Aktiviteter
Alle partnere vil samarbejde og deltage i 15 hovedaktiviteter under følgende fire hovedoutput:
O1: Analyse af fysiske laboratorier
O2: Udvikling af kurser og workshops
O3: Udvikling af virtuelle laboratorier
O4: Ramme og retningslinjer for udvikling og implementering af virtuelle laboratorier.
Alle partnere vil også arrangere en række workshops for studerende fra SDU og TalTech og deltage aktivt i det multiplikatorarrangement, der arrangeres af leadpartneren på SDU, campus Sønderborg.
Metode
Projektet vil blive gennemført med tre specifikke anvendelsescases baseret på de tre laboratorier på hhv. SDU, TalTech og CNR-STIIMA. Der vil blive anvendt forskellige metoder, herunder semistrukturerede interviews, fælles workshops, pilotkurser samt udvikling og test af prototyper. Studerende og laboratorieinteressenter vil blive inddraget i de forskellige aktiviteter i projektet. Aktiviteternes og resultater og læringserfaringer vil blive offentliggjort via dokumenter med fri adgang.
Resultater og effekt
De nuværende digitale undervisningsmetoder inden for ingeniøruddannelsen er underlagt begrænsninger som følge af manglende adgang til laboratoriernes fysiske faciliteter og ressourcer. Vi forventer, at reducere disse begrænsninger vha. digitale løsninger. De virtuelle laboratorier repræsenterer det digitale modstykke til de fysiske laboratoriefaciliteter og giver mulighed for fjernadgang og adgang til flere brugere. Dette vil skabe værdi i uddannelse og internationalt samarbejde både under og efter pandemien.
Vi forventer at opnå
- en forståelse af værdien af både fysiske laboratorier og virtuelle laboratorier i ingeniøruddannelsen
- større erfaring hos lærere, forskere og vejledere for bedre udnyttelse af virtuelle laboratorier, ikke kun til onlineundervisning
- identifikation af katalysatorer, der vil sikre en vellykket onlineundervisning i ingeniørfag
- demoer af virtuelle laboratorier, der repræsenterer konceptet for de fysiske laboratorier
- retningslinjer til støtte for udviklingen af virtuelle laboratorier for ingeniøruddannelse.
Alle partnere vil afholde en række workshops, hvor partnere og studerende fra partnerinstitutionerne vil arbejde sammen om foruddefinerede emner vedrørende brugen af de fysiske og virtuelle laboratorier.
Efter projektets afslutning vil retningslinjer for udvikling af virtuelle laboratorier for ingeniøruddannelse være tilgængelige. Vi planlægger at udnytte prototypen af de virtuelle laboratorier, der vil blive samlet som en delt platform for alle partnere. Indsatsen vil yderligere styrke det internationale samarbejde, da studerende og lærere fra forskellige lande kan mødes i det virtuelle miljø når som helst fra hvor som helst.