p style="BACKGROUND: white"></p>Ph.D. Mitochondrial Summer School 2010http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/MITOThu, 15 Apr 2010 15:32:30 GMTThe dates for the Mitochondrial Summer School 2010 are now fixed. <p>It has been decided, that the conference ‘Mitochondrial Summer School’ will take place from Monday the 28th of June until Thursday the 1st of July in Søauditoriet at Aarhus University. </p> <p> <p>Both Danish and international researchers will give speeches on the latest research in the field of mitochondrial diseases. The programme is yet to be established, but associate professor and co-organiser Peter Bross promises, that there will be some really interesting key note speakers. </p> <blockquote style="MARGIN-RIGHT: 0px" dir="ltr"> <p>”We are in contact with some of the leading scientists in this area of research, so I suggest that master students and PhDs with an interest within this field should mark their calendars now.” </p></blockquote> <p>Peter Bross and his co-organisers therefore also invite students to submit proposals on whom they would like to give speeches. This year will be the second time the Mitochondrial Summer School is held, and the organisers hope that patients with mitochondrial diseases will attend. </p> <blockquote style="MARGIN-RIGHT: 0px" dir="ltr"> <p>“It is essential for scientists to keep in mind that research in mitochondria is so important, because dysfunctional mitochondria are the cause of many different diseases,” says Peter Bross. </p></blockquote> <p>Since last year a new research group concentration on mitochondrial diseases has been established. The group is part of the new Centre for Healthy Aging, which is located at the University of Copenhagen. The centre director, Lene Juel Rasmussen says: ”We bring mitochondrial research more into focus now, and the next couple of years I expect to see many exiting results,” she says.</p> <p>Both Danish and international researchers will give speeches on the latest research in the field of mitochondrial diseases. The programme is yet to be established, but associate professor and co-organiser Peter Bross promises, that there will be some really interesting key note speakers. ”We are in contact with some of the leading scientists in this area of research, so I suggest that master students and PhDs with an interest within this field should mark their calendars now.” Peter Bross and his co-organisers therefore also invite students to submit proposals on whom they would like to give speeches. This year will be the second time the Mitochondrial Summer School is held, and the organisers hope that patients with mitochondrial diseases will attend. “It is essential for scientists to keep in mind that research in mitochondria is so important, because dysfunctional mitochondria are the cause of many different diseases,” says Peter Bross. Since last year a new research group concentration on mitochondrial diseases has been established. The group is part of the new Centre for Healthy Aging, which is located at the University of Copenhagen. The centre director, Lene Juel Rasmussen says: ”We bring mitochondrial research more into focus now, and the next couple of years I expect to see many exiting results,” she says.</p> <p> <p></p></p></p>Længe Leve - et Familiestudie (LLFS)http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/TIME_120210Fri, 12 Feb 2010 11:24:15 GMT <p>TIME Magazine bringer i&nbsp;februar en serie af artikler, der handler om den nyeste forskning indenfor aldring. Her omtales bl.a. studiet <a href="/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Forskningsprojekter/Aging/ESF/LLFS.aspx">Længe Leve - et Familiestudie </a>(LLFS), som også 75 danske familier deltager i.