Kontakt
- Besøg os på Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse. Biblioteket ligger på 1. sal ved SDU's hovedindgang.
- Skriv/ring til os på mail slagelse@bib.sdu.dk eller tlf. 6550 9103 (man-tor 10-13).
- Brug os online SDU-lånere har adgang døgnet rundt til tidsskrifter, databaser og e-bøger. Se en oversigt over materialer.
Se også kontakt og betjeningstider for andre SDU campusser.
Betjeningstid
På SDU Slagelse er biblioteket bemandet mandag - torsdag kl. 10 - 13.
Udenfor den bemandede åbningstid kan du få hjælp af biblioteket i Odense på tlf. 6550 2100 (kl. 8-16) eller sdub@bib.sdu.dk.
Studerende og ansatte ved SDU har adgang til selvbetjening på biblioteket døgnet rundt med SDU-kort. Eksterne lånere er velkomne til at bruge alle materialer og services i den bemandede åbningstid.
Bemærk at biblioteket er ubemandet disse dage:
|
Lån og aflevering
Studerende og ansatte kan låne og aflevere materialer døgnet rundt på selvbetjeningsmaskinen i biblioteket.
Eksterne lånere kan låne materialer i betjeningstiden.
Materialer (max. 5 x 33cm) kan afleveres døgnet rundt i brevsprækken til højre for SDU's hovedindgang. Større materialer skal afleveres på biblioteket.
Hjælp og vejledning
Du kan få personlig hjælp og vejledning i vores betjeningstid. Studerende er også velkomne til at bruge bibliotekets Kvik-hjælp via Zoom (tidsbestilling) eller at lave en personlig aftale via Book-en-Bibliotekar til bacheloropgave ol.
Om dit bibliotek på SDU campus Slagelse
Hos os kan du låne materiale fra alle afdelinger af Syddansk Universitetsbibliotek. Vi skaffer også gerne materiale fra andre biblioteker, hvis vi ikke selv har det, du skal bruge. Udover fysiske materialer har du adgang til en masse online materialer.
Biblioteket er et offentligt bibliotek, som kan bruges gratis af alle. De fleste af vores fysiske materialer kan lånes med hjem og fornyes uden begrænsning. Hvis du ikke er tilknyttet SDU, kan du bruge online materialer hos os i åbningstiden.
Fokus på International Virksomhedskommunikation og Erhvervsøkonomi
Vores bog- og tidsskriftsbestand afspejler studierne på SDU Slagelse: International Virksomhedskommunikation og Erhvervsøkonomi. Vi har også en semesterlånshylde med alle pensumbøger til de enkelte fag. Disse bøger kan kun bruges på biblioteket.
Faciliteter
På biblioteket er der to separate grupperum og et antal læsepladser. Grupperum kan bookes her (søg efter "Room Name" Slagelse B-1.21 eller Slagelse B-1.22). På 2. sal er der en stillezone med 24/7 adgang, hvor du kan læse uforstyrret.
Bibliotekets pc'ere giver dig adgang til internet, printer, informationssøgning, online materialer i abonnement mm. Vi har en selvbetjeningsmaskine, hvor du kan låne eller aflevere materialer, samt en multifunktionsmaskine til print, scanning og kopiering i god kvalitet. Du finder også trykte håndbøger og opslagsværker.
Via biblioteket kan du låne et skab med lås til dine personlige ejendele. Skabene står rundt omkring på campus Slagelse og kan lånes for et semester ad gangen. Vi har altid ledige skabe!
Hvis du har brug for en pause i løbet af dagen, er du meget velkommen til at hygge dig på biblioteket. Du kan f.eks. lægge nogle brikker på vores puslespil, læse avis, tage en bog med hjem fra byttereolen, låne et brætspil eller bare slappe af i vores hyggelige sofahjørne.
Vi glæder os til at se dig!