CLF-bestyrelsen er nu konstitueret
Fredag den 1. oktober var den nye bestyrelse for Center for Landdistriktsforskning samlet for første gang. På mødet valgte bestyrelsen de to personer, der skal stå i spidsen de næste fire år.
Tilbage i juni blev medlemmerne af den kommende CLF-bestyrelse offentliggjort, og i fredags mødtes bestyrelsen så for første gang.
På mødet skulle bestyrelsen blandt andet konstitueres, godkende vedtægterne, diskutere rolle og mandat – og udpege de to personer, der skal stå i spidsen for bestyrelsen de næste fire år.
Medlemmerne af bestyrelsen valgte Susanne Nors, sekretariatschef for Business Region MidtVest, som forperson, mens Jeppe Kristensen, afdelingschef for Sundhedsinnovation og Kultur, Region Syd, blev valgt som næstforperson.
”Det var godt endelig at være samlet og mærke bestyrelsens opbakning og begejstring. Jeg ser frem til at videreføre og udvikle centrets forskning og øvrige aktiviteter sammen med bestyrelsen,” siger Egon Noe, centerleder for Center for Landdistriktsforskning.
Bestyrelsen består af stærke og passionerede kræfter inden for landdistriktsområdet og dækker dermed bredt over forskellige interesser og samarbejdsflader.
Det er bestyrelsen rolle at udvikle centret de næste fire år sammen med resten af CLF-gruppen.
Bestyrelsen
Susanne Nors (Sekretariatschef Businessregion Midt-Vest) (Forperson)
Jeppe Kristensen (Afdelingschef for Sundhedsinnovation og Kultur, Region Syd) (Næstforperson)
Alex Würtz (LAG koordinator LAG Struer-Holstebro)
Ann Caroline Hansen (Landdistriktskonsulent & Fundraiser, Esbjerg kommune)
Annette Aagaard Thuesen (Medarbejderrepræsentant)
Jan Pedersen (Borgmester Norddjurs kommune)
Klaus Hollmann (Repræsentant for dekan, SDU)
Steffen Damsgaard (Formand for Landdistrikternes Fællesråd)
Steffen Korsgaard (Institutleder for Innovation og Relationsledelse, SDU-Kolding)