OPEN har rundet 300 projekter
OPEN er nu involveret i mere end 300 projekter.
Siden starten i år 2008 har OPEN oplevet en stor udvikling, og OPEN har nu været involveret i mere end 300 projekter, hvoraf 258 projekter på nuværende tidspunkt er aktive. Specielt de seneste par år har udviklingen været stor, og alene i 2015 optog OPEN mere end 100 projekter. Dette tal forventes at stige i år 2016.
Ud af disse mere end 300 projekter er over 200 aktive brugere af REDCap eller forventes at blive det i nær fremtid. Det samme gør sig gældende for brugen af OPENs biobank, hvoraf mere end 80 projekter enten opbevarer data eller forventer at gøre det. Herudover har OPEN oprettet et secure SharePoint site til opbevaring af data og/eller analysefasen til mere end 100 projekter. OPEN oplever også en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med registerforskningsprojekter og epidemiologisk forskning. Disse er bare nogle af faciliteterne OPEN tilbyder, og du kan læse mere om, hvad OPEN kan gøre for dig på OPENs faciliteter.
Du kan læse meget mere om OPENs udvikling i OPENs årsrapporter og om de specifikke projekt på OPENs projektoversigt.