Eksamensbeviset
Dimittenden kan tilgå eksamensbeviset fra Den Digitale Bevispostkasse. Fra Den Digitale Bevispostkasse, kan man fremsende beviset til fremtidig arbejdsgiver (3. part), eller give 3. part adgang til at hente beviset direkte fra bevispostkassen. Man kan også hente eksamensbeviset ned på eget lagermedie, og fremsende det som vedhæftning via e-mail. Endeligt kan man vælge at udskrive eksamensbeviset, og fremsende det i papirkopi.
Et eksamensbevis fra SDU består af op til 6 forskellige filer:
- Forklæde med beskrivelse af det digitale bevis
- Bevisforside med gradserklæring
- Resultatoversigt
- Kompetenceprofil (Separat dokument)
- Kompetenceprofil (UK, separat dokument)
- Diploma supplement (UK, separat dokument)
Se et eksempel på et digitalt eksamensbevis.
Se et eksempel på et Diploma Supplement.
Hvordan ser jeg, at et digitalt eksamensbevis fra SDU er ægte?
- Hvis du tilgår det digitale eksamensbevis direkte fra SDUs server, fordi dimittenden har givet dig adgang via Den digitale bevispostkasse, vil beviset altid være gyldigt.
- Hvis du har fået fremsendt beviset pr. e-mail eller papirpost, kan du nemt verificere beviset via det påførte verifikationslink.
På alle sider af det digitale eksamensbevis, finder du et verifikationslink. Ved at klikke på linket, eller indtaste det i en internet-browser, vil du kunne hente det originale eksamensbevis fra SDUs server.
Er der ikke noget verifikationslink på beviset, eller får du ikke mulighed for at hente det originale eksamensbevis fra SDUs server når du klikker på linket, kan du ikke betragte eksamensbeviset som gyldigt.
Er du, på trods af verifikationslink, i tvivl om beviset gyldighed, er du velkommen til at henvende dig til SDU Uddannelse, via SPOC eller på telefon 65501059.
Papirbeviser
Alle eksamensbeviser på SDU bliver pr. januar 2018 udstedt som digitalt dokument (PDF). Der er enkelte eksamensbeviser der af tekniske årsager fortsat bliver udstedt i papirform. Et papirbevis fra SDU er gyldigt, hvis det er præget med SDU’s prægestempel.
Før januar 2018, er eksamensbeviser fra SDU udstedt som papirbeviser.