Skip to main content
  • Dato

    3. september 2024 - 3. december 2024
  • Pris

    15.000 DKK
  • Sted

    Aarhus Universitet
  • Del

Søg fra medio marts

Organisationsteori

Med et masterkursus i organisationsteori bliver du klædt på til at varetage strategiske beslutninger med baggrund i organisatoriske analyser og teorier. Organisationsteori er et masterkursus fra masteruddannelsen i offentlig ledelse.

Det lærer du

I faget Organisationsteori på Master i offentlig ledelse får du et omfattende indblik i moderne organisationsteori. Målet er at kunne analysere, hvordan organisationer fungerer, og give dig de nødvendige redskaber til at løse organisatoriske problemstillinger. Du lærer at anvende organisationsteori til at forstå og forklare, hvad der sker i organisationer med henblik på at forbedre forholdene. Der lægges vægt på at forstå de faktorer, både internt og eksternt, der påvirker organisationens funktion.


Sådan giver kurset værdi til din organisation

  • Forbedring af forståelsen af organisationens struktur og kultur
  • Øget effektivitet gennem strategisk ledelse og organisationsforståelse
  • Styrkede relationer og samarbejde internt og eksternt


Din profil

Kurset henvender sig til ledere i den offentlige sektor, der ønsker at dykke dybere ned i forskellige perspektiver på organisationsforståelse. De værktøjer, du får, vil hjælpe dig med at blive skarpere på komplekse organisatoriske problemstillinger.

 

Kursets opbygning

Kurset består af fem hele dage med undervisning, og undervisningen veksler mellem forelæsninger, dialog og øvelser.

Derudover kan du få peerfeedback mellem undervisningsdagene.

 

Kursets indhold

  • Hvordan opstiller og implementerer man mål, og hvad betyder effektivitet i forskellige organisatoriske sammenhænge?  
  • Hvordan er organisationer struktureret, og hvordan påvirker strukturen deres funktion? 
  • Hvilken rolle spiller kultur i organisationer, og hvordan kan den påvirkes og ændres? 
  • Hvordan opstår konflikter, og hvordan kan de håndteres? Hvad er magt, og hvordan manifesterer den sig i organisationer? 
  • Hvordan påvirker eksterne faktorer organisationens indre liv og vice versa? 
  • Hvordan arbejder fagprofessionelle inden for organisationer, og hvilke særlige udfordringer møder de? 
  • Hvad motiverer medarbejdere, og hvordan kan ledelsen påvirke motivationen? 
  • Hvordan lærer organisationer, og hvordan kan man fremme organisatorisk læring? 
  • Hvordan håndteres forandringer i organisationer, og hvilke strategier kan anvendes for at sikre succesfulde forandringsprocesser? 
  • Hvad karakteriserer effektiv ledelse, og hvilke ledelsesformer er mest hensigtsmæssige i forskellige organisatoriske kontekster? 

Fakta om kurset

Hvornår?
Efterår

Hvor?
Aarhus Universitet

Fagmodul
Grundfag (5 ECTS)


Fagansvarlig/underviser
Thorbjørn Sejr Guul

Pris
15.000 kr.

Kursusdage

Aarhus Universitet
3. september kl. 9.30 – 15.30
24. september kl. 9.30 – 15.30
22. oktober kl. 9.30 – 15.30
12. november kl. 9.30 – 15.30
3. december kl. 9.30 – 15.30

Har du spørgsmål?

Kontakt uddannelseskoordinator Nicoline Østergaard-Nielsen

 

Skriv til: masteroffentligledelse@sam.sdu.dk

Nicoline Østergaard-Nielsen

Nyhedsbrev fra SDU


Få seneste nyt om efteruddannelse og forskning direkte i din indbakke