Selv få dages amning beskytter måske mod diabetes

Type 1 diabetes står på Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme, som amning kan have en positiv forebyggende effekt imod.
Nu peger ny forskning på, at det måske er få dages amning og ikke varigheden af amningen, der har en beskyttende effekt.

Stine Dydensborg Sander er læge og ph.d.-studerende på Klinisk Institut, SDU og sammen med forskerkolleger fra Norge har hun set på, hvordan amning hænger sammen med udvikling af diabetes 1. De har haft adgang til data fra 200.000 børn i Danmark og Norge og her fandt de en sammenhæng, der tyder på, at amning er forebyggende. Men de fandt også, at varigheden af amningen ikke er afgørende.

Næsten alle børn får råmælken
- Vores forskning tyder på, at bare et par dages amning kan gøre en forskel. Råmælken, som er den mælk, der kommer fra moderen de allerførste dage efter fødslen, har en helt særlig sammensætning og indeholder mange stoffer der er vigtige for udviklingen af immunsystemet og tarmene. Så måske er det råmælken der beskytter mod diabetes.

Resultatet er særligt interessant, fordi amning er forbundet med så mange følelser – og fordi kvinder, som ikke kan få amningen til at fungere, ofte føler skyld og mindreværd – specielt hvis deres børn senere bliver syge med fx diabetes.

-Men langt de fleste mødre forsøger at amme, i Danmark 97 procent og i Norge 99 procent, så næsten alle spædbørn får altså den særlige råmælk. Også dem, som ellers primært får flaske, fordi amningen måske droppes.

Dobbelt risiko helt uden amning
Langt hen af vejen er Stine Dydensborg og kollegernes forskningsresultat altså godt nyt for børn, der ikke bliver længerevarende ammet. Men hvis de slet ikke bliver ammet, er risikoen for at udvikletype 1 diabetes fordoblet.

-Vi kan se i vores data, at der er sammenhæng mellem tilfælde af type 1 diabetes og børn, der slet ikke er blevet ammet, men vi kan ikke sige noget om, at udviklingen af type 1 diabetes skyldes, at barnet ikke er blevet ammet, fortæller Stine Dydensborg Sander.

-Amning er en svær størrelse at forske i, for vi kan jo ikke bestemme, om mødrene skal amme eller ej. Med amning kan vi kun observere. Og der er mange faktorer, der har betydning for om man ammer, og de kan spille ind på resultatet.

Diabetes er blandt de hyppigste kroniske sygdomme
I Danmark er der omkring 300 nye tilfælde af type 1 diabetes hos børn og unge. Antallet er blevet fordoblet i løbet af de sidste 15 år, og i alt lever cirka 32.000 danskere med type 1 diabetes. På H.C. Andersen Børnehospital på OUH følges omkring 240 børn med diabetes 1.

300 nye tilfælde lyder måske ikke af mange, men diabetes er blandt de hyppigste kroniske sygdomme hos børn – og er en sygdom, der har stor indvirkning på hverdagen og livskvaliteten.

-Den voldsomme stigning i antallet af tilfælde tyder på, at der er noget i vores levevis eller omgivelser, der spiller ind. Og der er stort fokus på at finde ud af, hvad vi kan gøre ved det. Vores forskning kan måske være med til at afvise ideen om, at lang tids amning beskytter mod diabetes. Og forhåbentlig har andre forskere mod på at undersøge, om det er råmælken, der har en positiv effekt.

Tilskud med råmælk bruges allerede i nogen grad til for tidligt fødte børn og der udføres forsøg med råmælk fra køer også.

-Vi håber, at vores forskning kan indgå i retningslinjerne for amning hos Sundhedsstyrelsen. Baseret på vores studie er det vigtigste måske bare at starte amningen op, når det gælder risikoen for diabetes 1. Der er mange gode grunde til at amme efter Sundhedsstyrelsen anbefalinger, men forebyggelse af diabetes er nok ikke en af dem.

-Diabetes 1 er til dels genetisk betinget, så nogle børn vil sandsynligvis få sygdommen lige meget hvad, mens andre ikke vil få den. De interessante er den gruppe, hvor vi måske kan forhindre det. Det er et puslespil med mange brikker, og vi håber, at vi kan være med til at finde nogle af dem, afslutter Stine Dydensborg Sander.

FAKTA
Når du har type 1-diabetes, betyder det, at din krop ikke længere producerer insulin af sig selv. Derfor er du nødt til selv at give din krop den livsvigtige insulin ved hjælp af insulinindsprøjtninger. Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom.

Vi kender normalt vores immunforsvar som en positiv ting, der bl.a. hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type 1-diabetes ødelægger vores eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at vi ikke længere kan producere insulin.

Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes. Man ved, at type 1-diabetes opstår som et resultat af et samspil mellem gener og udefra kommende faktorer. Arveligheden vurderes til at være ca. 2-5 % ved type 1-diabetes. Sygdommen rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludseligt får type 1-diabetes.

Kilde: Diabetesforeningen