Hormoner kan blive vejen til behandling af leverfibrose
Forskere har opdaget nogle hidtil ukendte ændringer i en bestemt type leverceller, og det kan bane vejen for ny behandling af leverfibrose; potentielt livstruende ardannelser i leveren. Der findes i dag ingen lægemidler, der kan behandle leverfibrose
Hormon-behandling forbinder mange nok med overgangsalder og fertilitetsbehandling, men nu melder et SDU-ledet forskerhold, at nogle bestemte tarmhormoner ser ud til at have en gavnlig effekt på processerne bag dannelse af arvæv i lever (leverfibrose).
Leverfibrose kan opstå som følge af leversygdommene fedtlever (MASLD) og fedtlever med betændelse (MASH), og der findes i øjeblikket ingen medicinsk behandling, der kan kurere leverfibrose.
Oftest forsøger lægerne at fjerne de underliggende årsager til sygdommene, som kan være fedme og diabetes. Det kan over nogle år give en forbedret leverfunktion, men det kan ikke fjerne fibrosen.
Fibrose og skrumpelever
Leverfibrose er dannelsen af arvæv i leveren. Det kan opstå efter langvarig skadelig påvirkning af leveren og leverbetændelse som følge af, fx alkohol, overvægt, diabetes eller virusinfektion. Fibrose er den første fase af skrumpelever (cirrose). Skrumpelever resulterer i progressivt leversvigt og 80-90 procent af patienterne med skrumpelever udvikler også leverkræft.
De processer, der sætter gang i leverens dannelse af arvæv, altså fibrose, er cellulære. I deres nye studie, som er publiceret i Journal of Hepatology, beretter et dansk/amerikansk forskerteam, ledet af lektor Kim Ravnskjær fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og grundforskningscenteret ATLAS, at de har fundet nogle hidtil ukendte ændringer i de celletyper, der står for fibrosedannelse. Det er leverens såkaldte stellate celler, som har fået deres navn, fordi de er stjerneformede.
- Vi har fundet en måde at inaktivere disse celler på og dermed slukke for den fibrotiske proces. Det åbner op for betydeligt bedre muligheder for at standse dannelsen af arvæv, forklarer Kim Ravnskjær.
En måde at slukke på er at udsætte cellerne for nogle bestemte tarmhormoner.
Basis for ny behandling
- Vi har kigget mest på det tarmhormon, der hedder vasoaktivt intestinalt polypeptid (VIP), og som findes naturligt i tarmen og nerveceller, hvorfra det frigives, når vi spiser. Netop leverens stellate celler har et højt udtryk af særlige receptorer for VIP på deres overflade. VIP stimulerer leverens blodtilførsel, men ser altså også ud til at holde de stellate celler inaktive.
Forskerne mener, at deres arbejde kan danne grundlag for behandling af leverfibrose.
- Det her kan resultere i nye måder at behandle patienter på. Jeg kunne f.eks. forestille mig, at man kunne udvikle nogle syntetiske hormoner, der designes til at ramme de specifikke cellers receptorer, siger Kim Ravnskjær.
"En rigtig skidt, vestlig diæt"
Der forskes i leverfibrose over hele verden, og mange steder arbejder man på at udvikle effektive lægemidler. Desværre medfører de ofte alvorlige bivirkninger og bliver derfor ikke godkendt.
- Hvis man målretter de lægemidler mere mod de celleændringer, vi har opdaget, vil man måske kunne slippe for mange af de bivirkninger, siger Kim Ravnskjær.
Forskerholdets resultater kommer i første omgang fra mus, som de i et år havde fodret med det, som Kim Ravnskjær kalder en ”rigtig skidt, vestlig diæt”, dvs. masser af fedt og sukker.
Ny medicin ligger stadig år ud i fremtiden
- Da vi opdagede disse celleændringer i sygt levervæv fra mus, gik vi videre til at lede efter dem i sygt levervæv fra mennesker. Vi kiggede i væv fra leverpatienter fra OUH og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og vi fandt de samme celleændringer i alle vævsprøverne, siger Kim Ravnskjær.
Næste skridt er fortsat at undersøge de stellate celler og deres overfladereceptorer i patientprøver.
- Jo mere præcist, vi kan ramme de rigtige celler, jo færre bivirkninger, og jo bedre for patienten, siger Kim Ravnskjær, der understreger, at eventuelle lægemidler baseret på disse opdagelser, ligger år ud i fremtiden, siger Kim Ravnskjær.
Arbejdet er støttet af bl.a. Danmarks grundforskningsfond, Danish Diabetes and Endocrine Academy, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden samt det amerikanske National Institutes of Health.
Mød forskeren
Kim Ravnskjær, lektor, er leder af en forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, der forsker i udviklingen af leverfibrose ved overvægt og diabetes.