AI som din nye chef? Kunstig intelligens er klar til at overtage ledelsesmæssige opgaver

Kunstig intelligens vil få stor indflydelse på hele samfundet. Det er uden for enhver tvivl. AI vil påvirke både virksomheder, brancher og vores liv generelt. De fremtidige anvendelsesmuligheder for teknologien er omfattende, da den potentielt kan bruges til alt fra at reducere CO2-udledninger til at bekæmpe kræft.

Kort sagt giver kunstig intelligens os mulighed for at løse nogle af de største samfundsmæssige og forretningsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag.

Vi ser allerede AI-automatiseringer

Men selvom vi er klar over, at kunstig intelligens har og får gennemgribende indflydelse på stort set alle aspekter af vores liv, så har der været en tendens til at antage, at det primært vil gå ud over lavt kvalificeret arbejde.

En del af forklaringen, er, at vi allerede kan se det ske. Automatisering – som dækker over både robotter og AI - erstatter ekspedienter, sekretærer, produktions- og kassemedarbejdere for øjnene af os.

Drevet af videnskabelig nysgerrighed har professor Alf Rehn sammen med sin forskergruppe brugt de sidste 12-18 måneder på at interviewe snesevis af topledere, primært i Danmark, men også internationalt, om deres syn på, hvordan kunstig intelligens kan ændre den måde, vores organisationer arbejder på:

- Nogle har indset, at AI kan være en eksistentiel trussel mod, hvordan vi ser på den udøvende funktion. Som følge heraf taler mange af vores interviewpersoner om behovet for at afbøde risikoen for tab af job og lignende, efterhånden som AI-systemer udvikler sig og modnes.

AI-systemer er hurtigere og kan eliminere menneskelige fejl

Professor Alf Rehn fortæller videre, at forskning længe har vist, at ledelsesadfærd er mere fragmenteret og ustruktureret end almindeligt antaget, og den indeholder derudover mange elementer - såsom tilsyn, fordeling af opgaver og kommunikation - der kan udføres effektivt af selv nuværende AI-systemer:

- Med et omorganiseret kommunikationsflow og automatisering af dele af beslutningstagningen kunne en virksomhed undvære det store antal ledere, der i dag dominerer virksomheden. Besparelseselementet alene er væsentligt, for ikke at nævne, at AI-systemer kan være både meget hurtigere og mindre tilbøjelige til menneskelige fejl end nutidens ledere, siger han og tilføjer:

- Der er naturligvis også risici ved dette, men efterhånden som AI bliver mere moden, er det meget muligt, at den sande revolution kan være organisationer med fladere ledelse og færre ledere, siger Alf Rehn.

Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores dagligdag

Når du bruger softwarepakker som f.eks. Microsoft, er du allerede delvist styret af algoritmer, som kommer med forslag om gode tidspunkter til møder eller påmindelser om at holde kontakten med en kollega.

Et andet eksempel ville være virksomheder som Amazon, der allerede kører komplekse AI-systemer for at optimere logistik og lignende. Faktisk er AI-værktøjer ved at blive ret almindelige i alle former for logistik og supply chain management, så selvom dagens leveringschauffører måske ikke føler, at de er overvåget af en AI, kan de stadig være det.

- Meget mellemlederarbejde kan allerede nu gøres meget mere effektivt med AI-værktøjer, og efterhånden som virksomheder begynder at indse, hvad besparelserne kan være i ledelseslaget, kan tingene udvikle sig meget hurtigt. Med hensyn til, hvorvidt AI'er vil overtage ledende stillinger, afhænger det i høj grad af, hvor gode lederne er i stand til at modstå dette.

R2D2 bliver ikke din nye mellemleder

Alf Rehn forudser, at vi vil få ganske få autonome AI-managere. AI-systemer gør det imidlertid muligt for en enkelt leder at håndtere langt flere mennesker end tidligere – augmented management, om man vil. Som følge heraf kan du have færre ledere, der fungerer som supervisorer af AI-systemet. En gatekeeper, der enten accepterer systemets forslag eller tilsidesætter dem.

- Et Amazon-lager fungerer allerede meget som dette – det foreslår systemet, og medmindre der er behov for det, stempler lederen bare beslutningen. Dette gør naturligvis nogle ting langt mere effektive, men det mindsker også den tid, vi vil have ansigt til ansigt med vores ledere, og kan gøre deres ledelsesstil mere fjern, undtagen under særlige omstændigheder.

- Det skal også huskes, at vi allerede er ret gode til at tage imod ordrer fra automatiserede systemer. Når vi taler med skattemyndighederne, bliver vi faktisk behandlet af en algoritme, selvom der er mennesker, der skriver under på beslutninger. Vi stiller sjældent spørgsmålstegn ved algoritmen her, så hvorfor skulle vi gøre det i organisationer?

Det bedste fra begge verdener

AI-styring kan virke skræmmende. Kunstig intelligens har ingen følelser, er ikke bare uvillige, men ude af stand til at bøje reglerne og kan mangle en forståelse af kontekst. En AI er ligeglad med, om din partner er syg.

- Når det er sagt, er menneskelige ledere heller ikke altid gode. AI'er har ikke favoritter, bliver aldrig trætte eller har tømmermænd, og selvom AI'er kan have skævheder, kan disse tilrettes – en kvindehadende leder er sværere at omprogrammere.

Alf Rehn konkluderer, at vi bør sigte efter en slags hybrid ledelse, hvor menneskelige fordomme modvægtes med AI, og hvor AI-bias modvægtes af menneskelig visdom.

- Det kan faktisk vise sig at give os det bedste fra begge verdener; ledere, der både er informerede og indsigtsfulde og korrigeret af systemet, hvis deres egne personlige fejl kommer ud af hånden. I sidste ende ønsker de fleste af os retfærdighed og gennemsigtighed fra lederne, og en hybrid, udvidet leder kunne levere på det.