<br /><br />Studiet omfatter familier, hvor to eller flere søskende er blevet&nbsp;meget gamle. Ideen er at&nbsp;disse familier, der rummer mange der&nbsp;er blevet både 80, 90 og 100 år gamle, kan vise&nbsp;hvilke&nbsp;genetiske, miljømæssige og adfærdsmæssige faktorer, der kan føre til et langt liv. Formål med&nbsp;studiet er bl.a. at finde ud af, hvorfor nogle menneskers biologiske ur tilsyneladende går langsommere end andres. <br /><br />"Vi tror på, at hundredårige kan vise sig, at have&nbsp;nogle særligt stærke variationer eller kombinationer af gener, som&nbsp;har&nbsp;betydning for om man kan blive meget gammel."<br /><br />Læs mere her (på engelsk):</p> <ul> <li><a title="TIME-Magazine: How to Live 100 Years" href="http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1963392_1963365_1963378,00.html" target="_blank"><strong>Health Checkup: How to Live 100 Years</strong></a> </li> <li><strong><a title="TIME Magazine: Your Kids Could Reach 100" href="http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1963392_1963367_1963383,00.html" target="_blank">Your Kids Could Reach 100</a></strong></li></ul> <p></p>Stor medieinteresse for 'det lange liv'http://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/Om_LancetThu, 12 Nov 2009 11:05:00 GMTArtikel i Lancet har fået over 1000 omtaler i mere end 70 lande.<p class="infuse">Da det ansete britiske tidsskrift Lancet den 2. oktober 2009 bragte artiklen: "Ageing populations: the challenges ahead", vakte det interesse i hele verden. Et hold forskere fra&nbsp;<a href="/Om_SDU/Institutter_centre/DARC.aspx" title="Dansk Center for Aldringsforskning">Dansk Center for Aldringsforskning</a>&nbsp;og Max Planck Instituttet i Rostock har beregnet, at hver anden nyf&oslash;dte&nbsp;i de vestlige lande nu kan forvente at blive mindst 100 &aring;r gammel.<br /> <br /> Samme dag blev artiklen omtalt i&nbsp;Syddansk Universitets eget blad Ny Viden&nbsp;under titlen: <a href="http://www1.sdu.dk/Adm/Nyheder/sdu-nyviden-10-2009f7.pdf#page=4" title="Ny Viden: Hver anden bliver 100 &aring;r" target="_blank">Hver anden bliver 100 &aring;r&nbsp;</a>- og herefter blev budskabet hurtigt spredt&nbsp;til&nbsp;b&aring;de Danmark og resten af verden. I l&oslash;bet af m&aring;neden blev nyheden omtalt&nbsp;mere end 1000 gange&nbsp;- prim&aelig;rt i USA og Storbritannien; men ogs&aring; i Mexico, Spanien og Australien var interessen&nbsp;stor. <br /> <br /> Interviews med en af artiklens forfattere, professor <a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen.aspx" title="Professor Kaare Christensen">Kaare Christensen</a>&nbsp;fra Syddansk Universitet,&nbsp;blev bragt&nbsp;i bl.a. BBC National Radio, BBC World Radio, BBC Wales, ABC News Australia, Radio New Zealand og en r&aelig;kke andre internationale radiokanaler samt DR1.&nbsp;Og artiklen blev omtalt i landsd&aelig;kkende nyheder i mange lande kloden rundt.<br /> <br /> I Danmark blev nyheden omtalt i de skrevne medier med udgangspunkt i&nbsp;overskriften: Halvdelen af b&oslash;rnene p&aring; gul stue bliver 100 &aring;r (<a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/10/01/235517.htm" title="Danmarks Radio 1: Halvdelen af b&oslash;rnene p&aring; gul stue bliver 100 &aring;r" target="_blank">DR1</a>, <a href="http://www.berlingske.dk/viden/halvdelen-af-vores-boern-vil-blive-100-aar-gamle" title="Berlingske Tidende: Halvdelen af vores b&oslash;rn vil blive 100 &aring;r gamle" target="_blank">Berlingske Tidende</a>, <a href="http://videnskab.dk/composite-3065.htm" title="Videnskab.dk: Halvdelen af alle nyf&oslash;dte bliver 100 &aring;r" target="_blank">Videnskab.dk</a> m.fl.) og&nbsp;med en