Københavns Universitet
Peter Kjær Mackie Jensen
Om klimaflygtninge i Bangladesh.
Forestil dig at kæmpe for overlevelse i storbyernes slum, fordi havstigninger har ødelagt dit hjem og den jord, du plejede at leve af. Det er virkeligheden for mange klimaflygtninge i Bangladesh.
Vores forskning forsøger at identificere de udfordringer, der opstår for slumområdernes nytilflyttere – særligt i forbindelse med dårlig hygiejne og afledte sygdomme som kolera. Vi følger 450 mennesker i Dhakas fattige slum. Den ene halvdel har boet der hele livet, mens den anden halvdel tvunget dertil af stigende havvand.
Vi har gjort en stor opdagelse i området, hvor det viser sig, at 95% af de fækale bakterier, som slumkvarterets beboere indtager, stammer fra deres måltider, og ikke fra det beskidte drikkevand, som man tidligere har troet. Vi begynder derfor at forstå, at drikkevand ikke har den store indflydelse på beboernes sundhed, men at man skal se på hele husholdningen – specielt fødevare og køkkenhygiejne – for at komme diarresygdommene til livs.
Grunden, til at forskningsprojektet er vigtigt, er, at flere og flere mennesker i hele verden vil blive udsat for lignende scenarier i forbindelse med, at klimaforandringer fordriver mennesker fra landet mod byerne. Derfor er det vigtigt at kunne sætte ind overfor de sundhedsrisici, som er forbundet med skiftet.
”Masken, jeg sidder med, blev udbredt under Den Sorte Død i 1300-tallet. Ligesom at lægerne dengang ikke forstod pestens spredning, er der mange ting, vi i dag mangler at forstå om smitteveje i Dhakas slum.
Mød forskeren
Peter Kjær Mackie Jensen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.