Disse 10 spørgsmål fyldte mest i valgkampen

Til professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild.

Har vi knækket kurven, når det gælder CO2-udslip?

Nej, desværre. Både i 2019 og igen i 2021 så vi rekordudslip af CO2-udledninger til atmosfæren, selvom udledningerne ellers faldt i 2020, hvor vi havde en forfærdelig pandemi.

Vi er altså tilbage på det gamle spor, hvor udledningerne stiger, og vi sender problemerne videre til næste generation.

Og her skal vi lige huske på, at den CO2 vi udleder til atmosfæren, forbliver i atmosfæren i årtier eller endda århundreder. Og vi har udledt mere og mere helt siden 1850’erne.

Til professor i uddannelsesvidenskab, Ane Qvortrup

Hvorfor lider så mange børn og unge af at være psykisk påvirkede/psykisk syge? Det store problem ligger nok i den måde vores samfund er på og bliver kørt fra politisk side, og at der bliver givet for lidt penge til at løse problemerne. Men hvad mener I om problemet?

Hvor ville jeg ønske, jeg kunne svare klart på det, for hvis vi havde et klart svar, kunne man også nemmere gøre noget ved det.

Jeg tror desværre ikke, der er noget enkelt svar. Vi ved, at både biologiske/genetiske og miljømæssige faktorer kan spille en rolle i forhold til risikoen for at udvikle psykisk sygdom, og de miljømæssige kan sikkert også handle om flere ting, som du antyder.

Jeg er enig i, at vi bør gennemtænke nogle af de samfundsmæssige og politiske prioriteringer vi laver. For nyligt har jeg faktisk skrevet en klumme om de mentale helbredsundersøgelser, der gennemføres kommunalt over stort set hele landet, som jeg mener måske i højere grad skaber end løser problemet.

"Elevernes mentale trivsel påvirkes af, om de oplever at kunne mestre de aktiviteter, de møder i skolen, og af deres tro på egne evner,
professor Ane Qvortrup

Mine egne studier viser derudover, at elevernes mentale trivsel påvirkes af, om de oplever at kunne mestre de aktiviteter, de møder i skolen, og af deres tro på egne evner (både generelt ift. at gå i skole og ift. de forskellige fag i skolen).

Det er velkendt fra tidligere studier, at oplevelsen af mestring og tro på egne evner påvirkes af tidligere dårlige præstationer. Derfor kan et stort fokus på karakterer, eksamener og resultater også have en negativ indvirkning.

Til professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard

Nogle siger, at en stor del af de øgede udgifter til sundhedssystemet skyldes medicin og medicinpriser, samt at vi i Danmark betaler en meget høj pris for medicinen sammenlignet med andre EU-lande. Hvad er op og ned i det?

Specialiseret medicin, herhjemme oftest betegnet sygehusmedicin, er for de nye præparaters vedkommende steget meget i pris de sidste 20 år, for fx kræftlægemidlers vedkommende med mellem 8 og 10% prisstigning om året.

Det betyder også, at udgifterne til sygehusmedicin stiger kraftigt. De sidste par år har prisstigningen været lidt mindre, formentlig som følge af at der ikke har været så mange helt nye præparater til de store kræftsygdomme. Du kan følge udgiftsudviklingen på medstat.dk

I Danmark har vi som i mange andre lande indført prioritering på sygehusmedicin, og fra 2020 også egentlig økonomisk prioritering, dvs. forhold mellem udgift og gavn tages med i betragtning.

"Specialiseret medicin, herhjemme oftest betegnet sygehusmedicin, er for de nye præparaters vedkommende steget meget i pris de sidste 20 år,
professor Jes Søgaard

Det sker i et samarbejde mellem Medicinrådet (et sundhedsfagligt råd under de fem regioner) og Amgros, som er regionernes indkøbscenter for sygehusmedicin. Tidligere har man sagt, at fx Norge og Storbritannien prioriterede hårdere og derfor fik forhandlet lavere priser end Danmark.

Jeg ved faktisk ikke, om det stadig forholder sig sådan. På et område har vi tilsyneladende været ret gode til at forhandle både lave priser og hurtig overgang og det er på biosimilære præparater, dvs. ”kopimedicin” når de originale biologiske præparaters patenter udløber.

