Holdsport hjælper indsatte
Idrætsforskere rykker i fængsel for at reducere konflikter og asocial adfærd blandt indsatte
-Når du sidder i et fængsel, er du er nødt til at have noget facade. Hele livet har handlet om at opbygge et kriminelt image, så for mange kan det være svært, hvis man pludseligt skal give slip og vise, at her er faktisk noget, som man er pisse dårlig til.
Sådan siger ”Malte”, som er en af de indsatte i Søbysøgård Statsfængsel.
Han og en række andre indsatte har været med i forskningsprojektet ”Ind i sporten ud, ud af fængslet”.
Projektet ledes af idrætsforskere og studerende fra Syddansk Universitet, og målsætningen er at forbedre de indsattes sociale kompetencer ved at lade dem deltage i en række holdsport som volleyball, hockey og høvdingebold.
-Det har virkelig rykket. Måden at snakke til hinanden på, og bare sådan en lille ting, som ikke at afbryde. Jeg kan godt huske den første dag, hvor folk bare løb i nord og syd, og der var bolde over det hele. Det var helt sindssygt. Og her til sidst blev det en vanesag, at man gik ind og samlede sig i midten, og man snakkede ikke i munden på hinanden, siger ”Malte”.
Leg skal ændre adfærden
Det er videnskabelig assistent, Lise Maria Elkrog Hansen (foto), og lektor Jan Toftegaard Støckel fra Idræt og Biomekanik, der sammen med en række idrætsstuderende står bag pilotprojektet.
-Vi er meget bevidste om, at det ikke et behandlingsforløb, vi tilbyder. Derimod tror vi på en legende tillgang, hvor deltagerne ændrer adfærd gennem deres oplevelser, siger Jan Toftegaard Støckel og uddyber:
-Idrætten gør, at du kan lege med magt, normer, regler og konflikter. De indsatte opfatter det som en del af spillet, men i virkeligheden afspejler legen vores øvrige tilværelse, og det er her, at vi kan lære dem om empati og spilleregler.
Uenighed førte til lærerig snak
Eksempelvis stillede Lise Maria Elkrog Hansen på et tidspunkt de indsatte en opgave.
-De skulle lave to lige gode hold til en hockeykamp. Og de skulle blive enige om reglerne – hvor højt måtte de for eksempel svinge stavene? Og så skulle de hver især vælge en holdkaptajn, og de skulle blive enige om, hvilke kriterier vedkommende skulle vælges ud fra, fortæller Lise Maria Elkrog Hansen.
Især det sidste blev en udfordring, fordi det endte med, at en af de indsatte stod frem og erkendte, at han følte, at han burde være valgt til holdkaptajn.
-Det blev en utrolig god oplevelse, fordi han havde modet til at indrømme, at han var skuffet. Det endte med, at de alle tog del i diskussionen i stedet for bare at lade det faste hierarki afgøre tingene, fortæller Lise Maria Elkrog Hansen.
Færre konflikter
Også Finn Rasmussen, afdelingsleder i Søbysøgård, vender tommelfingeren opad:
- Imens projektet stod på, kunne vi mærke, hvordan flere af deltagerne fik bedre indbyrdes relationer. Der var færre konflikter, og en af deltagerne tabte oven i købet 15 kilo. Desuden har det givet de indsatte nogle andre input, at der kom nogle folk uden for Kriminalforsorgen.
Det sidste bekræfter ”Malte”:
-Lige meget hvor godt et samarbejde man har med de ansatte her, så er det stadig dem, som låser dig inde hver aften. Det er stadig dem, som laver visitation på din celle, roder alle dine ting igennem, tager urinprøver, og kommer med alle de dårlige nyheder. Så lige meget hvor flinke de gerne vil være, så tror jeg aldrig nogensinde, at projektet var komme op at køre, hvis det var nogle vagter, som skulle stå for det.
Billedtekst: Videnskabelig assistent Maria Elkrog Hansen var i ti uger fast gæst i Søbysøgård Statsfængsel for at få de indsatte med til at spille hockey og høvdingebold.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