n&aelig;sten tilsvarende titel: Half of babies 'will live to 100', n&aring;ede den ogs&aring; ud til en&nbsp;r&aelig;kke&nbsp;internationale&nbsp;nyhedskanaler (<a href="http://www.guardian.co.uk/society/2009/oct/02/babies-likely-to-live-to-100" title="The Guardian: Great expectations: today's babies are likely to live to 100, doctors predict">The Guardian</a>,&nbsp;<a href="http://abcnews.go.com/Health/WellnessNews/half-todays-babies-expected-live-past-100/story?id=8724273" title="ABC News: Over Half Of Today's Babies Are Expected To Live Past 100" target="_blank">ABC News</a>, Red Orbit Knowledge Network m.fl.).<br /> <br /> <br /> <strong>Et resume af&nbsp;artiklen kan l&aelig;ses p&aring; The Lancet's hjemmeside: </strong></p> <ul> <li><a href="http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(09)61460-4/abstract" title="Lancet: Ageing populations: the challenge ahead" target="_blank">Ageing populations: the challenge ahead</a><strong>&nbsp;<br /> </strong>Kaare Christensen,&nbsp;Gabrielle Doblhammer, Roland Rau &amp; James W Vaupel. <br /> LANCET; Oktober 2009; Vol. 374, Nr. 9696; s.1196-1208<em>.</em></li> </ul>Hver anden bliver 100http://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder/Arkiv_2009/Oktober+2009/Hver+anden+bliver+100Fri, 02 Oct 2009 10:21:27 GMT <p>Mere end hver anden nyfødte dansker kan nu forvente at blive mindst 100 år.</p> <p> <p>Det viser et opsigtsvækkende forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, som i dag offentliggøres i det ansete britiske tidsskrift Lancet. </p> <p> <p>- Selv om danskerne fortsat halter efter lande som Japan, Sverige og Spanien, har vi alligevel forbedret vores levemiddelalder. Og siden 1990’erne er udviklingen for alvor gået i den rigtige retning, fortæller professor Kaare Christensen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning.</p> <p><b></b></p> <p><b>Levetiden forlænges hvert år</b></p> <p>Sammen med gæsteprofessor James Vaupel fra Max Planck Instituttet har han analyseret den gennemsnitlige levealder for en lang række lande. De har sammenlignet tallene for de seneste 150 år, og de viser en klar tendens.</p> <p> <p>- Vi kan se, at rekorden i middel-levetid hvert år er blevet forlænget med cirka tre måneder. Siden 1850 er der tale om en meget stabil udvikling, og selv om det har varieret, hvilke lande der har haft den højeste gennemsnitlige levealder, er der alligevel tale om et homogent forløb, siger Kaare Christensen.</p> <p> <p>Og ifølge professor Kaare Christensen skyldes den udvikling først og fremmest, at de ældre lever længere og har fået bedre adgang til behandlinger - hvorimod børnedødeligheden allerede i en del år har været så lav, at den ikke trækker gennemsnittet ned. </p> <p> <p><b>Lægerne dygtigere til at opdage sygdomme i tide</b></p> <p>Desuden er lægerne blevet dygtigere til at diagnosticere folkesygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og andre lidelser i tide, så disse sygdomme ikke nødvendigvis er livstruende.</p> <p> <p>Kaare Christensen og kollegernes resultater vil også blive fremlagt på den store konference om sundhed, World Health Summit, der afholdes midt i oktober i Berlin, og som den tyske forbundskansler Angela Merkel samt den franske præsident Nicolas Sarkozy er initiativtagere til. </p> <p> <p>Et af de overordnede emner bliver aldring i Europa, og her vil artiklen fra Lancet og resultaterne fra Syddansk Universitet og Max Planck Instituttet blive præsenteret.</p> <p><a href="http://www1.sdu.dk/Adm/Nyheder/sdu-nyviden-10-2009f7.pdf#page=4">Læs mere i Ny Viden</a></p></p></p></p></p></p></p></p>Livet begynder ved 100 – de hundredåriges hemmelighedhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Nyt_epi/SupercentenariansWed, 23 Sep 2009 10:01:18 GMT <p class="infuse">Det står klart, at mennesker som overskrider&nbsp;90-plus barrieren repræsenterer en fysisk elite, der er markant anderledes end de ældre som&nbsp;dør tidligere.