På landet er friluftsliv ikke noget, man vælger til eller fra
Et forskningsprojekt om friluftsliv på landet har sat lup på fællesskab i naturen. Det viser, at friluftsliv ofte ikke er noget, man deltager i, men i stedet konstant er en del af.
Hvordan bruger folk på landet naturen? Hvordan danner de fællesskaber om friluftsliv? Og giver organisering af friluftsliv i landdistrikterne overhovedet mening?
Det er nogle af hovedspørgsmålene i et netop afsluttet forskningsprojekt om friluftsliv på landet, der er lavet af landdistriktsforskerne Pia Heike Johansen, Annette Aagaard Thuesen og Jens Kaae Fisker.
Projektet giver indsigt i, hvad folk i yderområderne forstår ved friluftslivsaktiviteter, og hvilken betydning denne forståelse har for deres deltagelse i, og organisering af, aktiviteterne.
Naturen er en grundbetingelse
Det er ofte et bymæssigt blik, der definerer hverdagslivet på landet, herunder også friluftsliv i landdistrikterne. Derfor er der også en tendens til, at spørgsmål i friluftslivsundersøgelser antager, at aktiviteter og organiseringsmåder er adskilt fra vores daglige rutiner – altså at friluftsliv er noget, vi udøver væk fra hjemmet, og som indebærer transport til og fra aktiviteten.Udvalgte resultater
- Langt størstedelen af natur- og friluftsliv på landet finder sted i lokalområdet.
- Den mest udøvede natur- og friluftsaktivitet er at gå en tur, mens den mest udbredte motivation for at arrangere aktiviteterne er det sociale samvær og fællesskabet.
- En stor del af friluftsaktiviteterne i foreninger arrangeres og organiseres af medlemmerne selv, og oftest er arrangementerne åbne for alle, også for ikke-medlemmer.
- De vigtigste samarbejdspartnere for foreninger, som arrangerer natur- og friluftsaktiviteter, er privatpersoner i lokalområdet. Herefter er det andre foreninger, kommunen og lokalråd.
- Omkring en tredjedel af respondenter blandt foreningerne, der arrangerer natur- og friluftsaktiviteter på landet, mener, at aktiviteterne er forbundet med konflikter omkring anvendelse af arealerne/faciliteterne. Mere end halvdelen af respondenter fra foreningerne på landet mener ikke, at der er barrierer for udvikling af natur- og friluftslivet på landet.
- De mest nævnte barrierer handler om infrastruktur som f.eks. stier og overnatningsmuligheder. De næstmest nævnte handler om samarbejde mellem foreninger.
- Både foreninger med natur- og friluftsaktiviteter og foreninger uden sådanne udbud deltager i udvikling og vedligehold af natur-og friluftsfaciliteter.
- Respondenter, som er kritiske overfor mulighederne og faciliteter for natur- og friluftsliv, er tilbøjelige til at give kommunen ansvaret for at forbedre mulighederne. Respondenter, som ser positivt på muligheder og faciliteter for natur- og friluftsaktiviteter, betragter lokalsamfundet som den vigtigste aktør for yderligere udvikling.
Projektet om friluftsliv på landet viser dog, at natur og landskab er en omfavnende tilstedeværelse frem for noget, folk på landet tager til, forklarer lektor Pia Heike Johansen.
- Folk på landet er i landskabet, i skoven eller ved havet, snarere end at de tager ud til det. Naturen er en grundbetingelse i landboernes aktiviteter i dagligdagen, mere end den er noget, som man vælger fra og til.
I projektet kommer dette blandt andet til udtryk hos de folk på landet, der ikke karakteriserer sig selv som udprægede friluftstyper. Resultaterne viser nemlig, at disse folk stadig har en dybt forankret forbindelse til naturen, der er en uløselig del af hverdagens rytmer og rutiner.
Aktiviteter for familier og venner
Friluftsliv på landet er altså ofte ikke noget, man deltager i, men snarere noget, man konstant er en del af, hvad enten man opsøger det eller ej. Der er dog situationer, hvor friluftslivet bliver italesat som aktiviteter, påpeger Pia Heike Johansen.
- Det er blandt andet, når folk på landet arrangerer aktiviteter for andre. Disse aktiviteter er ofte rettet mod familiemedlemmer, venner og bekendte, og dermed bliver friluftslivet alligevel en integreret del af hverdagslivet, blot i forbindelse med særlige begivenheder.
Når folk på landet planlægger disse aktiviteter, foregår det ofte over sociale medier, forklarer landdistriktsforskeren. Ligesom resten af samfundet er en del af kommunikationen mellem borgerne på landet nemlig flyttet online.
- Folk uploader, deler og liker aktiviteterne før, under og efter, at de er blevet udført. De sociale medier er på den måde blevet et nyt mødested, også om friluftsliv i lokalområdet.
