Skip to main content
DA / EN

Nyheder og Arrangementer

November 2024

29. november præsenterer  og uddyber professor Atanu Choudhuri, Department of Management and Marketing, Durham University Business School, Durham, UK, sin seneste forskningsartikel Impact pathways: digital product passport for embedding circularity in electronics supply chains på et forskningsseminar arrangeret af SDU Global Sustainable Production (GSP). Fokus vil være på digitale produktpas, som er et yderst relevant emne for bla. forskere indenfor Supply Chain. 



Oktober 2024

Den 21. oktober forsvarer Julie L. Bundgaard sin ph.d.-afhandling med titlen  Lens of labour - Improving social audits in the Bangladeshi garment industry through the eyes and voices of garment workers 
I ph.d.-afhandlingen undersøges effekten af sociale audits for arbejdernes velbefindende i den bangladeshiske beklædningsindustri, hvor anvendelsen af sociale audits fra multinationale selskaber steget betydeligt de seneste årtier. Disse audits ses som væsentlige værktøjer, der er med til at sikre overholdelse af arbejdsstandarder i tøjindustrien. 

Indbydelse til forsvaret vil blive offentligtgjort i starten af oktober.

 

September 2024

I et interview i til Politiken onsdag d. 25. september udtalte Peter Hasle "Det hører til det mest alvorlige, jeg har set. Det er en meget alvorlig, omfattende og hård vurdering, arbejdstilsynet giver arbejdsmiljøet hos det politiske parti Moderaterne". 
Peter gav også sine synspunkter til rapporten i TVA d. 24 september kl. 18.30 og 21.00 om dette 

Den 23. september deltager Peter Hasle i konferencen FRA OLIESTAT TIL GRØN STAT i Fællessalen på Christiansborg, hvor han er med i paneldebatten, og giver sit bidrag om hvad den grønne omstilling rejser af udfordringer for arbejdsmarkedet og arbejdsmiljø. 

August 2024

Den 26. august inviterer Etisk Handel Danmark, DM&T og Den Danske Ambassade i Bangladesh til et spændende arrangement om ansvarlig indkøbspraksis med udgangspunkt i Bangladesh, hvor  Ph.d.-studerende ved GSP, Julie Bundgaard, vil holde et oplæg som en del af programmet.
Læs mere og tilmeld dig arrangementet  nederst på siden her 

Maj 2024

Jan Vang og Annalisa Brambini  fra Global Sustainable Production sektionen skal sammen med Det Samfundsvidenskabelige fakultet på SDU, Aalborg Universitet og  2 universiteter i Bangladesh arbejde på et DANIDA projekt, om at hjælpe små producenter i Bangladesh til at genbruge plast mere effektivt - til gavn for både miljø, klima og arbejdernes sundhed. Læs mere i artiklen Plastprojekt i Bangladesh

Marts 2024

Nu lukker vi op for webinarer fra Masteruddannelsen for arbejdsmiljøledelse efterfulgt af et kig ind i hvad uddannelsen indeholder.

Uddannelsens undervisere giver i foråret 2024 følgende inspirationsoplæg:

  • 15. april 2024 kl. 15-16 Peter Hasle fortæller om: Organisationskulturen: En afgørende faktor for dit arbejdsmiljø. Organisationskultur giver mening og styrer handlinger i dagligdagen – og dermed også arbejdsmiljøet. Tilsyneladende uforklarlige farlige handlinger bliver forståelse, når de analyseres med kulturbriller.
  • 13. maj 2024 kl. 15-16 Karen Søgaard: Hvorfor er det så svært at forbedre med ergonomiske indsatser uden at tale om træning?

    18. juni 2024 kl. 15-16 Anders Kabel: Hvad er arbejdsmiljø egentlig for noget, og hvorfor er det så vanskeligt at gøre noget ved?

Link til webinarer og information om uddannelsen finder du på SDU hjemmeside 

https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/master/arbejdsmiljoeledelse

 

December 2023
“Blod på din T-shirt” er et nyt undervisningsforløb udviklet af  Ph.d.-studerende ved GSP, Julie Bundgaard i samarbejde med Alinea.
Det er henvendt 8.-9. klassetrin. Se mere på Alineas samfundsfagsportal

28. november 2023
PODCAST om mangfoldighed i GODTARBEJDSMILJØ.DK
  #4 Kan I tale om de svære ting?

"Vi oplever alle situationer, hvor vi ikke kan arbejde for fuld kraft. Vi bliver ældre, syge, har problemer på hjemmefronten eller noget helt fjerde. Psykologisk tryghed er en vigtig faktor i et sundt arbejdsmiljø, hvor vi kan være åbne om, hvem vi er, og tale om også de svære ting. Så hvordan får vi mere psykologisk tryghed?"

