Syddansk Universitet
Jens Troelsen & Kaya Roessler
Vores forskning fokuserer på, hvordan fysiske omgivelser - fra bymiljøer og arkitektur til skove og parker - påvirker vores mentale og fysiske sundhed. I en verden, hvor urbaniseringen skrider frem, og byerne vokser, er det afgørende at forstå, hvordan vi kan skabe sundere, mere bæredygtige bymiljøer til gavn for både mentalt og fysisk helbred.
I vores arbejde ser vi tydelige beviser på naturens positive effekt på menneskets overordnede sundhed – lige fra sænket blodtryk til styrket mental modstandsdygtighed. Korte ophold i naturen, selv i byparker eller ved eksponering for planter i hjemmet, kan have indflydelse på personers mentale helbred.
Forskningsresultaterne bekræfter samtidig, at veldesignede byrum kan være med til at fremme fysisk aktivitet blandt borgere, hvilket er essentielt for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Men denne viden kan vi hjælpe og rådgive politikere, så fremtidens byer bidrager til sundhed og bæredygtighed.
I rigtig mange tilfælde oplever vi nemlig en win-win-situation, hvor de tiltag, som bidrager til øget sundhed, også bidrager til bæredygtighed. Eksempelvis med integrationen af parker, planter og træer i byerne, som både hjælper med at reducere CO2, afkøle byerne og agere åndehuller for både mennesker og dyr.
”Det grønne er ikke kun godt for vores fysiske og mentale sundhed, det er også kritisk for at skabe byer, der kan bidrage til bæredygtighed.