Operationer hjælper mod inkontinens
Operationer for ufrivillig vandladning er effektive: Syv ud af 10 kvinder bliver helbredt for inkontinens efter en operation. Det viser den første landsdækkende undersøgelse af operationerne
Operationer for ufrivillig vandladning er effektive: Syv ud af 10 kvinder bliver helbredt for inkontinens efter en operation. Det viser den første landsdækkende undersøgelse af operationerne
Man skønner, at omkring 400.000 danskere, heraf flest kvinder, lider af ufrivillig vandladning. De har så svært ved at holde på vandet, at de ved fysisk anstrengelse - som et nys, host eller en løbetur - drypper eller tisser lidt i bukserne.
De fleste får at vide, at de skal lave knibeøvelser, men der er også kvinder, der bliver opereret. Og nu dokumenterer en ny, stor undersøgelse fra Syddansk Universitet, at der er rigtigt meget at vinde ved disse operationer. Det er første gang, at man på landsplan har undersøgt effekten af operationerne.
- Operationer er en effektiv behandlingsform mod ufrivillig vandladning. Hele 70 procent af de opererede kvinder oplever, at de bliver helt tætte igen - og altså helbredt, mens øvrige 10 procent oplever væsentlige forbedringer, fortæller forsker ved Syddansk Universitet, Rikke Guldberg.
Undersøgelsen er en del af en ph.d.-afhandling, som Rikke Guldberg netop har forsvaret ved Center for Klinisk Epidemiologi på Syddansk Universitet. Her har hun undersøgt data og patientspørgeskemaer fra i alt 2000 danske kvinder, der er blevet opereret for det, som i fagsprog hedder urin-inkontinens.
Urin-inkontinens hos kvinder kommer ofte i forbindelse med en fødsel, hvor bækkenbundsmuskler, nerver og dét bindevæv, der normalt understøtter blæren, bliver slapt. Det betyder, at det er svært eller umuligt at kontrollere blæren ved pludselige bevægelser eller tunge løft. Blæren lækker ofte uden, at man føler en trang til at gå på toilettet, og mange kvinder må derfor bruge indlæg eller ble. Lidelsen forværres med alderen.
Inkontinens er et tabu
Formålet med studiet har været at belyse forbedringer – eller forværringer – i kvindernes livskvalitet efter en operation. Kvinderne fra studiet har blandt andet svaret på, hvordan de havde det før operationen og igen 3-6 måneder efter operationen.
- Inkontinens er ofte forbundet med skam og isolation. Det er et tabu at tisse i bukserne, flovt at gå med ble, og lugter man af tis, holder man afstand til andre mennesker. Derfor er der rigtig mange kvinder, der har dårlig livskvalitet. Men efter operationen er det anderledes. Her svarer hele 80 procent af kvinderne, at deres hverdag og livskvalitet er blevet markant bedre, siger Rikke Guldberg.
At inkontinens er et tabu, er med til at forklare, hvorfor der er så forholdsvis få operationer årligt. Hvert år bliver omkring 1500 danske kvinder opereret for ufrivillig vandladning.
- Der er mange, der ikke ved, at man kan blive opereret eller ikke har lyst til at tale med lægen om deres problem, siger Rikke Guldberg.
Et mindre indgreb
En operation for inkontinens er ellers et mindre indgreb. Det foregår som regel i lokalbedøvelse, hvor der lægges en smal slynge, lavet af kunststof, op under urinrøret.
Og selvom størstedelen altså oplever et godt resultat, er der også nogle, der ikke er tilfredse med operationen, viser Rikke Guldbergs forskning.
- Omkring 16-17 procent af kvinderne mærker ingen forandring efter operationen. Samtidig viser undersøgelsen, at en lille gruppe på tre-fire procent får det værre, det vil sige, at de får flere symptomer efter operationen. Det kan skyldes, at den opsatte slynge er for stram, og kvinderne derfor pludselig oplever den modsatte situation, nemlig at de har svært ved at komme af med vandet, eller, at deres blære reagerer uhensigtsmæssigt med ufrivillige sammentrækninger, fortæller Rikke Guldberg.
Hun understreger, at det ikke er alle kvinder, der egner sig til en operation eller som er så generet af deres inkontinens, at en operation kan komme på tale.
- Man må afveje de gener, man har i sin hverdag, med de risici, der er forbundet ved en operation. Har man for eksempel kun et problem, når man dyrker sport, anbefales det, at man bruger særlige tamponer. Langt de fleste kvinder kan komme langt med knibeøvelser, medicin eller bedre drikke- og toiletvaner. Men der er også kvinder, hvor knibeøvelser ikke hjælper tilstrækkeligt, og de bør tilbydes en operation, siger Rikke Guldberg.
Hun opfordrer kvinder, der lider af inkontinens til at søge hjælp hos deres praktiserende læge, der eventuelt kan henvise til fysioterapeut eller en gynækolog.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
Foto: Modelfoto fra Colourbox
