Baggrund for projektet
I Danmark er kravene til bygningers energieffektivitet øget de senere år. Det ser ud til at de øgede krav til energieffektivitet i bygninger og behovet for efterisolering af eksisterende bygninger medfører ekstra udfordringer i forhold til fugtsikring af bygningerne. Udfordringerne findes ikke kun i ældre bygninger, men også i nybyggeri. Dette kan bl.a. skyldes, at de øgede krav til isoleringstykkelse kan medføre at det tager længere tid for en bygning at tørre efter at den er blevet opført/renoveret.
Derfor vil vi i projektet undersøge bygninger, som står i deres oprindelig stand, samt bygninger der har gennemgået en renovering. Resultaterne af vores undersøgelser vil kunne give vigtig viden til bygningsingeniører, arkitekter og konstruktører om hvilken standard og udformning, der kræves af bygningens klimaskærm. Vi ønsker også at kunne levere tredjepartsrådgivning til aktører i byggebranchen og bygningsejere i forbindelse med deres byggeprocesser.
Projektets formål er at komme med anvisninger på hvordan man kan bygge holdbare og bæredygtige ydervægge i fremtiden, som samtidig ikke indeholder fugt, der potentielt kan medføre skade på bygningerne.
Projektets formål
- At skabe ny viden om reel holdbarhed af forskellige typer af ydervægskonstruktioner
- At identificere bedste praksis for at sikre lange levetider for ydervægskonstruktioner
- At evaluere risikoen for fugtskader på grund af klimaændringer
Projektbeskrivelse
Der er mange forskellige måder at bygge højeffektive og holdbare ydervægskonstruktioner. Desværre er der også mange konstruktionsudfordringer, som resulterer i bygninger med fugtproblemer. I Danmark er det anbefalet, at den varme side af isoleringen udføres luft- og diffusionstæt, og når man anvender tunge ydervægskonstruktioner, sikrer en tung bagvæg af mursten eller beton dette.
Bygger man i stedet konventionelle lette ydervægskonstruktioner (så som vægge med et træskellet imellem isoleringen), så lyder anbefalingen at bruge en dampspærre på den varme side af isoleringslaget. Erfaringer fra nogle studier viser dog, at det i nogle typer lette ydervægskonstruktioner, fx i nye bygninger med naturlige materialer (eksempelvis træ, ler og kalk) er muligt at udelade en dampspærre, uden at der opstår fugtproblemer.
I projektet vil vi undersøge den hygroskopiske kapacitet af bygningsmaterialer (materialernes egenskab til at optage og afgive fugt), især det indvendige lag, og undersøge hvilken rolle denne har, for at kunne afgøre hvornår en dampspærre er nødvendig eller kan udelades. Vi vil også undersøge i hvilken grad beskyttelse mod regn, samt valg af materiale, er vigtige ift. at sikre langtidsholdbare konstruktioner i et fremtidig klima. Yderligere vil vi undersøge om god styring af regnvand spiller en rolle i holdbarheden af bygningers klimaskærme, som er det yderste lag der skærmer og isolerer mod udeforhold.
Projektets målgrupper
Den primære målgruppe for projektet er forskere og rådgivere, som fx bygningsingeniører, arkitekter og konstruktører, som er ansvarlig for kvaliteten af bygningens klimaskærm.
En sekundær målgruppe er bygningsejere og aktører i byggebranchen, som leder efter tredjepartsrådgivning med henblik på at bygge holdbare og bæredygtige ydervægskonstruktioner.
Formål
Projektet har til formål at samle ny viden om forskellige ydervægskonstruktionstyper, således at det bliver muligt at sammenligne og identificere bedste praksis og risikofaktorer ift. at sikre langtidsholdbare og fugtsikrede konstruktioner. Den nye viden skal bidrage til et forbedret konstruktionsdesign og til at forlænge bygningernes og ydervægskonstruktionernes levetid for at mindske miljøpåvirkninger.
I projektet vil vi derfor måle fugt- og temperaturforhold i ydervægskonstruktioner, samt udføre skimmeltest i minimum 60 - og gerne op til 100 - bygninger i Danmark, som vil være vores casestudier. Derudover vil vi udføre en tæthedsprøvning i udvalgte casestudier. Casestudierne udvælges så de repræsenterer de mest gængse bygningstyper i Danmark. Vi tager udgangspunkt i klassifikation af bygningstyper ifølge TABULA (Institut Wohnen und Umwelt GmbH 2016), og supplerer med bygninger der anvender lette ydervægskonstruktioner med alternative materialer, såsom fx bio-baserede materialer.