Følelsen af fællesskab
Et særligt kendetegn ved landet er foreningslivet. Foreningerne har netop rødder i landdistrikterne, hvor idrætsaktiviteter og andre interessebårne aktiviteter er omdrejningspunktet.
Projektet viser, at det er et fåtal af foreningerne i landdistrikterne, der er direkte orienteret mod friluftsliv, men at foreningslivet alligevel arrangerer et bredt udvalg af aktiviteter med tilknytning til natur- og friluftsliv.
- Det er nærheden til natur og landskab, som gør det enkelt at arrangere friluftslivsaktiviteter som et supplement til de aktiviteter, foreningen i øvrigt tilbyder. For eksempel løber fodboldholdet i den nærliggende skov eller strikkeklubben går en tur langs grøftekanten for at sanke planter til farvning af garn, siger Pia Heike Johansen.
Resultaterne viser også, at det er opbygningen og opretholdelsen af fællesskabsfølelse, der er en vigtig begrundelse for at deltage i friluftsaktiviteter organiseret af foreningerne.
Udviklingsplaner med fokus på friluftsliv
Det uformelle sociale liv spiller altså en stor rolle på landet og er en central faktor for at skabe fælles identitet og livskvalitet i hverdagen. Der er dog også mange landsbyer, der vælger at sætte flere ord på, hvad de ønsker for deres lokalsamfund, og hvordan de vil arbejde for det.
Det gør de ved at rammesætte lokale udviklingsplaner (også kaldet LUP’er) i forskellige former, der samler kræfterne og skaber retning for landdistriktsudviklingen i lokalsamfundene.
Vil du vide mere?
Resultaterne af projektet er blevet til en rapport og tre videnskabelige artikler:
- Friluftsliv på landet. Slutrapport
- Micropolitical practices of multispatial metagovernance in rural Denmark
- We Live in Nature All the Time: Spatial Justice, Outdoor Recreation, and the Refrains of Rural Rhythm
- Performing Rurality in Online Community Groups
Du kan læse rapporten og den første artikel ved at trykke på linkene og få de to sidste artikler tilsendt ved skrive til: clf@sam.sdu
- De lokale udviklingsplaner, nogle steder kaldet landsbyplaner, beskæftiger sig med en bred palet af temaer. Og ofte er et af de dominerende temaer, hvordan man lokalt kan forbedre natur- og friluftsoplevelser gennem arrangementer og adgangsveje i naturen, siger Pia Heike Johansen.
I projektet gav hele 90 procent af lokalrådene med en lokal udviklingsplan således udtryk for, at deres udviklingsplan inddrager friluftsliv og andre aktiviteter i den lokale natur.
- Vores projekt viser, at der er en tendens til, at der er en mere institutionaliseret, strategisk og målorienteret tilgang til natur- og friluftsliv hos lokalrådsmedlemmerne, der har en lokal udviklingsplan, siger Pia Heike Johansen.
Hun påpeger, at lokale udviklingsplaner kan ses som et udtryk for en slags mikro-politisk styring gennem fællesskaber. Dermed kan de bane vejen for lokal inddragelse af forskellige aktører og sikre, at borgerne kommer til orde og får del i magten.
- På den måde kan lokale udviklingsplaner sætte nye konstellationer og samarbejder i værk, som de officielle myndigheder ikke formår at skabe, afslutter hun.
Anbefalinger
Ud fra undersøgelsen har forskerne en række anbefalinger til indsatser i landdistrikterne, der kan øge landbefolkningens engagement og deltagelse i organiserede friluftslivsaktiviteter. Anbefalingerne er målrettet aktører, der arbejder med friluftsliv på landet.
- Indram undersøgelser af friluftsliv sådan, at de henvender sig til både byboere og landboere.
- Initiativer, der skal fremme friluftslivet på landet, skal rettes mod dem, der bor der, de skal være fleksible, og de skal indeholde elementer af uformel læring.
- Udnyt, at mikro-politiske processer omkring lokale udviklingsplaner i høj grad inddrager natur- og friluftsaktiviteter som en tematik.
- Vær opmærksom på, og diskuter graden af, hvorvidt formalisering af natur- og friluftslivsaktiviteter i lokale udviklingsplaner skal orientere sig mod udefrakommende eller dem, der bor i lokalområdet.
- Udnyt, at naturfaglig viden blandt lokalbefolkningen matchet med egentlige natur- og dyrelivsmæssige hverdagslivsoplevelser kan give afsmittende effekt for fastholdelse af tilflyttere til lokalområderne.
- Understøt lokalsamfundets brug af sociale medier som en ny form for mødested og kommunikationsplatform for spredning af lokal viden.
Bag om resultaterne
Projektet bygger på et omfattende datasæt hentet fra telefonspørgedata, spørgeskemadata, baggrundsdata, data fra sociale medier, interviews og workshops fra og med udvalgte borgere, lokalsamfund, lokalråd og borgerforeninger.