Til adjunkt i international politik, André Ken Jakobsson

USA har efter 2. verdenskrig været vores største garanti for, at Danmark stod stærkt i forhold til en eventuel militær konflikt. Hvis Trump eller en lignende person vinder valget i 2024, hvor skal vi så kigge hen for at kunne klare de nye sikkerhedsmæssige opgaver, der er opstået i Europa. Kan Tyskland blive klar til at løfte opgaven med de store investeringer, de har lagt op til på forsvarsområdet, eller hvor skal Danmark og EU kigge hen, hvis vi på et tidspunkt må klare os uden USA?

Det er et sikkerhedsmæssigt mareridtsscenarie for Europa at skulle undvære USA. Faktisk i en sådan grad, at det er svært at forestille sig, hvordan alternativet ville se ud.

Den årtier lange debat om byrdedelingen i NATO mellem USA og Europa fik i 2014 alle allierede til love som minimum at bruge 2% af BNP på deres forsvar i 2024. Det kæmper mange lande med og i Danmark har vi planlagt at være i mål i 2033.

De europæiske staters forsvar er over en bred kam simpelthen ikke gearet til konventionel krig. Det gælder også Tyskland og det tager lang tid at rette op på, selv med store budgetforøgelser.

"Det er et sikkerhedsmæssigt mareridtsscenarie for Europa at skulle undvære USA,
adjunkt André Ken Jakobsson

Antager vi alligevel et amerikansk exit fra Europa og NATO, så skal vi finde ud af, om vi beholder NATO som en forsvarsalliance og kommandostruktur eller forsøger at implementere en kollektiv sikkerhedsgaranti i EU, som kunne være et fransk ønske.

Her er europæerne splittede, især efter Storbritanniens exit fra EU, og der vil også være håb fra eksempelvis Polen eller de baltiske stater om, at USA kan vende tilbage til NATO. I hvert fald i en akut krise.

Et umiddelbart hurtigt ”fix” kunne være, at Frankrig og Storbritannien udvider deres atom-paraply, så deres atomvåben kan afskrække angreb mod alle NATO-allierede, som amerikanernes gør det i dag. Men der venter uanset et stort europæisk arbejde forude.

Til professor i grøn teknologi, Morten Birkved

Vil DK's klimapolitik have indflydelse på klimakrisen, eller er det kun for at gå foran som foregangsland at vi har store ambitioner om grøn omstilling? Især i forhold til landbruget, hvis vi yderlige vil gøre vores landbrugsproduktion mere bæredygtig og nødvendigvis dyre, vil det have større skade end gavn, hvis udenlandske fødevarer forsat af billigere med en "sort" produktion?

Hvis ingen tager initiativ, vil der formentlig ikke ske noget mht. nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Danmark har evnerne og den økonomiske formåen til at gøre vores del.

Som eksempel vil jeg gå ud fra, at du fortsat vil vælge at afdrage på din evt. gæld, selvom du fandt ud af, at naboen ikke vil/kan betale af på deres gæld.

"Der er en mulighed for en nation som Danmark at fungere som demonstrationssamfund for de teknologier, der skal muliggøre klimaomstillingen,
professor Morten Birkved

Endvidere er der er en mulighed for en nation som Danmark at fungere som demonstrationssamfund for de teknologier, der skal muliggøre klimaomstillingen af samfundet, idet vi derved vil kunne tjene på andre landes omstilling gennem disses opkøb af klimaomstillingsfaciliterende teknologi.

Faktisk ser vi allerede dette mønster i forbindelse med vores vindmølleindustri.

Til professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard

Hvis en større andel af hospitalernes opgaver løses af privathospitaler, vil de samlede sundhedsudgifter så stige eller falde? De trækker jo profit ud, så man kunne forvente en stigning, også når man fx sammenligner med USA? Tilsvarende: hvis det offentlige sundhedsvæsen kom til at fungere til borgernes tilfredshed, ville man så ikke kunne spare alle sundhedsforsikringer væk, og hvor meget ville det spare samfundet?

Spørgsmålet om privathospitaler vs. offentlige hospitaler deler vandene hos mange borgere, i Danmark og andre lande. Midt imellem de to typer hospitaler findes private non-profit hospitaler, som i Holland og Tyskland.

Mange års forskning om hvilken type ejerskab (privat, privat non-profit og offentlig) der giver de billigste sygehusbehandlinger eller bedriver sygehusdrift mest effektivt har ikke givet noget entydigt svar.

