Skip to main content
DA / EN

Som biomediciner bygger du bro mellem den medicinske og den naturvidenskabelige verden. Biomedicinere kan i samarbejde med læger medvirke til udviklingen af nye metoder til diagnostik og behandling af sygdomme.

Hvor en læges primære fokus er patientbehandling, har biomedicineren fokus at forstå sygdomme på molekylært og cellulært niveau. Biomedicinere samarbejde med læger om forskning inden for udvikling af nye metoder til diagnostik af sygdomme og nye behandlingsmetoder baseret på den nyeste molekylærbiologiske viden.

I de senere år har man opnået en enorm viden om, hvordan normale, raske celler fungerer. Med udgangspunkt i denne viden kan man i dag begynde at forstå sygdomstilstande, sygdomsmekanismer og lægemidlers virkningsmekanismer på et meget detaljeret plan.

Studiet foregår i et tværfagligt miljø mellem Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet samt Institut for Molekylær Medicin og Klinisk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Læs mere om dine fremtidsmuligheder

Derfor skal du læse...

  • SDU er det eneste universitet i Danmark som udbyder kandidatuddannelsen i Biomedicin
  • Du opnår dyb viden om cellers liv og funktion, og du lærer at analysere sygdomme på molekylært og cellulært niveau
  • Du læser din kandidat i et tværfagligt studiemiljø der er delt mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet

Uddannelsen giver ret til den akademiske titel cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i biomedicin.