Vi vil undersøge 7 bygningstyper i forskellige regioner i Danmark, samt i 5 til 10 bygninger i Grønland.
Ved at måle både på bygninger som er i deres oprindelig stand, samt på bygninger som har været under renovering, får vi mulighed for at identificere bedste praktisk, der kan være med til at sikre værdiskabende renoveringer af bygninger i Danmark.
Derudover vil vi undersøge hvilke effekter fremtidens klimaforandringer vil kunne forventes at have på bygningers holdbarhed. Til dette vil vi anvende data, som kommer fra målinger på bygninger i Sydtyskland eller Belgien, og bruge disse til sammenligning. Ved at sammenholde det klima som findes i Sydtyskland/ Belgien med klimamålinger i Danmark, kan vores forskning sige noget om de påvirkninger, som danske bygninger vil blive udsat for i fremtiden.
Med dette projekt kan vi samle vigtige data om den reelle hygrotermiske ydeevne (ydeevne for isolering og fugt), holdbarhed og tilstedeværelse af skimmelvækst for de udvalgte ydervægskonstruktioner. Ud fra måledata af fugt-og temperaturforhold på relevante målesteder i de forskellige ydervægskonstruktioner, vil vi beregne risiko for skimmelvækst ved brug af en eller flere skimmelrisikomodeller. Der er dog mange usikkerheder når skimmelvækst skal vurderes kun fra beregnede data ved hjælp af skimmelrisikomodeller. Ved at kombinere fugt- og temperaturmålinger fra eksisterende bygninger med visuel inspektion og skimmeltests kan vi få vigtige data som ikke kun kan bruges for at vurdere konstruktionernes kvalitet, men også til at validere skimmelvækstmodeller. Derudover vil vi simulere fugt- og temperaturforhold, bl.a. ved brug af fremtidige klimadata, for udvalgte ydervægskonstruktioner, samt beregne risiko for skimmelvækst ud fra simuleringerne.
TABULA er et Europæisk projekt som har klassificeret beboelsesejendomme i henhold til alder og bygningstyper i Danmark og de andre EU-lande.
I TABULA er i alt 7 bygningstypologier repræsentativ for parcelhuse i Danmark defineret. (1. Bindingsværk, 2. Massiv tegl, 3. Tegl med hulrum, 4. Udv. tegl indv. beton (hybrid), 5. Udv. tegl indv. letopbygning (hybrid), 6. Let ydervæg med pladebeklædning, 7. Let ydervæg med letbeton)
Resultater
Dette projekt har til hensigt at tilvejebringe ny viden om bedste praksis for at bygge holdbare bygninger med fugtsikrede konstruktioner. Samtidig vil en øget holdbarhed også bidrage til at mindske miljøpåvirkninger af byggebranchen. Ved identificering af risikofaktorer for skimmelvækst, bliver det desuden nemmere at undgå fugtskader og de sundhedsproblemer, som kan følge med. Et af projektets formål er at identificere bedste praksis, for at sikre lange bygningslevetider. Konkret forventer vi, at vi efter dataanalysen kan svare på disse spørgsmål:
- Hvilke typer ydervægskonstruktioner fremviser robusthed, også under fremtidige klimascenarier. Er svaret afhængig af hygrotermisk kapacitet af bygningsmaterialerne, tykkelse af isoleringen, ventilation bag beklædning, klimaet, eller andre faktorer?
- Hvornår er det bedst at bygge vægge med en dampspærre i lette (og hybride) ydervægskonstruktioner eller ved renovering, hvornår er det bedst at undgå det, og hvornår er det ligegyldigt?
- Udover dampspærren i lette ydervægskonstruktioner, hvilke andre faktorer er da vigtige at kontrollere, for at undgå vandskade og forlænge bygningslevetiden?
Vi vil gøre alle informationer offentligt tilgængelige, sådan at forskere og alle som har interesse i dette emne har adgang til de indsamlede data. Samtidig giver dette mulighed for at forbedre skimmelvækstmodeller i fremtidige projekter, som i øjeblikket viser betydelige uoverensstemmelser.