Skip to main content
  • Pris

    10.400 DKK ekskl. moms
  • Sted

    København og Vejle
  • Del

Tilmeld

Kursus i PUF-programmet for sundhedsplejersker

Hvem: Statens Institut for Folkesundhed
Varighed:  2 dage
Hvor: København og Vejle

Kursus i PUF-programmet omfatter:

  • To hele kursusdage fra kl. 9-16 med tre måneders mellemrum
  • Individuel træning i anvendelse af PUF-programmet
  • Online booster-undervisning tre måneder efter afslutning af anden kursusdag

PUF-uddannelsen er en forudsætning for at kunne anvende PUF-programmet. Læs mere om PUF-programmet.

Det lærer du

Kurset omfatter den teoretiske og empiriske baggrund for at kunne vurdere psykisk udvikling og funktion hos det lille barn. PUF-programmet er baseret på den videnskabelige evidens for et ’window of opportunity’ ved barnets 9. - 10. levemåned, og ved guidelines og træning opnår du indsigt i, hvordan PUF-programmet anvendes i praksis. Kurset kvalificerer dig til:

  • At identificere tidlige tegn på mental sårbarhed hos små børn gennem den standardiserede PUF-undersøgelse i dialog med barnets forældre
  • At give forældre tilbagemelding på undersøgelsen med fokus på,  hvordan de kan støtte barnets udvikling
  • At planlægge forebyggende tiltag indenfor rammerne af sundhedsplejen i den enkelte kommune

Sådan giver kurset værdi til sundhedsplejen i kommunen

  • Mulighed for at opruste den forebyggende indsats målrettet mental sårbarhed hos små børn på grundlag af solid videnskabelig evidens
  • Den enkelte sundhedsplejerske oprustes fagligt til at opdage udviklingsmæssig sårbarhed hos små børn
  • Ved træning i PUF-metoden og anvendelse af PUF-guidelines opnår sundhedsplejersken kompetencer til at kunne inddrage barnets forældre i en dialog om barnets udviklingsmæssige sårbarheder og potentialer
  • Sundhedsplejersken får, via PUF-programmets undervisning og træning, redskaber til at hjælpe forældrene til større indsigt og forståelse af barnets udviklingsmæssige behov
  • Sundhedsplejersken får via træning og anvendelse af PUF-guidelines inspiration til at inddrage forældrene i konkrete handlemuligheder for forebyggende indsatser, der kan styrke barnets mentale udvikling og trivsel

Din profil

Kurset henvender sig til sundhedsplejersker og sundhedsplejens leder i den kommunale småbørnssundhedspleje. For kommuner, der ikke tidligere har implementeret PUF-programmet, deltager alle sundhedsplejersker samlet. Herudover tilbydes kurset til enkelte sundhedsplejersker i kommuner, der allerede har implementeret PUF-programmet.

Undervisningen i PUF programmet omfatter 2 kursusdage med mellemliggende træningsperiode og en efterfølgende booster-undervisning. Forud for kursusstart modtager alle deltagere kursusprogrammet og information om tilrettelæggelse af træningsforløb samt et eksemplar af PUF-guidelines inkl. forslag til supplerende litteratur.

Basislitteratur er PUF-programmets guidelines. PUF-guidelines beskriver delelementerne i PUF-undersøgelsen med specifik anvisning af, hvordan undersøgelsen gennemføres i samarbejde med forældrene, og hvordan sundhedsplejersken kan identificere tegn på mental sårbarhed. Guidelines indeholder fakta og konkrete handlemuligheder indenfor kerneområderne af den psykiske udvikling og funktion.

Undervisningen er case-baseret og bygger på problemstillinger omkring sårbare småbørn, som en sundhedsplejerske møder i sin kliniske hverdag. Videooptagelser indgår som en fast bestanddel i undervisningen. Der gives et kursusbevis for afsluttet uddannelse efter booster-undervisningen.
Antal deltagere pr. hold er 25-30 personer.

Kursusindhold

Dag 1:

Undervisning i det videnskabelige, teoretiske og empiriske grundlag for de enkelte områder af barnets udvikling og tegn på psykisk sårbarhed i de første leveår. Introduktion til PUF-programmet, herunder PUF-undersøgelsen, tilbagemelding til forældrene og anvendelse af PUF-guidelines.

Dag 2:

PUF-programmet og guidelines i praksis. Gennemgang af cases og videoanalyser med fokus på kommunikation med forældrene og tilrettelæggelse af forebyggende indsatser.

Booster-undervisning:

Gennemgang af cases fra praksis med fokus på barnets udvikling og udviklingsmæssige behov og kommunikation med barnets forældre.

Nye hold i 2024/25:

  • Hold 19: 6. marts 2024 + 29. maj 2024 | Online booster d. 28. august 2024 (kurset foregår i København).
  • Hold 20: 18. september 2024 + 4. december 2024 | Online booster d. 5. marts 2025 (kurset er fuldt booket).

 

Hold i 2025:

Forår 2025:

  • Hold 21: 29. januar + 23. april 2025 | Online booster: d. 27. august 2025 (kurset er fuldt booket).
  • Hold 22: 26. marts + afventer dato (juni 2025) | Online booster: afventer dato (oktober 2025)
    (kurset afholdes vest for Storebælt)

 

Efterår 2025:

  • Hold 23: 20. august + 19. november 2025 | Online booster d. 18. marts 2026 (kurset foregår i København).
  • Hold 24: 10. september + 10. december  2025 | Online booster d. 15. april 2026 (kurset foregår vest for Storebælt).
Undervisningen varetages af specialuddannede sundhedsplejersker, der har mange års erfaring med anvendelse af PUF-programmet i praksis. Dertil varetages undervisningen også af speciallæger og udviklingspsykologer med klinisk og forskningsmæssig erfaring indenfor udviklingspsykopatologi og psykisk sårbarhed hos småbørn.
PUF-uddannelsen koster 10.400 DKK ekskl. Moms per deltager inklusiv forplejning på hele kursusdage.

Kursusbevis udstedes, når de to kursusdage, træningsforløbet og online booster-undervisningen er afsluttet. Herefter kan du anvende PUF-programmet i dit daglige arbejde.

Det siger tidligere kursister

Læs mere om, hvad tidligere kursister siger om PUF-programmet.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende kursusforløbet, så kontakt SIF-Kursusteam:
Tina Thorsø Finkelstein og Susanne Brenaa Reimann på mail sifevent@sdu.dk eller telefon 6550 7712 / 6550 7724.