Sådan kan kunstige fuglestemmer gøre halskirurger bedre
Det gælder om at vide helt præcist, hvor man skal operere i en patient med for eksempel strubekræft for at bevare patientens stemme bedst muligt. Ny SDU-forskning i fuglestemmer viser vejen til det mindst skadelige indgreb.
Fugles og menneskers stemmer fungerer langt hen ad vejen på samme måde, og derfor giver det mening at forske i, hvordan fugles bruger deres stemmeorganer.
Det gør biolog Coen Elemans fra Syddansk Universitet, SDU, og som led i dette arbejde har han sammen med kolleger fra Odense Universitetshospital og University of Maine i USA skabt en avanceret computermodel, der kan beregne og forudsige produktionen af lyd, kun ud fra anatomi og stemmefoldernes fysiske egenskaber.
En ny generation af computermodeller
– Vi har lavet den første grundige eksperimentelle test af forudsigelse af en ny generation computermodeller, som udfører nogle meget intensive beregninger. Da det er så godt som umuligt at teste sådan en model på mennesker, har vi brugt den på fugle, hvor vi præcist kan måle alle vigtige egenskaber i et enkelt individ, siger Coen Elemans og fortsætter:
”Modellen kan bruges til at beregne, hvordan et menneskes stemme evt. vil ændre sig, hvis et kirurgisk indgreb er nødvendigt. Hvis man har kræft i strubehovedet, vil det for eksempel ofte være nødvendigt at fjerne stemmebåndene. Her kan man lave en realistisk beregning af de forskellige mulige indgreb og finde frem til det indgreb, der giver patienten de mindst belastende stemmeforandringer.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Fugle fra 15 gram til 200 kg
Coen Elemans vurderer, at modellen også kan bruges inden for biomekanisk, evolutionsbiologisk og neurologisk forskning.
Gennem de senere år har Coen Elemans og hans kolleger på SDU studeret seks forskellige fuglearter fra fem ordener. Den mindste art, zebrafinken, vejer kun 15 gram, mens den største, strudsen, vejer 200 kg.
Alle de undersøgte fugle viste sig at bruge den samme mekanisme som mennesker. Mekanismen kaldes den myoelastic-aerodynamiske teori (MEAD-mekanismen).
Mød forskeren
Coen Elemans er lektor ved Biologisk Institut. Han forsker i samspillet mellem hjerne og lydorganer, når dyr frembringer lyde.