Skip to main content

Trin 6: Enhedens tids- og handlingsplan

Trin 6: Aftale om indsatser og udarbejdelse af tids- og handlingsplaner

På baggrund af den fælles forståelse af enhedens arbejdsmiljø og trivselsforhold, så skal medarbejderne inddrages i drøftelse og prioritering af forslag til indsatser, som kan forbedre og styrke arbejdsmiljøet og trivslen i enheden. 

Efter drøftelserne mellem enhedens ledelse og medarbejdere udarbejder arbejdsmiljøgrupperne tids- og handlingsplaner for gennemførelse af de indsatser, som enheden har aftalt at iværksætte. 

For at medarbejderne har et godt billede af, hvilke indsatser der er planlagt, så skal tids- og handlingsplanerne kommunikeres til medarbejderne. Det skal være tydeligt:

  • Hvilke indsatser iværksættes?
  • Hvad er mål og succeskriterier for indsatserne?
  • Hvornår indsatserne gennemføres? 
  • Hvem der er ansvarlig for, at indsatserne gennemføres?
  • Hvordan og hvornår følges der op?

Sidst opdateret: 11.09.2024