<br /><br />I 1998 benyttede <a title="Professor Kaare Christensen" href="http://www.sdu.dk/staff/kchristensen.aspx">Kaare Christensen</a> fra Syddansk Universitet i Odense sig af Danmarks enestående registre, da han kontaktede de 3600 personer, der var født i 1905 og som stadig var i live. Ved at følge deres helbred i det efterfølgende årti fandt han ud af, at andelen af de mennesker, som&nbsp;bevarede deres uafhængighed igennem hele perioden, udgjorde en tredjedel af totalen. Hvert individ risikerede at blive svagere - men de svageste gik bort i en tidlig alder og lod de stærkeste tilbage. I 2005, da der kun var 166 personer tilbage fra Kaare Christensens undersøgelse, viste det sig at&nbsp;en tredjedel af disse&nbsp;stadig var fuldt ud selvhjulpne (<a title="Exceptional longevity does not result in excessive levels of disability" href="http://www.demogr.mpg.de/publications/files/3190_1225190696_1_PNAS-2008-Christensen-13274-9[1].pdf" target="_blank"><i>Proceedings of the National Academy of Sciences</i>, vol 105, p 13274</a>). Dette er gode nyheder både ud fra et&nbsp;personligt og samfundsmæssigt perspektiv, for det betyder, at en exceptionelt høj levealder ikke nødvendigvis medfører&nbsp;stærkt nedsat funktionsevne. </p> <p class="infuse">Kaare Christensens optimistiske resultater bliver inddraget i undersøgelser verden over. I USA viser undersøgelsen: <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/New_England_Centenarian_Study" target="nsarticle">New England Centenarian Study (NECS)</a>&nbsp;som blev påbegyndte i 1994, at&nbsp;næsten alle af de mere end 700 deltagere havde&nbsp;levet et fuldt ud selvhjulpent liv indtil de blev 90 år, og 40 procent af de hundred+ årige var stadig fuldt ud selvhjulpne. I England, har Carol Brayne fra Cambridge Universitet undersøgt 958 mennesker, der indtil de blev 90 år havde levet fuldt ud selvhjulpent. Hun&nbsp;fandt,&nbsp;at kun 25 procent af disse boede på institutioner eller alderdomshjem. Ligeledes viser forskning fra Kina, at hundredårige og 90+ årige har færre sengedage pga. sygdom end gruppen af ”yngre” ældre - men til gengæld kommer afslutningen hurtigt, når det så sker.<br /><br />Læs artiklen på denne hjemmeside: <a title="Artikel i New Scientist, 7 september 2009" href="http://www.newscientist.com/article/mg20327241.300-secrets-of-the-centenarians-life-begins-at-100.html?full=true" target="_blank">www.NewScientist.com</a> - udgivet d. 7. september&nbsp;2009.</p>Gerontologi - Livet som ældre i det moderne samfundhttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/GerontologiTue, 09 Jun 2009 16:14:00 GMTNy bog sætter fokus på hvordan sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter møder ældre mennesker.<p>En r&aelig;kke forfattere bidrager med deres s&aelig;rlige viden inden for &aelig;ldreomr&aring;det, og bogen giver derfor flere bud p&aring;, hvordan vi kan forst&aring; og forklare aldring, &aelig;ldre mennesker og den livssituation, det enkelte &aelig;ldre menneske befinder sig i.<br /> <br /> &Oslash;nsket med bogen er at give l&aelig;seren en baggrundsviden, som kan v&aelig;re med til at hj&aelig;lpe sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter til at handle kompetent i m&oslash;det med det enkelte &aelig;ldre menneske, hvad enten m&oslash;det foreg&aring;r i den &aelig;ldres eget hjem, p&aring; hospitalet, p&aring; plejehjemmet eller et andet sted.