Skip to main content
DA / EN

Om SDU Dronecenter

Gruppebillede af medarbejdere i Dronecenteret, 2022

SDU Dronecenter holder til på SDU Campus i Odense og i den nærliggende HCA Airport, hvor vi står for  SDU UAS Test Center med laboratorier og testfaciliteter for droner.

Forskningscenteret blev etableret i 2015, som led i et af SDU's strategiske indsatsområde, der omhandler droner.

Forskning

Vi forsker i droneteknologier og fremtidens anvendelsesmuligheder for droner inden for områder som f.eks. inspektioner, energi, landbrug, beredskab og sundhedssektoren.

Vi er et tværfagligt team af forskere med speciale inden for  bl.a. design og konstruktion, robotteknologi, computervision, software og indlejrede systemer. Sammen skaber vi droneløsninger til gavn for samfundet.

Samarbejde

Vi samarbejder både med den etablerede industri og med mindre start-up virksomheder i forbindelse med vores forskningsprojekter, studenterprojekter og i SDU UAS Test Center.

SDU UAS Test Center

SDU UAS Test Center er et økosystem for udvikling og test af droner beliggende i HCA Airport tæt på Odense.

Her har forskere, studerende og dronevirksomheder adgang til vores state-of-the-art laboratorier og 1900 km2 luftrum, hvor droner har førsteret til at flyve. UAS Test Centeret har et tæt samarbejde med UAS Denmark Test Center .

Uddannelse

Dronecenteret tilbyder kandidatuddannelsen Civilingeniør i Robotteknologi med specialisering i Droner ogAutonome Systemer.

  

SDU Dronecenter Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 9523

Sidst opdateret: 05.11.2024