Skip to main content

Københavns Universitet

Marie Pedersen

Om luftforurening.

Min forskning fokuserer på luftforureningens indvirkning på folkesundheden - især blandt de yngste. Mit primære mål er at forstå de langsigtede helbredseffekter af eksponering for luftforurening tidligt i livet og under graviditet.

Vores studier viser, at eksponering i fosterstadiet giver DNA-skader, som kan føre til væksthæmning, lungesygdomme og svækket immunforsvar. Fundene understreger vigtigheden af forsat at reducere luftforurening for at fremme folkesundheden for vores yngste og kommende generationer.

De omfattende sundhedskonsekvenser ved luftforurening her og i resten af verden er et argument for, at vi skal omlægge vores samfund, så vi ikke bliver udsat for den sundhedsskadende luft.

Derfor spiller min forskning også en central rolle for den grønne omstilling. Reduktion af luftforurening kan nemlig være med til at mindske klimaforandringerne og bidrage til bæredygtighed. Ved at overgå fra fossile brændstoffer til renere energikilder, ændre vores kost, forbrug og transportvaner forbedres luftkvaliteten, og vi kan fremme folkesundheden, passe på jordens ressourcer og mindske klimaaftrykket.

Ved at forstå, hvordan forurening påvirker vores sundhed, kan vi danne grundlaget for politiske ændringer, som bidrager til en mere bæredygtig fremtid for både mennesker og klode.

Marie Pedersen

Mød forskeren

Marie Pedersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 24.01.2024