Droner er ubemandede, fjernstyrede luftfartøjer uden en menneskelig pilot om bord. Der er militære droner, som bruges til overvågning og målrettede angreb, ligesom der er civile droner, der anvendes til eftersøgnings- og redningsopgaver, luftfotografering, overvågning af menneskemasser, transport og fritidsaktiviteter. I disse år får droner stor opmærksomhed både i den offentlige og akademiske debat. Regeringen erklærede for eksempel droneområdet for en national strategi i 2016, og som følge af det har mange forskningsinstitutioner såvel som industrien fokuseret på udvikling, anvendelse og promovering af droner. Disse indsatser prioriterer typisk kommercialisering, ingeniørvirksomhed og anlægning af UAV testcentre. Imidlertid er spørgsmål som, hvordan droneteknologien påvirker vores menneskelige identitet, hvilke følelser dronerne vækker i os samt deres indvirkning på, hvordan vi forestiller os fremtidens menneskesamfund ofte underbelyste eller helt ladt ude af betragtning i sådanne initiativer. Dette forskningsprojekt ønsker at ændre dette perspektiv. Fra en humanistisk tilgang vil vi belyse droneteknologien ved at udforske dens kulturelle og æstetiske repræsentationer i film, litteratur og visuel kunst. Dette æstetiske ’drone-imaginarium’ former ikke blot vores empiriske materiale, men bliver samtidig et prisme, vi kan betragte dronen såvel som os selv igennem, der kan forsyne os med nye og unikke indsigter i droneteknologiens betydning for det menneskelige samfund.