Skip to main content
Forskningsenheden OPEN

Støtte til deltagelse i seminar ved Danmarks Statistik

Søg OPEN om støtte til deltagelse i Seminar om Survey- og Registerdata ved Danmarks Statistik

Alle forskere ved OUH eller Klinisk Institut på SDU, som udfører eller planlægger at udføre register-baseret forskning i relation til OPEN eller OPEN projekter inviteres til at ansøge. Seminaret finder sted tirsdag d. 7. maj 2013 kl. 9.00-16.00 på Københavns Universitet, Bispetorvet 1, BISP325, 1167 København K.

OPEN støtter med betaling for deltagelse samt 2-tursklippekort Odense-København, økonomiklasse.

Seminaret henvender sig især til forskere og andre analytikere der står overfor at anvende eller anvender surveydata og registerdata i deres analyser. Du får indblik i hvilke muligheder og faldgruber, der er ved at kombinere survey- og registerdata. Du får at vide, hvad man skal tage ind i betragtning, når man udarbejder repræsentative undersøgelser, og hvordan man kan optimere sine stikprøver blandt andet ved hjælp af registre. Du bliver også gjort bekendt med de registre Danmarks Statistik ligger inde med og hvordan du i praksis kan komme i gang med at indsamle data og kombinere dem med allerede eksisterende registerdata.

For at få støtte fra OPEN skal du sende en motivationsskrivelse til open@ouh.regionsyddanmark.dk senest mandag d. 15. april, af skrivelsen skal det fremgå, hvorfor du ønsker at deltage samt dit navn, titel og afdeling. Vær opmærksom på at seminaret har et begrænset antal pladser, og OPEN kan ikke garantere din deltagelse. Jo før vi modtager din motivationsskrivelse des bedre, OPEN vil vurdere din anmodning og løbende give tilsagn/afslag om støtte. Hvis OPEN give tilsagn om at støtte din deltagelse, vil OPEN registrere dig på Danmarks Statistiks hjemmeside og bestille klippekort til dig.

Du kan finde program for seminaret her!

Redaktionen afsluttet: 07.02.2013