Det skyldes delvist, at i de fleste lande varetager de forskellige typer hospitaler forskellige opgaver. Offentlige sygehuse vil typisk skulle have alle behandlingstyper, akut og planlagt, store og komplicerede operationer plus alt det andet, samt uddannelses- og forskningsopgaver.

"Mange års forskning om hvilken type ejerskab (privat, privat non-profit og offentlig) der giver de billigste sygehusbehandlinger eller bedriver sygehusdrift mest effektivt har ikke givet noget entydigt svar,
professor Jes Søgaard

Private sygehuse kan i højere grad vælge selv og har i mange lande, fx Danmark, kun de mindre og ikke-akutte behandlingsopgaver.

USA har uden sammenligning det dyreste sundhedsvæsen i verden – både i procent af BNP og i udgifter pr. indbygger. Om det skyldes mange privathospitaler ved jeg ikke. Sidst jeg tjekkede, var størsteparten af deres sygehuse faktisk private men non-profit.

Det kan også være, da USA i finansieringen er meget mere decentraliseret end vi ser i mange andre lande, som enten har halvprivate, men obligatoriske og som regel ret få socialforsikringsselskaber til at finansiere og styre sygehusene og det øvrige sundhedsvæsen, fx Holland og Israel, eller har skattefinansierede systemer som i Danmark.

I USA findes et hav af små og store udbydere af Health Plans, og godt nok er de ved at indføre en slags de facto forsikringskrav til borgerne, men det er stadig meget decentralt og der er ikke rigtig nogen, som har incitament til eller mulighed for effektiv udgiftsstyring.

Til professor i grøn teknologi, Morten Birkved

Om atomkraft i Danmark. Nogle nævner atomkraft som en mulig energikilde i Danmark. Andre siger det vil tage for lang tid at etablere og vil være for dyrt ift. vind og sol. Hvor dyrt er det? hvor lang tid ville der gå før det kunne være et reelt alternativ? Hvilke problemer og udfordringer ville det indebære? Er der overordnet enighed for eller imod i forskerkredse og blandt kloge hoveder?

Det tager under optimale omstændigheder 5 år eller mere at bygge et kernekraftværk – hertil kommer så tiden det tager at omvende den danske befolkning til et flertal for kernekraft (anslået tid 1-5 år under optimistisk optimale omstændigheder/høje elpriser).

Et løst bud er derfor at det under optimale omstændigheder vil min. tage 6-10 år før vi vil kunne producere kernekraft i DK, hvis man besluttede at starte processen i dag.

"Produktion af el vha. nuklear teknologi er på ingen måder problemfrit, da man dels skal bortskaffe radioaktivt brændstof og byggematerialer,
professor Morten Birkved

Ser man på hele livscyklussen af forskellige måder at generere elektricitet på (dvs. hele livscyklussen af kernkraftværket, vindmøllen etc. inkl. dekommissionering), vil el fra et nybygget kernekraftværk være ca. dobbelt så dyr som el fra en ny offshore vindmølle og ca. 10 % dyrere end el fra et nyt kulkraftværk.

Produktion af el vha. nuklear teknologi er på ingen måder problemfrit, da man dels skal bortskaffe radioaktivt brændstof og byggematerialer. Dette skal etisk set bortskaffes på dansk grund, hvilket kan bliver svært, CO2 lagringsmodstanden in mente.

I forskerkredse er der fuld bevidsthed om at klimaeffektiviteten af kernekraft og at denne opnås på bekostning af andre problemer (dvs. der er tale om vekselvirkninger mellem klima-sundhed-miljø og at man derved blot skubber yderligere problemer (oven i klimaudfordringerne) over på de fremtidige generationer at kernekraft dermed ikke er lige så bæredygtig som vindkraft).

Til professor i velfærdshistorie og -politik, Klaus Petersen

Hvordan vil en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer påvirke samfundet sundhedsmæssigt og økonomisk?

Det er et godt spørgsmål, som ikke er helt let at svare på. Arbejdstiden er gennem det 20. århundrede løbende sat ned. For 100 år siden var arbejdstiden 48 timer om ugen, og den er så faldet løbende til de 37 timer i dag.

Springet fra 37 til 30 er stort, så det ville reelt skulle deles op i bidder og indfases over en længere periode. Om det kommer til at ske er dog et åbent spørgsmål.