</p> <h2>Bidrag fra Dansk Center for Aldringsforskning: </h2> <p><strong>Aldringsfysiologi. <br /> </strong>Overl&aelig;ge og forskningslektor, ph.d.: <a href="http://www.sdu.dk/ansat/karanberg.aspx" title="Overl&aelig;ge og forskningslektor Karen Andersen-Ranberg">Karen Andersen-Ranberg</a> <br /> "Ingen, som lever l&aelig;nge nok, undg&aring;r aldring. Nogen kalder det for en kropslig modningsproces. Andre ser det som resultatet af akkumulation af skadelige effekter p&aring; cellerne."&nbsp;<br /> <br /> <strong>Hvorfor &aelig;ldes vi s&aring; forskelligt? <br /> </strong>Professor, dr. med.&nbsp;&nbsp;<a href="http://www.sdu.dk/ansat/kchristensen.aspx" title="Professor, dr.med. Kaare Christensen">Kaare Christensen</a> <br /> "Der er meget store forskelle i helbred og funktionsevne blandt &aelig;ldre mennesker. Mange &aelig;ldre mennesker er&nbsp;yderst velfungerende b&aring;de fysisk og intellektuelt, men der er ogs&aring; mange, der ikke kan klare helt basale funktioner. Forskningen har vist, at b&aring;de genetiske faktorer, milj&oslash;m&aelig;ssige faktorer og tilf&aelig;ldigheder er del af forklaringen." <br /> <br /> <strong>En ny generation af meget gamle - det lange liv. <br /> </strong>Lektor, cand.med.&nbsp;<a href="http://www.sdu.dk/ansat/bjeune.aspx" title="Lektor Bernard Jeune">Bernard Jeune</a> <br /> "Blandt de &aelig;ldste er hundred&aring;rige den gruppe, der vokser kraftigst. Det er historisk set en ny udvikling, hvor de aller&aelig;ldste udg&oslash;r en helt ny generation. Studier har vist, at vi ikke blot lever l&aelig;ngere, men ogs&aring; at vi f&aring;r ekstra "gode leve&aring;r" uden funktionsbegr&aelig;nsninger." <br /> <br /> <br /> Bogen er udgivet af Dansk Sygeplejer&aring;d p&aring; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. </p>1st year DARC evaluation meetinghttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/1_YearMon, 18 May 2009 10:36:01 GMTDen. 18.-19. maj 2009 holder Dansk Center for Aldringsforskning sit første årsmøde på Hotel Marienlyst i Helsingør.Mødet omhandler dels den aktuelle status for centrets mange aktiviteter, hvor hver enkelt af de 6 ph.d.-studerende fremlægger deres egne projekter. Dernæst følger et kik ind i fremtiden, hvor de 3 universiteters repræsentanter præsenterer deres bud på, hvad fremtiden vil bringe.<br /><br />Programmet for mødet kan læses som pdf. her på hjemmesiden: <a title="Program for Aldringscentrets 1. årsmøde" href="~/media/Files/Om_SDU/Centre/DARC/1st%20year%20evaluation%20meeting.ashx" target="_blank">Se dagsprogram.</a><br /><br />Og de forskellige PowerPoint shows som oplægsholderne har fremvist kan også downloades: <a href="/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/DARC_meetings/DARC_1year.aspx">Liste over PowerPoint præsentationer.</a>Ny professor i aldringsforskninghttp://sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/DARC/Nyt_DARC/Ny_professorWed, 01 Oct 2008 00:00:00 GMTErgoterapeut, dr. med. Kirsten Avlund er tiltrådt et professorat i gerontologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.<p>Dr. med. Kirsten Avlund er tiltr&aring;dt et professorat MSO (med s&aelig;rlige opgaver) i gerontologi (aldersforskning) p&aring; Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, K&oslash;benhavns Universitet. Hun bliver dermed den f&oslash;rste professor i gerontologi p&aring; K&oslash;benhavns Universitet.<br /> <br /> Kirsten Avlund er oprindeligt uddannet som ergoterapeut, og har siden 1984 unders&oslash;gt, hvilke faktorer p&aring;virker en god funktionsevne i alderdommen, is&aelig;r har hun studeret tr&aelig;thed som et tidligt tegn p&aring; aldring.