FIT FIRST er et koncept med sjove, intense og involverende idrætsaktiviteter til hele skolen - både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
Syddansk Universitet (SDU), Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF), herunder 23 specialforbund, har indgået et stærkt partnerskab og udviklet det unikke FIT FIRST koncept, hvor viden og erfaring med forskning, undervisning, læring og aktivitetsudvikling indenfor idræt går hånd i hånd.
Der er udviklet tre koncepter:
FIT FIRST 10 til indskolingen
FIT FIRST 20 til mellemtrinnet
FIT FIRST Teen til udskolingen (medio 2024)
Alle tre koncepter er omhyggeligt udviklet ud fra den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form, trivsel og læring. Det er undervisningsforløb målrettet de danske grundskoler med hovedfokus på sjov, inkluderende, intens og involverende træning.
Du kan læse mere om FIT FIRST på Danmarks Idrætsforbund's (DIF) hjemmeside.