Ansøg om støtte til biobank
OPEN støtte til oprettelse af biobank til fremtidig forskning – Ansøgninger modtages senest 1. Marts 2014
Med baggrund i OUHs forskningsstrategi og OPENs rolle som facilitator for den kliniske forskning på OUH og Klinisk Institut, åbnes hermed for 2. ansøgningsrunde om økonomisk støtte til laboratorieudgifter ved oprettelse af biobanker til fremtidig forskning. OPEN kan ansøges om 50 % af udgiften, dog maksimalt DKK 100.000.
Ansøgningerne vurderes ud fra følgende kriterier
- Biobanken indeholder/vil indeholde biologisk materiale, som ikke analyseres i nuværende forskningsprojekt
- Biobanken har potentiale, som beriget kohorte med nye samarbejdspartnere
- Biobanken er/bliver en OPEN biobank
- Biobanken er oprettet/oprettes efter 1. september 2013, og der er ikke tidligere søgt om økonomisk OPEN støtte
Ansøgning skal indeholde
- Mail med emnet: OPEN støtte til oprettelse af forskningsbiobank
- OPEN ansøgningsskema
- Projektbeskrivelse/protokol
- Budget med information om øvrige fondsansøgninger/bevillinger
- Ansøgers CV
- Publikationsplan
- Relevante anmeldelser/tilladelser fra Datatilsynet under den regionale paraplyanmeldelse samt fra Etisk Komite, hvis indsamlingen sker i tilknytning til et konkret projekt, hvis disse allerede forefindes
- Kontrakt med KBF, hvis denne allerede forefindes
Ansøgning fra allerede eksisterende OPEN projekt skal indeholde
- Mail med emnet: OPEN støtte til oprettelse af forskningsbiobank OP_XX (OP_XX numret findes på den underskrevne licensaftale)
- Opdateret budget med information om øvrige fondsansøgninger/bevillinger
- Opdateret projektbeskrivelse/protokol, hvis denne har ændret sig
- Nye anmeldelser/tilladelser fra Etisk Komité og Datatilsynet, hvis der er søgt om fx forlængelse eller lavet tillæg til de oprindelige
Ansøgningen sendes pr. mail til open@rsyd.dk senest d. 1. marts 2014
Læs mere om OPENs faciliteter her