De døde hjælper de levende
Udstilling og hands on
10:00 - 16:00
Placering: Lokale U6, Stenten
SDU’s konservatorer bevarer kroppene på to måder: Konserveret i sprit eller plastineret, hvor flydende silikone under vakuum trænger ind i kroppens strukturer, fx muskler, hvorefter silikonen hærdes med en luftart. Kom og hør om de to processer og se forskellige dele af menneskekroppen udstillet efter henholdsvis konservering i sprit og plastinering.
Dyrekroppe bidrager også til uddannelse og forskning. Kom og se, hvordan en lunge fungerer og oplev, hvorfor elasticiteten er så vigtig for, at man kan trække vejret.