-
01.01.0001
Mediestorme og øget bureaukrati presser offentlige ledere ind i en passiv rolle
-
01.01.0001
Landmænd kan begrænse deres forbrug af sprøjtemidler med 70 til 95 procent ved at bruge en intelligent sprøjtebom, som selv identificerer ukrudtet. Metoden mindsker risikoen for, at pesticider ender i vores grundvand
-
01.01.0001
De første resultater i den nyoprettede Gyldensteen-lagune lover godt. Efter at alger og muslinger i første omgang dominerede området, er mange af dem døde i år. Det kan betyde bedre vilkår for det øvrige dyre- og planteliv
-
01.01.0001
Siden foråret har forskere fra SDU undersøgt, om kameraer i pilleform kan afsløre tyktarmskræft. De første resultater tyder på, at metoden er mindst lige så effektiv som den normale, men mere risikofyldte kikkertundersøgelse
-
01.01.0001
Drop tanken om at byrådspolitikere skal efteruddannes, så de kan matche deres embedsmænd, lyder det fra kommunalforsker, der er medforfatter til ny bog om emnet
-
01.01.0001
Facebook er blevet en markedsplads for ekstreme følelser. Men selv om mange bryder loven og udtrykker sig krænkende, slipper de ofte for straf
-
01.01.0001
Fordelingen af pladser i EU-parlamentet bliver i dag afgjort ved forhandling. Metoden er problematisk, for den sikrer langt fra, at alle lande får mulighed for at få indflydelse. Det kan ske mere retfærdigt
-
01.01.0001
Forskere fra SDU har testet en særlig mikroorganisme. Målet er at få den til at tranportere medicin rundt i kroppen til gavn for eksempelvis diabetespatienter
-
01.01.0001
Måske tænker du ikke over det, men det er sandsynligt, at reklamerne i din postkasse er blevet layoutet i Vietnam eller Indien eller et land i Østeuropa. Det samme gælder plakaterne ved busstoppestedet eller reklamefilmen, du så forleden
-
01.01.0001
Har du helt styr på, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den 3. december? Og hvad er scenarierne ved et ”Ja” og et ”Nej”? Ny Viden har spurgt adjunkt, ph.d., Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Juridisk Institut, som bla. har EU-strafferet og retsforbeholdet som forskningsområder.
Hvad stemmer vi om?
- Grundlæggende stemmer vi faktisk om Danmarks relation til EU. Som det er lige nu, er Danmark i retssammenhæng ikke et EU-land. Vi er derfor ikke omfattet af EU-reglerne på området. Med en tilvalgsordning får vi mulighed for at vælge, om vi vil være med i de enkelte regler som f.eks. reglerne om et nyt Europol.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Nej”?
- Stemmer vi nej, vil vi fremover ikke kunne deltage i Europolsamarbejdet på den gamle lovs vilkår.
- Derfor må vi søge at få parallelaftaler (særaftaler), hver gang vi vil benytte Europol til at fange internationale forbrydere. En parrallelaftale kan nemt tage 5 år at få i stand.
- Hvis retssamarbejdet i EU er en julefrokost, så er vi dem, der ikke kan lide sild. Lige nu, får vi lov at gå til bords alligevel – men fremover bliver devisen: Spiser du ikke sild, kan du ikke komme med.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Ja”?
- Stemmer vi ja, bliver vi – på retsområdet – et fuldgyldigt EU-land. Det betyder, at vi har fuldt samarbejde med Europol om international kriminalitet og international efterforskning.
- Det betyder dog også, at Europol og Schengen får overstatslig status – til gengæld vil det også betyde, at hvis der kommer nye regler som fx ”Europol 3.0”, efter vi nu er ved at gå fra ”Europol 1.0” til ”Europol 2.0” kan vi frit vælge til eller fra igen.
- Så kan vi så at sige sidde med i julefrokostens festudvalg.
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Se hele artiklen i Ny Viden
