Kontakt
- Besøg os (man-tor kl. 10-13) på SDU campus Slagelse, Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse. Biblioteket ligger på 1. sal ved hovedindgangen.
- Skriv/ring til os på mail slagelse@bib.sdu.dk eller tlf. 6550 9103 (man-tor 10-13).
- Brug os online Som studerende eller ansat har du adgang døgnet rundt til tidsskrifter, databaser og e-bøger. Se en oversigt over vores materialer.
Se også kontakt og betjeningstider på de andre SDU campusser.
Betjeningstid
Biblioteket i Slagelse er bemandet mandag - torsdag kl. 10 - 13. Udenfor den bemandede åbningstid kan du kontakte biblioteket i Odense på tlf. 6550 2100 (kl. 8-16) eller sdub@bib.sdu.dk.
Studerende og ansatte ved SDU har adgang til selvbetjening døgnet rundt med studiekort eller medarbejderkort.
Eksterne lånere kan bruge bibliotekets materialer og services i den bemandede åbningstid.
Bemærk at biblioteket er ubemandet disse dage:
|
Lån og aflevering
- Studerende og ansatte kan låne og aflevere materialer døgnet rundt på selvbetjeningsmaskinen i biblioteket.
- Eksterne lånere kan låne materialer i betjeningstiden.
- Materialer (max. 5 x 33cm) kan afleveres døgnet rundt i brevsprækken til højre ved SDU's hovedindgang. Større materialer skal afleveres på biblioteket.
Hjælp og vejledning
Du kan få personlig hjælp og vejledning i vores betjeningstid. Studerende er også velkomne til at bruge bibliotekets Kvik-hjælp via Zoom (tidsbestilling) eller at lave en personlig aftale via Book-en-Bibliotekar til bacheloropgaven ol.
Om dit bibliotek på SDU campus Slagelse
På campusbibliotek Slagelse kan du låne materiale fra alle afdelinger af Syddansk Universitetsbibliotek. Vi skaffer også gerne materiale fra andre biblioteker, hvis vi ikke selv har det, du skal bruge. Udover fysiske materialer giver vi dig adgang til en lang række online materialer.
Biblioteket er et offentligt bibliotek, som kan benyttes gratis af alle. De fleste af vores fysiske materialer kan lånes med hjem og fornyes uden begrænsning.
Fokus på International Virksomhedskommunikation og Erhvervsøkonomi
Vores faste bog- og tidsskriftsbestand afspejler de studier, der udbydes på SDU Slagelse: International Virksomhedskommunikation og Erhvervsøkonomi. Vi har også en semesterlånshylde med pensumbøger til de enkelte fag. Disse bøger kan benyttes på biblioteket.
Faciliteter
På biblioteket findes to grupperum og et antal læsepladser. Grupperum kan bookes her (søg efter "Room Name" Slagelse B-1.21 eller Slagelse B-1.22). På 2. sal er der en stillezone med 24/7 adgang, hvor du kan studere uforstyrret.
Fra bibliotekets pc'ere er der adgang til internet, printer, informationssøgning, online materialer i abonnement osv. Vi har en selvbetjeningsmaskine, hvor du kan afhente/låne eller aflevere dine materialer, samt en multifunktionsmaskine til print, scanning og kopiering. Du finder også trykte håndbøger og opslagsværker.
Via biblioteket kan du låne et aflåst skab, hvor du kan opbevare dine personlige ejendele. Skabene er placeret rundt omkring på campus Slagelse og kan lånes for et semester ad gangen.
Hvis du har brug for en pause i løbet af dagen, er du meget velkommen til at hygge dig på biblioteket. Du kan f.eks. lægge nogle brikker på vores puslespil, læse avis, tage en bog i vores byttereol, låne et brætspil eller bare slappe af i vores hyggelige sofahjørne.
Vi glæder os til at se dig!