De fleste af os kender til FN’s 17 verdensmål, der skal sikre en bæredygtig udvikling på Jorden. På SDU arbejder vi også med bæredygtig udvikling, der bl.a. skal indgå i alle vores uddannelser.
Til Forskningens Døgn inviterer vi børn og voksne til at spille FN-brætspillet ’Go Goals’, instrueret af studerende fra Civilingeniøruddannelsen ”Product Development and Innovation”, som til daglig beskæftiger sig intenst med bæredygtigt design og produktion, genbrug og cirkulær økonomi.