</p> <h2>Fremtidig forskning</h2> <p>Kirsten Avlunds fremtidige forskning er st&oslash;ttet af to store bevillinger p&aring; i alt 19,5 mio. kr. fra Velux Fonden, og hun er nu i gang med at indsamle data til en ny, stor biobank "<i>Copenhagen Aging and Midlife Biobank</i>" (CAMB).<br /> <br /> Biobanken skal indeholde oplysninger om midaldrende personer, som har v&aelig;ret fulgt siden barndommen, og danne grundlaget for en r&aelig;kke fremtidige gerontologiske projekter om, hvad sociale, mentale og helbredsm&aelig;ssige faktorer i barndom og ungdom betyder for tidlig aldring &ndash; og hvilken rolle biologiske og sociale faktorer midt i livet spiller for aldringsprocessen hos gamle mennesker.</p> <p><strong>Kontakt: </strong><a href="http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=1704" title="Professor Kirsten Avlund" target="_blank">Professor Kirsten Avlund, KU</a></p>SDU hovedsæde for aldringsforskninghttp://sdu.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder/Arkiv_2008/Januar2008/aldringMon, 21 Jan 2008 10:26:09 GMT <p>Danmark får nu sit første landsdækkende forskningscenter i aldring. Centret får hovedsæde ved Syddansk Universitet, og professor Kaare Christensen (se foto) bliver leder. Det består af tre forskergrupper fra henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, og det hele gøres muligt ved hjælp af en bevilling fra VELUX Fonden på 22,5 millioner kroner.</p> <p> <p>- Nu bliver vi i stand til at forske i menneskets aldringsprocesser ud fra mange flere vinkler, og det gør os naturligvis stærkere. I København er de blandt andet gode til at se på, hvordan de sociale forhold påvirker aldringen, og i Århus arbejder forskerne med molekylernes betydning – især for de mennesker, som ældes meget tidligt. Og i Odense forsker vi både i genetiske og miljømæssige faktorer, som kan være med til at øge muligheden for et godt og langt liv, fortæller Kaare Christensen og tilføjer:</p> <p> <p>- Nu kan vi altså kombinere aldersforskningen fra molekylært niveau, til den enkelte person, og til hele befolkningen.</p> <p>Forskningcentret får også en række ph.d.-projekter tilknyttet. Et af dem kommer til at handle om, hvorvidt man kan lokalisere de reparations-gener, som har en positiv indvirkning på vores aldring. Et andet projekt fokuserer på, om der er en sammenhæng mellem træthed og aldring, mens et tredje skal forsøge at afdække, hvordan sociale forhold kan indvirke på tvillingers aldring.</p> <p> <p>I Danmark er den gennemsnitlige levealder for kvinder 80,2 år, mens den kun er 75,6 for mænd. Og selv om antallet af personer, der bliver over hundrede år, er øget markant over de seneste 50 år, er det næsten udelukkende kvinder, som står bag stigningen. Hvor der for få årtier siden var dobbelt så mange 100-årige kvinder som mænd, er der nu fem gange så mange.</p> <p> <p>- Ud over, at vi generelt interesserer os for, hvorfor mennesker ældes forskelligt, er der også et kønsmæssigt aspekt. Vi kender fortsat ikke den fulde forklaring på, hvorfor mænds levetid er kortere end kvinders. På sin vis er det et paradoks, for ældre mænd er stærkere og har på mange måder et bedre helbred end ældre kvinder, siger Kaare Christensen. </p> <p>Den hidtil længstlevende kvinde i verden var fransk og blev 122 år. Den ældste mand var dansker men emigrerede som ung til USA. Han døde i 1998 som 115-årig.</p> <p> <p>Ud over professor, dr. med Kaare Christensen består centerledelsen af professor, dr. med. Merete Osler samt lektor, dr.med. Kirsten Avlund, Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet; forskningslektor, cand.scient., ph.d. Tinna V. Stevnsner, Dansk Center for Molekylær Gerontolog ved Aarhus Universitet og professor, dr.med. og specialechef Steen Kølvraa, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus/SDU.</p> <p></p></p></p></p></p></p>