Sprogvanskeligheder hos tosprogede bliver overset
Når et tosproget barn har svært ved at lære dansk, kan der ligge mere bag end blot det faktum, at barnet er tosproget. Barnet kan nemlig have svære sprogindlæringsvanskeligheder. Men det bliver sjældent opdaget, fortæller forsker
– Når lille Muhammed på fem år kun kan sige nogle få ord på dansk, så er det ok, fordi det nok skyldes, at han er tosproget. Lærere og pædagoger tror, det er fordi, han er tosproget, selvom det måske skyldes sprogindlæringsvanskeligheder. Det er et stort problem. Det fortæller Pia Thomsen, der er lektor på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, og forsker i børns sprogvanskeligheder.
Internationale undersøgelser viser, at 7-16 % af alle børn har sprogindlæringsvanskeligheder, men på grund af uvidenhed bliver de tosprogede af dem ifølge Pia Thomsen sjældent opdaget i børnehaven eller skolen.
– Det er fatalt, for det kan have grimme langtidsudsigter, siger Pia Thomsen, der har arbejdet med børns sprogudvikling siden slut 90’erne.
Sprogindlæringsvanskelighederne betyder, at børnenes arbejdshukommelse, der blandt andet bearbejder viden, er mindre og langsommere end hos andre børn, og det gør det svært for dem at tale, læse, skrive og overhovedet forstå, hvad andre siger. På sigt vil disse børn klare sig dårligere end andre børn, viser internationale undersøgelser.
En underbelyst problemstilling
Pia Thomsen forsker sammen med et hold kolleger i børns sprogvanskeligheder, også tosprogede børns. Området er forholdsvis uopdyrket i Danmark, men lignende undersøgelser i blandt andet Sverige, England og USA peger på, at børns sprogvanskeligheder kan skyldes sprogindlæringsvanskeligheder, altså at de genetisk og biologisk er født med en mindre og langsommere arbejdshukommelse.
Indtil videre flugter Pia Thomsen og co.'s forskning med den udenlandske.
– Blandt tosprogede børn er der formentlig nogle med sprogvanskeligheder a la etsprogede børn, men de har det så på to sprog, hvilket gør det vanskeligere. De er dobbelt udfordrede, idet de har svært ved både at lære deres modersmål og et andet sprog. De har derfor svært ved overhovedet at kommunikere, siger Pia Thomsen.
Kræver specifikke indsatser
Og som i udlandet er problemstillingen underbelyst, tyder forskningen på.
– Vi ved ikke, hvor mange tosprogede der har sprogindlæringsvanskeligheder. Men vi kan se, at der er nogle, der ikke tager fra i børnehaven og skolen. Talepædagoger og tosprogsvejledere fortæller os, at de er dybt frustrerede, fordi de ikke har noget, der kan identificere de her børn. De fortæller, at de bliver opdaget for sent, siger Pia Thomsen.
Men man kan faktisk gøre noget ved sprogindlæringsvanskelighederne. Selvom et menneskes arbejdshukommelse er genetisk og biologisk bestemt, kan man træne den ret effektivt og dermed forbedre evnen til at lære sprog.
Derfor er det nødvendigt med mere viden om tosprogede børn med sprogindlæringsvanskeligheder, nye metoder til at identificere dem og nye metoder til at hjælpe dem, mener Pia Thomsen.
– Talepædagogerne siger, at de mangler værktøjer og materiale til at hjælpe de her børn. Vores mål er at udvikle udrednings- og undervisningsmateriale som for eksempel øvelser, der kan hjælpe tosprogede børn til at udvikle deres sprog, siger Pia Thomsen.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
Se artiklen i Ny Viden:
#page=4