Coach dine medarbejder og indfri deres fulde potentiale.
Coaching er en metode, hvor man igennem forskellige redskaber og teknikker kan hjælpe mennesker med at finde deres motivation til at forfølge et mål og udvikle deres potentiale. På dette kursus vil du få kendskab til forskellige elementer indenfor coaching, herunder menneskers adfærd, spørgeteknikker samt neuropsykologiske og kropsterapeutiske mekanismer.
Hvad opnår du på kurset?
- Værktøjer, der gør dig stand til at håndtere og strukturere en coaching-session.
- Metoder, der gør dig i stand til at vurdere coachingteknikker i forhold til fokuspersonens og din egen adfærdsprofil og repræsentationssystem.
- Viden, der giver dig et indblik i forskellige coachingteknikker og teorier og relatere disse til hinanden.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er for dig, som har en interesse for medarbejderudvikling og som gennem coaching ønsker, at bidrage til realisering af medarbejders potentiale.
Hvor og hvornår?
Dette kursus udbydes i efteråret 2023.
Sted |
Tid |
Adresse |
SDU Kolding | Typisk mandage og onsdage |
Universitetsparken 1 6000 Kolding |
Undervisningsdage er med forbehold for ændringer.
Det besluttes først ca. primo juni endeligt om kurset oprettes.
Hvorfor tage et HD-kursus?
På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag på vores HD-uddannelser.
Dette kursus er en del af HD 2. del | Organisation og ledelse.
På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel HD og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk.
Fordele ved HD-kurser:
- Du får præcist de værktøjer og teorier, du har brug for
- Et godt alternativ til et længere studieforløb
En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på HD-uddannelsen. Så er du allerede godt i gang.
Adgangskrav
For at deltage på kurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.
Ansøgningsperioden er fra primo april til 1. juli.
Du søger kurset på uddannelsens side.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte studiesekretariatet.