Kom til online event om kultur for unge i landdistrikterne
Hvordan skaber vi en dynamisk ungdomskultur på landet? Det sætter vi fokus på sammen med Region Syddanmark tirsdag den 21. februar 2023 i et online event.
Arbejder du med kultur i landdistrikterne?
Så har du nu mulighed for at deltage i et online event om kultur for unge i yderområderne.
Eventet er en del af forskningsprojektet R YOUCULT, der skal udvikle og designe et uddannelsesprogram for kulturarbejdere i landkommuner. Uddannelsesprogrammet skal give kulturarbejderne kernekompetencer til at facilitere processer, der kan føre til en dynamisk ungdomskultur på landet.
Formålet med dagen er at præsentere vores foreløbige forskningsresultater, dele viden og erfaringer og skabe dialog mellem unge kulturskabere og ansatte kulturaktører fra kulturhuse, ungdomshuse, biblioteker, analyseinstitutter og rådgivningsvirksomheder.
Vi kommer også med på en forbindelse til Finland og Portugal, hvor vi vil udveksle erfaringer og sammenligne forskelle og ligheder fra landenes forskningsresultater.
Tid, sted og tilmelding
Eventet foregår online via Teams tirsdag d. 21. februar 2023 kl. 12:00 - 14:15.
Vi sender link ud til tilmeldte deltagere.
Du tilmelder dig ved at skrive til Christian Brink Grønnebæk, videnskabelig assistent på projektet: cbg@sam.sdu.dk
Program
12.00-12.30: Velkomst ved SDU og Region Syddanmark: baggrund for studiet og foreløbige resultater
12.30-13.15: Præsentation af finske og portugisiske resultater med mulighed for spørgsmål og kommentarer
13.15-13.25: Kaffepause
13.25-13.45: Diskussion blandt eventets deltagere
13.45-13.55: Case: Oplæg af dansk kulturaktør
13.55-14.10: Research launch: Næste trin for projektet
14.10-14.15: Tak for i dag
Om R YOUCULT
R YOUCULT er et EU-støttet, flerårigt forskningsprojekt, der afvikles mellem tre universiteter fra Finland, Portugal og Danmark.