Sæt drømmen om biodiversitet på pause i 10-20 år
Hvis vi tager landmandens lavtliggende marker ud af drift og lader naturen tage over, får vi mere biodiversitet, lyder det ofte. Korrekt, siger forsker; men vi hjælper biodiversiteten bedst ved at høste alt, der vokser op disse steder, de første 10-20 år.
Det lyder både romantisk og enkelt: Tag landmandens lavbundede marker ud af drift, og lad dem passe sig selv, så naturen kan vende tilbage og skabe smukke blomstrende enge, hvor det summer og myldrer af nyt liv.
Om det er romantisk eller ej, vil Henning S. Jensen, der er lektor emeritus på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, ikke blande sig i, men om det er så ligetil at få biodiversiteten tilbage – det vil han godt diskutere.
- De lavbundende marker er et vigtigt redskab til at øge biodiversiteten i den danske natur. Men den mest effektive løsning er ikke bare at lade naturen tage over, siger han.
Flere enge, moser og søer
Der var engang, inden det danske landbrug i 1800-tallet begyndte at opdyrke lavtliggende og våde jorde, hvor disse jorde fremstod som enge, kær, søer, sumpskove, moser og andre typer vådområder med et mylder af forskellige dyre- og plantearter.- Det er der mange, der gerne vil genskabe. Og så forestiller man sig nogle gange, at hvis man bare tager sådan et jordstykke ud af drift, vil det af sig selv vende tilbage til sin oprindelige form, siger Henning S. Jensen.
Men som med så meget andet er genopretning af natur ikke noget, der bare sker af sig selv, pointerer han.
Brændenælder og tidsler
- Man kan godt ”bare” lade sådan et stykke jord passe sig selv. Der vil vokse masser af nye planter op, men det er ikke en succes i sig selv, siger han.
De planter, der overtager– fx brændenælder eller tidsler – kan nemlig blive så dominerende, at ingen andre arter får en chance – heller ikke arter, som oprindeligt hørte til vådområder i Danmark.
Flere grunde til at tage lavbundsjorde ud af drift
- Lavbundsjorde afgiver rigtigt meget CO2 ved dyrkning. Ca. 40% af landbrugets CO2-forurening kommer fra dyrkning af lavbundsjorde.
- Nogle af disse jorde kan bruges til at fjerne kvælstof fra vandmiljøet.
- De kan optage meget regn, når vandløb oversvømmes - og dermed sikrer de mod oversvømmelser i byerne længere nede ad vandløbet.
Det skyldes, at der ligger rigtigt meget næring i jorden, efter at den har været dyrket. Der er ofte fosfor nok til at holde næringselskende planter som brændenælder og tidsler kørende i 40-50. Det er først, når fosforen er brugt op, at de arter, som man ønsker tilbage, kan klare sig.
- Og så er det relevant at overveje, om man kan hjælpe naturen til at komme hurtigere gennem al den fosfor, der ligger i jorden – og dermed komme frem til den type natur, som vi ønsker i de lavbundede områder, sig Henning S. Jensen.
Høste dunhammer og tagrør
En metode kunne være at lade planter som tagrør eller dunhammer vokse på områderne og høste dem. Ved høst fjerner man nemlig den fosfor, som planterne har suget op af jorden.
- Hvis man gør dette i 10-20 år, kan man fjerne så meget fosfor fra jorden, at der bliver plads til forskellige typer planter og ikke kun de fosforelskende brændenælder og tidsler. Dermed banes vejen for den biodiversitet, som vi alle ønsker, siger Henning S. Jensen.
Den høstede masse af rør og dunhammer kan i øvrigt også gøre gavn, påpeger han; den kan omdannes til fx biogas.
Og biproduktet fra gasproduktionen kan i øvrigt i form af slam bruges som gødning og jordforbedring til landbruget.
- Så bliver det recirkulært, og det er der, vi skal hen, mener han.
Læs også:
Mød forskeren
Henning S. Jensen er ekspert i ferskvandsmiljø og sø-restaurering og tidligere lektor på Biologisk Institut.
Ny Videns nyhedsbrev
Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.