Formålet med Ph.d.‐K ved SDU er at være et koordinerende og understøttende forum for RI-rådet. I RI-rådet varetages de overordnede og strategiske spørgsmål, der vedrører ph.d.‐området på SDU og i henhold til dette tilrettelægger Ph.d.-K den faglige udvikling, den administrative behandling og læring på tværs af ph.d.-skolerne.
Opgaver
Ph.d.-K bidrager til og behandler spørgsmål fra RI-rådet. Ph.d.‐K skal i almindelighed kunne forelægges spørgsmål stillet til RI-rådet, f.eks. i forbindelse med pludseligt opståede sager af betydning for hele SDU. Ph.d.-K’s opgaver:
- Løfte problemstillinger ind i RI-rådet
- Behandle spørgsmål stillet af RI-rådet
- Koordinering med henblik på sikring og optimering af den faglige kvalitet, diversitet og tværdisciplinaritet i ph.d. uddannelserne
- Administrativ koordinering og læring på tværs af ph.d.-skolerne (erfa-netværk – praksis - erfaringsudveksling)
Ph.d.-K er samtidigt et forum for udveksling af ideer og erfaringer med henblik på gennemførelse af god praksis på tværs af ph.d.‐skolerne. Eksempler på emner til planlæggelse og behandling i Ph.d.K kan være:
- Nationalt og internationalt samarbejde vedr. ph.d.‐uddannelserne, herunder joint & dual degree
- Samarbejde vedr. evalueringer, herunder internationale evalueringer af ph.d.‐ skolerne
- Internationalisering af ph.d.-uddannelsesområdet
- Vejlederuddannelse
- Tværfakultære generiske ph.d.‐kurser
- Talentudvikling
- Fælles statistik og nøgletal
Sammensætning af medlemmer
Ph.d.-K Udvalgets medlemmer består af en formand som udpeget af RI-rådet, de fem fakulteters ph.d.‐ skoleledere, fem administrative ph.d.-koordinatorer – én fra hvert fakultet, en repræsentant fra SDU Bibliotek samt 2 ph.d.-studerende – en fra henholdsvis de tørre og de våde områder.
Administrativ bistand
SDU RIO leverer sekretariatsbistand til Ph.d.-K.
Kontakt Ph.d.-K
Har du inputs eller spørgsmål til Ph.d-K arbejde?
Kontakt formand for udvalget Per Krogh Hansen eller ph.d.-skolelederen ved dit fakultet.