For at søge om tilvalg/sidefag skal du lave din ansøgning i Ansøgningsportalen DANS senest 1. maj. Du må søge op til tre prioriteter på SDU.
Vi besvarer din ansøgning senest d. 10. juni. Og vi bestræber os på at svare dig endnu hurtigere. Svaret får du i Ansøgningsportalen.
Hvis du læser på SDU, skal du som udgangspunkt ikke uploade særlig dokumentation. Enkelte uddannelser kræver dog, at du skal vedhæfte en motiveret ansøgning eller lignende. Det vil fremgå i ansøgningsportalen og på det enkelte tilvalgs/sidefags adgangskravsside.
Husk også at uploade relevant dokumentation, hvis du har taget eller tager suppleringsfag for at opfylde uddannelsens adgangskrav. Endelig dokumentation for beståede suppleringsfag kan eftersendes til og med 31. august.
Hvis du læser på et andet universitet, skal du huske at uploade en forhåndsgodkendelse fra dit hjemmeuniversitet samt dokumentation for, at du opfylder eventuelle specifikke adgangskrav. Se mere om adgangskrav på den enkelte uddannelses side.
Har du ikke modtaget forhåndsgodkendelsen fra dit hjemmeuniversitet på ansøgningstidspunktet, kan du eftersende den frem til 7. juli.
Det er muligt at søge om optagelse på tre prioriteter på SDU. Du skal oprette en ansøgning til hver af uddannelserne og vil herefter blive bedt om at prioritere mellem uddannelserne.
|
Læs om særlige ansøgningsprocedure, hvis du...
Har du spørgsmål om optagelse?
SDU's optagelsesteam er klar til at hjælpe dig på telefon, mail og i Studenterservice. Læs mere her.