På den ene side har vi diskussionen om, at IT og robotter i den nære fremtid vil overtage en del af de nuværende arbejdsopgaver. Dermed kan der blive mindre samlet efterspørgsel efter arbejdskraft, og så kunne det give mening at fordele arbejdet, så vi hver især arbejder mindre.

"Jeg tror ikke, at det står lige for - givet manglen på arbejdskraft mange steder,
professor Klaus Petersen

Der er lavet forskellige forsøg med 30 timers uge på enkelte arbejdspladser, og de tyder på, at kortere arbejdsuger fører til mindre stress og lavere sygefravær.

Endelig vil lavere arbejdstid betyde, at man vil kunne flytte nogle fra arbejdsløshed til arbejde, og dermed spare på overførselsindkomster.

På den anden side er der både økonomiske og praktiske problemer. Der er lavet beregninger, som viser, det kan blive meget dyrt. Når der arbejdes mindre, falder BNP. Noget kompenseres med lavere sygefravær og sparet forsørgelse af arbejdsløse, men der er meget, som skal hentes ind ved produktivitetsforbedringer for at det balancerer.

Det er dog rigtig svært præcist at beregne både fordele og ulemper. Endelig er det i nogen sektorer sværere at håndtere end i andre.

"Det tema som står mere lige for handler om fleksibilitet (hvor du arbejder 37 timer på 4 dage) og mulighederne for hjemmearbejde,
professor Klaus Petersen

På mange arbejdspladser skal personalet være parate, når kunderne kommer. Der er en vagtplan, som skal dækkes. På andre arbejdspladser - ofte med højtuddannede medarbejdere - planlægger den enkelte selv løsningen af opgaverne. Der vil her være noget mindre problematisk at sænke arbejdstiden.

Hertil kommer, at lige nu hvor beskæftigelsen er historisk høj, og hvor vi taler rigtig meget om alle de hænder, som mangler i fx velfærdssektoren, er det måske svært at forestille sig en stor nedsættelse af arbejdstiden oven i.

Jeg tror ikke, at det står lige for - givet manglen på arbejdskraft mange steder. Det er nok mere sandsynligt, at det vil blive et egentligt tema, hvis arbejdsløsheden stiger. Det tema som står mere lige for handler om fleksibilitet (hvor du arbejder 37 timer på 4 dage) og mulighederne for hjemmearbejde. For dem som kan tage deres arbejde med hjem.

Til professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild

Hvis jeres ekspertpanel dannede regering med flertal, hvordan ville I så takle klimakrisen og komme i gang med den grønne omstilling inden for energi-sektoren?

Mere fokus på vedvarende energi (VE) og hermed stigende volumen og hastighed på forskningen, etableringen og opskalering af sol-, vind- og vandenergi.

Vi ved, at hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, at der opnås en CO2-nettoudledning på nul samtidig med markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser.

"Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder,
professor Sebastian Mernild

Markant, hurtig og vedvarende reduktion af metan-udledningen vil derudover begrænse den opvarmning. For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være statistisk signifikante stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke.

Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.

Til professor i kriminologi, Linda Kjær Minke

Hvordan går det i virkeligheden med ungdomskriminaliteten sammenlignet med i tidligere tider, både i hele samfundet og i de store almene boligområder, som regeringen gerne skælder ud på?

Der er tale om et  fald i børne/ungdomskriminalitet, når opgørelsen baseres på mistanker/sigtelser..

Omkring den generelle udvikling fremgår det, at der fra 2020 til 2021 er sket et fald på 17 pct. i antal mistanker/sigtelser mod 10-17-årige. I samme periode er antallet af mistænkte/sigtede personer faldet med ni pct. 

I forhold til de 10-14-årige har der fra 2020 til 2021 samlet set været en begrænset stigning på én pct. i antallet af mistanker. Fordi de 10-14-årige er under den kriminelle lavalder, rejses der ikke en sigtelse.

"Der er tale om et fald i børne/ungdomskriminalitet, når opgørelsen baseres på mistanker/sigtelser,
professor Linda Kjær Minke

Angående kriminaliteten i udsatte boligområder kan du læse nærmere her, hvor det fremgår, at den kriminelle aktivitet blandt 10-14-årige børn specifikt i udsatte boligområder er faldet fra 2011 til 2017.

Er du interesseret i forholdene i udsatte boligområder har  Gunvor Christensen med VIVE gennemført en række spændende forskningsprojektet ift. udsatte boligområder..