SDU-professor forbedrer vilkårene for syersker i Bangladesh

Symaskinerne trommer i den store fabrikshal. Bag dem sidder hundredvis af syersker foroverbøjede. Med behændige fingre trækker de stoffet under nålen, der hamrer op og ned i et rasende tempo. Sådan bliver arbejdsdagen ved. Søm efter søm, rulle efter rulle. 

Det er ingen hemmelighed, at arbejdet som syerske er hårdt, ikke mindst i et land som Bangladesh. Opgaverne er ensidige og gentagne, og den slags giver smerter i led og muskler. Og så har branchen i det sydasiatiske land i årevis fået kritik for lave lønninger og generelt dårlige arbejdsforhold. 

Men nu har professor i arbejdsmiljø fra Det Tekniske Fakultet på SDU, Peter Hasle, sammen med kollegaer fra Ahsanullah-universitetet i hovedstaden Dhaka fundet en mulig løsning for i hvert fald en del af problemerne i beklædningsindustrien i Bangladesh. 

- Vi har fundet ud af, hvordan man med små investeringer kan lave betydelige forbedringer, både så medarbejderne oplever færre smerter i muskler og led, og fabrikkerne samtidig opnår en større produktivitet, siger Peter Hasle. 

I løbet af de sidste fem år har han og det øvrige forskerhold været ude på en lang række fabrikker i Bangladesh for at introducere og vejlede dem i optimeringer af arbejdsprocesser. 

De har uddelt spørgeskemaer om helbredsproblemer både før og efter og har kunnet se et fald på 20% i mængden af arbejdsrelaterede gener, efter at fabrikkerne har implementeret ændringerne. Samtidig har de kunnet måle en stigning i effektivitet, altså en større mængde produceret tøj, på helt op til 26%. 

Banebrydende betydning 

Spørger man Søren Albertsen, der er tidligere rådgiver på den danske ambassade i Dhaka og har været involveret i projektet for DANIDA, kan de resultater blive helt afgørende for landets fremtid: 

- Hvis det går, som vi håber, kan projektet her få banebrydende betydning.  

Beklædningsindustrien i Bangladesh er verdens næststørste, kun overgået af Kina. Siden Rana Plaza-ulykken i 2013, hvor en bygning med fem tøjfabrikker kollapsede og tog livet af mere end 1.100 mennesker, der trods advarsler om revner i konstruktionen blev gennet tilbage på arbejde, har der imidlertid været stort fokus på de dårlige arbejdsforhold i mange af systuerne. 

Ifølge Søren Albertsen er vilkårene dog blevet meget bedre i branchen siden dengang. I dag er mange fabrikker i landet langt bedre end deres rygte, siger han. 

Men på ét punkt sakker Bangladesh fortsat bagud.

- Produktiviteten er lavere end i de lande, man sammenligner sig med. Bangladesh har i årevis forladt sig på billig arbejdskraft, men det kan man ikke blive ved med, fordi konkurrencen bliver hårdere, og flere og flere brands sætter krav til både den grønne og den sociale bæredygtighed, siger Søren Albertsen. 

Den lave produktivitet og den øgede konkurrence kan blive et væsentligt problem for Bangladesh, fordi mere end 80% af landets BNP kommer fra beklædningsindustrien. Omkring 5 millioner mennesker, ikke mindst kvinder, er afhængige af et job foran symaskinerne.  

- Derfor er den bangladeshiske beklædningsindustri nødt til at forandre sig. Ellers bliver den simpelthen sejlet agterud af andre lande, og det ville være en økonomisk og social katastrofe, siger Søren Albertsen. 

Japanske metoder 

Men hvis fabrikkerne følger professor Peter Hasle og hans kollegaers råd, tyder alt på, at industrien i Bangladesh kan rede trådene ud og forblive konkurrencedygtige. 

Metoderne til forbedring af arbejdsprocesserne, som forskerne har fundet frem til, bunder alle sammen i det, man kalder lean manufacturing. Det er nærmest en hel filosofi inden for optimering af produktionsarbejde, som stammer fra Japan og Toyotas bilfabrikker. Grundprincipperne er blandt andet, at man skal rydde op, fjerne alle unødvendigheder, minimere spild og sørge for en flydende arbejdsgang. 

- På de bangladeshiske tøjfabrikker har vi blandt andet indrettet arbejdsstationerne anderledes – vi har ændret på arbejdshøjden og siddestillingen – og vi har sørget for, at de redskaber, de ansatte har brug for, er inden for rækkevidde, siger Peter Hasle. 

