Skip to main content
DA / EN

Religionens mange facetter

I hele menneskets historie har der været religion. Guder, ånder, spøgelser, trolde, nisser og rumvæsener har altid været på banen, ligesom ofringer, bønner, hellige steder, myter, kraftfulde genstande og meget mere. Om det er egyptiske kongegrave, hovedjægere på Sumatra, Temple of the Jedi Order eller folkekirken og moskeer i Odense, så præger religion, kultur og samfund overalt - også i moderne identitetspolitik. På Religionsstudier undersøger vi fænomenet i oldtid og nutid, ude og hjemme, og vi færdes hjemmevant i gamle pergamentruller, på hjemmesider, i politik og økonomi, i kunsten, i massemedierne, på feltarbejde, i film og teater og i samlinger og museer. Alle steder, hvor religion viser sig, er vi med.

Jobmuligheder

En kandidatuddannelse i Religionsstudier giver en række forskellige jobmuligheder afhængigt af, hvordan du sammensætter den. Der er eksempelvis mulighed for at undervise i gymnasiet, i højskolesektoren og på voksenuddannelser. Der vil også være jobmuligheder inden for kulturformidling eller som rådgiver, konsulent, personaleleder m.v. inden for private virksomheder og offentlige institutioner, fx inden for integrationsarbejde eller i relation til kulturmøder, interkulturel know-how, anti-radikalisering mm. Cirka halvdelen af de færdiguddannede kandidater finder job inden for staten, 25 pct. i det private og 25 pct. er beskæftigede i det offentlige. Derudover får en færdiguddannet kandidat efter 10 år cirka 47.700 udbeltalt per måned. 

Følg med i studielivet på Religionsstudier her

 

Derfor skal du læse...

  • På Religionsstudier lærer du at analysere og forstå religioner og religiøse fænomener fra oldtiden til nutiden.   
  • Du får kompetencer og viden omhandlende kultur og religion og deres relevans og påvirke i samfundet.    
  • Uddannelsen er erhvervs- og praksisorienteret, du er derfor godt rustet til at anvende dine kompetencer i både offentlige og private virksomheder og organisationer efter endt uddannelse. 
  •  

    Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram