Mikkel Beha Erichsen & Sebastian Mernild
Forskersamtale
12:00 - 12:45
Placering: Auditorium U45, Gydehutten
Hvad er op og ned i klimakrisen? Og hvad kan du selv gøre?
Du får nu chancen for at opleve to vigtige stemmer i klimadebatten. Det sker, når vi inviterer tv-vært Mikkel Beha Erichsen indenfor til en unik samtale om klodens tilstand med klimaprofessor Sebastian Mernild.
Som skipper på det gode skib Havana har Mikkel Beha Erichsen oplevet klimaforandringerne på nærmeste hold og formidlet sine oplevelser i den populære tv-serie 'Kurs mod fjerne kyster'. Og professor Sebastian Mernild er en af landets førende klimaforskere og hovedforfatter på FN's seneste klimarapport (IPCC-rapporten).
Sammen vil de gøre os klogere på klimaforandringerne: du får både den seneste forskningsviden, og du får førstehåndsberetninger fra den globale klimafront. Hvor står det værst til? Hvor er der bedring at spore? Og hvor kan vi hver især gøre en forskel?
Til denne event anbefaler vi, at man forhåndsreserverer en plads via Eventbrite.