QM har for nylig lanceret sit quantum computing-initiativ, som tager udgangspunkt i QM's kerneforskningsaktiviteter, der involverer forskellige aspekter af det matematiske fundament for kvanteteori. Målet med dette initiativ er at øge kvantehardwarens skalerbarhed, fremme fremskridtene inden for kvanteinformationsbehandling og fremskynde anvendelsen af praktiske kvanteteknologier med potentielt radikal indvirkning på vores samfund og økonomi.
I den første fase vil forskellige kvantecomputerplatforme og deres anvendelser blive udforsket. Eksemplerne omfatter:
- Udvikle nye kvantematematiske komponenter til klima- og vejrmodeller (i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut og SDU's klimaklynge)
- Opbygge skalerbare kvanteteknologier med kontinuerlige variable klyngetilstande (i samarbejde med Center for Makroskopiske Kvantetilstande på DTU, Palacky University Olomouc, Heidelberg University, Q.ant GmbH, Johannes Gutenberg University of Mainz, Sorbonne Université, Centre Suisse d'Electronique et de Microtechnique SA).
- Bruge Gaussian Boson Samplers til at forbedre optimeringen af henvisningsvejene for fedtleversygdomme (i samarbejde med Centre of Liver Research, OUH)
- Bygge det danske kvanteinternet (i samarbejde med SDU, DTU og Københavns Universitet og 5 danske offentlige myndigheder: Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Forsvarsministeriet)
- Topologisk kvantecomputerplatform til gate-baseret algoritme
Kontakt
Professor Jørgen Ellegaard Andersen, leder af Center for Kvantematematik, D-IAS Chair