Alene det at reducere antallet af stofruller ved hvert bord og at udstyre arbejderne med en ekstra undertrådsspole har lettet arbejdsgangen markant, forklarer han.  

- Noget andet, der er væsentligt inden for lean, er at analysere hele produktionskæden og se på, hvor lang tid, hver enkelt arbejdsopgave tager, og hvor der opstår flaskehalse, forklarer Peter Hasle.

- Flaskehalse er selvfølgelig et tegn på, at man skal fordele arbejdsopgaverne anderledes, så der er bedre balance, og der ikke er nogen, som skal skynde sig rigtig meget, mens andre sidder og venter. 

For udenforstående kan det måske virke åbenlyst, at arbejdsprocesser skal være så smart indrettede som muligt. Men i praksis er det sjældent så enkelt endda, forklarer professoren. Slet ikke i Bangladesh. 

- I Bangladesh har man altid levet af de lave lønninger. Man har været vant til, at hvis man bare presser arbejderne til at arbejde hurtigere, så kan man blive mere konkurrencedygtig. Men i virkeligheden er produktivitet jo meget mere afhængig af, at man har organiseret et godt flow, siger Peter Hasle. 

Endnu hurtigere

Indimellem bliver lean anklaget for netop blot at være en måde at overvåge og presse ansatte til at arbejde endnu hurtigere. Og det kan det skam også være, understreger Peter Hasle. Men implementeret på den rigtige måde kan lean også føre til en forbedring af arbejdsmiljøet. 

- Selvfølgelig løser det ikke alle problemer. At sidde foran en symaskine er stadigvæk ensidigt gentaget arbejde, det kan vi ikke ændre på, siger Peter Hasle

- Men vores forskning viser tydeligt, at en flydende proces hænger sammen med et godt arbejdsmiljø. Lav produktivitet og kvalitet hænger sammen med, at man ikke har en systematik i arbejdsgangen, og arbejderne skal arbejde hårdere og hurtigere for at kompensere for den dårligt tilrettelagte produktion, siger han. 

Netværk af virksomheder

Én ting er imidlertid at finde frem til måder, man kan optimere produktivitet og arbejdsmiljø. Noget helt andet er få den viden bredt ud til fabrikkerne. 

Til at løse det problem har forskerholdet valgt at danne netværk af virksomheder, så det i sidste ende er tøjfabrikkerne selv, der underviser hinanden, ikke konsulenter, der tager ud til de enkelte fabrikker. 

- Ideen er, at virksomheder samarbejder om at lave forbedringer, bliver inspirerede og forpligtede af hinanden. Og det vil de meget gerne, fordi de kan se, at de får noget ud af det, og det er meget sjældent, at de enkelte fabrikker ligger i direkte konkurrence med hinanden, siger Peter Hasle. 

Projektet fortsætter 

Faktisk synes industrien i Bangladesh, at resultaterne af projektet er så lovende, at den bangladeshiske interesseorganisation for branchen, BGMEA, har valgt at videreføre det og blive ved med at oprette nye netværk af tøjfabrikker i landet. 

På den måde er forhåbningen, at forbedringerne vil sprede sig til fabrikker over hele landet.

Højere løn

I første omgang rykker implementeringen af lean-metoder ikke noget ved de lave lønninger, som fortsat er normalen i den bangladeshiske beklædningsindustri. 

Men som Søren Albertsen pointerer vil den stigende produktivitet om ikke andet kunne give medarbejderne på fabrikkerne et godt argument for at kræve mere i løn: 

- Hvis kagen bliver større, er det også kun rimeligt, at alle får et større stykke, siger Søren Albertsen.  

Skjulte udgifter

Samtidig viser forskernes arbejde, at mange af tøjfabrikkerne har en skjult udgift i den meget hyppige udskiftning af medarbejderstaben. 

- Mange af de ansatte er kun ansat i kort tid, før de siger op, fordi de får helbredsproblemer, eller måske hører de, at de kan få lidt mere i løn et andet sted. Det er dyrt for fabrikkerne, fordi det tager tid for en medarbejder at blive lært op, siger Peter Hasle. 

- Hvis man nu gav en højere løn og passede bedre på sine ansatte, ville man kunne reducere sine omkostninger 

Peter Hasle formulerer det også sådan her:

- Det er en god forretning at behandle sine ansatte godt.