Medvirkende:  Sanne Høybye, psykolog og tilsynsførende i Arbejdstilsynet og Bille Sterll, journalist, samt 
fra Global Sustainable Production, Liv Starheim, organisationspsykolog

21. november 2023
Kronik i ING.DK
Efter maskinulykke med dødelig udgang på Danish Crown: Certificering af arbejdsmiljø har et problem 

"I juni måned døde en ansat på Danish Crowns slagteri i Blans som følge af en arbejdsulykke. Medarbejderen blev klemt i en kassevasker under rengøring. Det er en ulykke, som skulle have være undgået. Årsagen til ulykken var helt banale problemer med maskinsikkerheden. Afbryderen var placeret langt fra maskinen, der var ikke et nødstop, spændingen kunne ikke tages af maskinen, og der var ikke en aflåselig afbryder til at beskytte mod utilsigtet start (en såkaldt LOTO – Lockout/Tagout sikkerhedsprocedure).

Denne manglende maskinsikkerhed kan spores 12 år tilbage. Virksomheden har i hele denne periode været arbejdsmiljøcertificeret og har derfor 12 gange foretaget egne interne audits samt haft 12 besøg af eksterne auditører – men ingen har opdaget problemet.

Danish Crown har som arbejdsgiver ansvaret for at beskytte medarbejderne mod ulykker, men her får også certificeringsbureauet, som har gennemført en lang række audits, et medansvar for ikke at identificere fejlen."
 

22. maj 2023
Videnskabelig assistent Amanda Bille  forsvarer sin Ph.d.-afhandling (på CBS) :
No business without politics: 
Investigating the political nature of supply chain management 

"Global crises are making it harder to navigate the complexity of supply chain management (SCM), and "business as usual" can no longer sufficiently cope with the challenges managers experience in relation to both social and environmental sustainability. Awareness is spreading in the SCM research community that new perspectives that challenge the status quo are needed. This research joins this discussion by providing a political perspective on SCM. Over the course of five articles and a cape, a range of methods, theories, and philosophies are explored and applied, ultimately leading to a conclusion that helps decomplexifying SCM for both managers and researchers: SCM is a political activity."
Amanda Bille blev vejledt af  Andreas Wieland og Philip Beske-Janssen.  bedømmelsesudvalgets formand var  Britta Gammelgaard og øvrige medlemmer  var Anne Touboulic og Peter Hasle.
Amanda Bille vil fortsætte sin forskning på SDU som  postdoc ved Global Sustainable Production.

27. april 2023
Professor Peter Hasle holder oplægget:

Triple Helix – en mulig ramme for samarbejde
Triple helix er en systematisk metode til at udviklesamarbejde mellem universiteter, virksomheder og samfund som anvendes i mange lande. Hvordan kan metoden anvendes i praksis og hvilke erfaringer kan vi bruge i Grønland?
Peter Hasle er tilknyttet både SDU og  Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og oplægget holdes på Ilisimatusarfik i Nuuk. 

Dagens overordnede tema er: 
Sammen er vi stærkere broen mellem erhvervsliv, universitet og samfund
- Styrkelse af samarbejdet mellem erhvervsliv og Ilisimatusarfik på såvel forsknings- som undervisningsområdet.

Landskabsbillede fra turen 
Bybillede fra turen

24. april 2023
Phd-studerende Julie Bundgaard  udgav sammen med Tanja Gotthardsen en kronik  med titlen: "Tøjbranchen er - stadig - bygget på fattigdom og blod"  som kan læses i Politiken.
Samme dag udkom også  Julie Bundgaard og Tanja Gotthardsens kronik i Altinget med titlen: "Rana Plaza styrtede sammen for ti år siden. Men tøjbranchens ekstreme ulighed kræver stadig handling"

17. april 2023

Der er blod på dit tøj, Julie










Phd-
studerende Julie Bundgaard udgiver lydbogen/ebogen  Der er blod på dit tøj, Julie på Politikens Forlag

"Der er blod på dit tøj, Julie er en lydbog, som handler om Rana Plaza-kollapset og om, hvorfor forholdene i tøjindustrien fortsat, selv efter den værste ulykke i industriens historie, er forfærdelige. Bogen er skrevet og indlæst af Julie Bundgaard, som har flere års NGO-erfaring i tøjindustrien og som skriver ph.d. på Syddansk Universitet om social bæredygtighed i tøjindustrien. Den tager udgangspunkt i Julies oplevelser fra tøjfabrikker, interviews og samtaler med fabriksejere og tøjarbejdere, og i forskning og artikler om fast-fashion-industrien"  (Fra forlagets beskrivelse)
Bogen er 75 % lyddokumentar og 25% fiktion. 
Læs mere og hør uddrag 

Hør interview fra Fashion Forum  (fra. 12.05.2023)

Forskningspublikationer

Se de seneste forskningspublikationer fra GSP

Se publikationer

Presse/medier

Presse/medier

SDU Global Sustainable Production Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 7450

Sidst opdateret: 02.10.2024