I denne workshop har vi fokus på to emner.
1) Hemmelighedsdeling: Hvordan man kan dele en hemmelig mellem flere parter, så de kun kan finde den igen, hvis de arbejder sammen.
2) Asymmetrisk kryptering: Hvordan man kan sende beskeder i hemmelighed uden at dele en nøgle i hemmelighed.
Alle er velkomne, men nogle opgaver kræver basale færdigheder inden for matematik. På Workshoppen kan du møde Simon, som er ph.d.-studerende ved SDU’s nye 'Digital Democracy Center', og som arbejder med projektet 'Trust and News Authenticity'. Projektet handler bl.a. om, hvordan man kan verificere ægtheden af citater i og fra nyhedsmedier.