SDU’s måske mest kendte forsker gennem tiderne, den store fysiker Søren Ditlev Ungerskov, er gået bort. Han efterlader sig en kæmpe arv i form af flere værdifulde patenter. I testamentet står der, at pengene skal gå til hans søn, men han har ingen. Eller hvad?
Otte lykkeriddere har meldt sig. Kan du finde svaret i Ungerskovs laboratorium?
I dette escape room skal du løse mysteriet om den ukendte arving, inden tiden løber ud, og arven går tabt. Du får lov til at rode rundt i et rigtigt laboratorium, da flere af gåderne er baseret på de teknikker, som molekylærbiologerne bruger i deres arbejde.
OBS! Der er et begrænset antal pladser til denne aktivitet.
Det er kun muligt at tilmelde sig som hold og IKKE som enkeltperson. Holdstørrelse: 3-6 personer. Billetter uddeles efter først til mølle-princippet på mødestedet 15 min. før hver enkelt tur starter.