Invitation til ph.d.-forsvar: Hvad får unge til at flytte fra, eller blive i, deres hjemby?

Hvordan blev du interesseret i dit forskningsfelt?

Jeg har været interesseret i steders betydning for mennesker siden gymnasiet, men min interesse blev cementeret, da jeg boede på Langeland og drak min kaffe hver morgen med udsigt til grønne enge og vilde heste – men alle spurgte mig stadigvæk, ”hvornår” jeg kom til København, fordi det jo var det eneste ”rigtige” sted at være for ”sådan én som mig”. Så jeg blev interesseret i, hvilke underliggende normer og forventninger, som former unges forhold til sted og uddannelse, særligt i lyset af land/by-diskursen i Danmark.

Hvad er hovedfokusset i din ph.d.?

I min ph.d. undersøger jeg, hvordan unge fra periferiområders valg om at flytte – eller blive – er sammenflettet til tidstypiske identitet- og stedsfortællinger. Dette relaterer jeg løbende i mit projekt til, hvordan regioner og mindre kommuner kan (gen)tiltrække og tilknytte unge mennesker i deres område.

Hvad er hovedpointerne i din ph.d.?

Min hovedpointe er, at på grund af den heftige udvikling, som vestlige uddannelsessystemer har været igennem de sidste 30 år, er vi nødt til at kigge på unges stedtilknytning og uddannelsesflytninger på en ny måde.

For det første er det – i modsætning til, hvad der ofte fortælles i medierne – forbundet med mange fordele at være en ”bliver” i både by- og landkommuner. Dog er bykommuners uddannelsesinstitutioner stadigt markant mere attraktive end landkommuners pga. de stedsfortællinger og forudsætninger for ungdomsliv, som knytter sig til de respektive steder.

Unge bruger ofte ’symbolsk mobilitets kapital’ til at fortælle omverdenen at de – selvom de bor tæt på, hvor de kommer fra – ikke er kedelige ”blivere”, som har en tendens til at blive set ned på. I stedet bruges ’symbolsk mobilitets kapital’ til at vise, at man har oplevet identitetsmæssige mobilitet igennem geografisk mobilitet i sit liv. Dette er også forklaringen på, hvorfor mange unge ønsker, og nogle gange føler sig presset til, at skulle flytte under deres uddannelse. 

Hvem henvender dine resultater sig til, og hvordan kan de bruge dem?

Mine resultater henvender til både nationale og kommunale politikere, embedsfolk og uddannelsesinstitutioner udenfor København og Aarhus (som er de to eneste områder i Danmark, som ikke har problemer med tiltrækning af unge).

Mit største råd til disse er at stoppe med at tænke i fastholdelses- og brandingstrategier. Både min og andres forskning viser med al tydelighed, at disse to ting ikke virker. I stedet skal vi tage alvorligt, at unge mennesker er meget mobile, særligt under uddannelse, men at det ikke betyder, at unge mister deres stedtilknytning til der, hvor de kommer fra. Min forskning viser nærmest det modsatte: Unge som har været flyttet ind til en større by, har et stort potentiale for at flytte hjem igen. Derfor bør vi omdefinere ”udflyttere” til ”potentielle tilbageflyttere” for at kunne arbejde mere konstruktivt med demografisk balance mellem land og by.

Hvis du skulle forske videre, hvad ville du så undersøge?

Jeg vil gerne forske i meningsfulde læringsmiljøer og -steder. Uddannelsesinstitutioner spiller en afgørende rolle for både unge menneskers uddannelsesliv, for de lokalsamfund, som institutionerne ligger i, og for samfundet som helhed. Det danske uddannelsessystem kommer til at udvikle sig i afsindig fart i de kommende år - og jeg vil gerne forstå og bidrage med viden til, hvordan uddannelsesinstitutioner bliver meningsfulde steder at være.