Skip to main content
DA / EN

Ny rapport om 'Fiskerne der forsvandt'

Hvorfor ophører fiskerne i fiskerierhvervet, og hvor går de hen?

CMSS har netop udgivet rapport nr. 2 fra pilotprojektet 'Fiskere i krydspres'.

Undersøgelsen har fokus på årsager til, at erhvervsfiskere ophører i erhvervet. Det er et tema, som ikke tidligere er studiet nationalt eller internationalt. Studiet er især baseret på interviews med 22 fiskere fra forskellige havne i Danmark, som er ophørt i fiskerierhvervet i 2014-2015. For langt de fleste fiskeres vedkommende er ophøret uønsket, og de forskellige grunde hertil uddybes detaljeret i rapporten.

De tidligere fiskere er også interviewet om, hvor de er gået hen, og det viser sig, at stort set alle er fortsat inden for det maritime felt (på forsyningsskibe, offshore, handelsflåden, færger, o.l.). De er således fortsat dedikeret til livet på søen. De beretter også om, hvordan de - set i bakspejlet - husker deres tid som fisker, og her dominerer de gode minder. De fleste udelukker ikke en tilbagevenden til fiskeriet, men skepsis og tvivl dominerer, og de ophørte fiskere har svært ved at se muligheden som realistisk grundet de eksisterende vilkår og forhold, som de har oplevet har skubbet dem ud af fiskeriet.

Rapporten kan hentes gratis ved at klikke på rapporten nedenfor.

                                

Redaktionen afsluttet: 18.06.2015